“Jeg har engang hørt, at bønnen er troens åndedræt. Hvis bønnen visner væk, er jeg bange for, at troen visner væk.” Egild Kildeholm Jensen er klar i mælet, når han skal fortælle, hvorfor bønnen er en essentiel del af kristnes liv. Han beder for at holde relationen til Jesus ved lige.
“Min relation til min frelser tænker jeg som et kærlighedsforhold. Jeg er lykkelig gift, men hvis jeg holder op med at tale med min kone, så ved jeg godt, hvor det ender – der kommer distance mellem os. Mit liv med Jesus kan gå op og ned, men hvis jeg stopper bønskanalen til, så går det ud over min tillid og relation til ham. Bøn skaber nærhed, tillid og kendskab til Jesus. Dérfor er det vigtigt at holde bønslivet ved lige.”
Bøn giver styrke og tryghed
Egild Kildeholm Jensen er missionær og bor i Rønde på Djursland. Han møder dagligt udfordringer, som han ikke selv kan klare, og i dem er bønnen essentiel. Den giver ham styrke og tryghed til de kampe, han kæmper.
“Jeg kan mærke, at når jeg slår af på mit bønsliv, så bliver fristelserne stærkere. Når jeg beder, får jeg en styrke, som jeg ikke direkte opdager, men som jeg kan konstatere er der. Vi har en ven, der siger, at han elsker os og har vist det. Han har al magt på jorden og i himlen, og jeg får lov til at bede til ham. Han er stærkere end mig og alt det, jeg kæmper med, om det så er sygdom, død, fortabelse eller noget fjerde. Han er stærkere end det hele, og ham kan jeg komme til. Dét er enormt stort og et privilegium, der giver styrke og tryghed i hverdagen.”
Jeg skal ikke tage fint tøj på
Guds dør er altid åben. Sådan udtrykker Egild det. Selvom han ikke altid oplever det direkte, umiddelbare bønnesvar, er han overbevist om, at hans bøn bliver hørt. Den overbevisning kommer fra Johannesevangeliet kapitel 11.
“Da Lazarus bliver syg, sender Martha og Maria en besked til Jesus. Han kommer ikke med det samme, så de har måske ikke oplevet, at han har hørt deres bøn. Men Bibelen siger tydeligt: ‘da Jesus hørte det…’. Han hørte dem, selvom de ikke fik den reaktion, de havde forventet. Jeg bliver altid hørt, når jeg beder. Jeg får aldrig at vide, at det her bedeemne er ikke vigtigt nok, eller at jeg ikke er god nok til at bede lige i dag. Jeg skal ikke tage mit fine tøj på for at bede. Jeg kan altid komme – lige præcis som jeg er,” fortæller Egild med et smil.
Bøn giver liv
Det er ikke altid, Egild har lyst til at bede. Når der er mange bolde i luften, og der ikke er timer nok i døgnet, kan missionæren få svært ved at finde tid til at bede. Men han vil tale med Gud, og derfor presser han sig selv til at finde tiden. Ikke fordi han skal, men fordi han er bange for det, der sker med troens liv, hvis han lader være.
“Bøn må ikke blive noget, jeg ‘skal’ gøre for overhovedet at være kristen. Det er ikke bare en død mekanisme. Det er noget, der giver liv. Bøn er et af kristenlivets kendetegn, og på længere sigt kan du ikke være kristen uden at bede.”
Find en god rytme
Egild ved godt, at han som missionær er specielt privilegeret ved at have en løs arbejdsstruktur. Alligevel holder han fast i opfordringen til at få en fast rytme og et fast mønster i ens bønsliv.
“Bøn er for vigtigt til, at vi må glemme det. Den skal ikke være afhængig af følelser og overskud, så find en fast rytme og tid, hvor du tager dig tid til det og finder ro. Der vil komme udsving i kristenlivet og bønslivet. De dage, hvor vi ikke har lyst til at bede eller ikke kan finde tiden til det, må vi kæmpe os igennem. Hvis vi mangler en fast rytme der, kan det hurtigt dø ud. Men det er farligt at lade være med at bede, så vi er nødt til at holde fast i bønnen. Derfor må vi hver især finde vores måde at lave plads i hverdagen til at bede.”
Gud skaber længslen
Selvdisciplin og beslutsomhed er vigtige værktøjer, når vi skal finde plads til bøn i en travl hverdag. Men trangen og behovet for bøn kommer fra Gud.
“Det er Gud, der skaber bønnen. Jeg er vild med det vers fra Johannes’ Åbenbaring 3:20, hvor der står ‘Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig’. Jeg åbner døren for Gud, når jeg beder. Men hvorfor åbner jeg døren? Fordi, der er en, der banker. Jeg skal konkret vælge bønnen til, men behovet kommer fra Gud. Vi beder, fordi Gud har skabt en tørst i os.”
Når Egild beder, lukker han døren til kontoret, ruller gardinet ned, tænder et stearinlys og går på knæ for Gud. Det gør han for at vise ydmyghed over for Gud, men enhver må bede, som de har det bedst med det.
“Der er mange måder at bede på, og hver enkelt har forskellige måder at tale med Gud på. Der er ingen ‘rigtig’ måde at gøre det på. Vi skal hver især gøre det på den måde, hvor der bedst kommer ro omkring os, så vi finder rum til at tale med Jesus.”
Styrke i fællesbønnen
Egild har været en del af det kristne fællesskab i mange år, og han oplever, at der er en farlig tendens på vej i IM-samfundene. Bønnen får mindre og mindre plads.
“Fællesbønnen kunne godt trænge til en renæssance. Jeg synes, at bønnen tidligere har haft en mere synlig plads i vores fællesskaber, end den har nu. Det er en farlig tendens at glide væk fra fællesbønnen, for der er en styrke i at stå frem for Gud sammen. Jeg oplever, at vækkelse og bøn hænger tæt sammen. Des længere vi kommer fra vækkelsen, des længere kommer vi fra fællesbønnen. Der, hvor der sker et nybrud, kommer der et større behov for bøn og nærvær med Jesus. Men bøn er ikke envejskommunikation. Når vi beder, får vi redskaber tilbage. Bøn er et kraftcenter, hvor vi kan hente himlens kraft ned til os.”
Kilde: IMT
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
