I år 2017, vil vi passere flere vigtige milepæle for kristne, der støtter Israel. For eksempel er det 500 år siden starten på den protestantiske reformation i oktober 1517, hvor kristne kunne læse Bibelen på deres eget sprog igen og genopdage, at Gud stadig havde planer for det jødiske folks tilbagevenden til deres gamle hjemland. 2017 er også året, hvor det er 100 år siden, at Balfour-erklæringen fra november 1917 blev lanceret i Storbritannien, med det formål at etablere en jødisk nationalt hjem i Palæstina. Endelig vil vi markere 50-året for at Jerusalem blev genforenet under israelsk styre under Seksdageskrigen i 1967.
Årsdagen for Balfour er især vigtig for staten Israel og dets kristne venner. Balfour-erklæringen, der er udstedt den 2. november 1917 er et centralt dokument i det moderne Israels lovlige kæde af ejendomsretten til jorden. Fra dette dekret fra det britiske kabinet, fulgte en række internationale beslutninger for at genoprette den jødiske nation, herunder San Remo konferencen i 1920, League of Nation mandat i Palæstina i 1922, FN delingsplan fra 1947, Israels egen Uafhængighedserklæring i maj 1948, og Israels optagelse i FN et år senere.
Balfour-erklæringen var kronen på “restorationisme” bevægelser i Storbritannien. Så tidligt som i 1700-tallet, havde ledende kristne i England været fortalere for en tilbagevenden af jøderne til staten Israel, med udgangspunkt i løfterne i Skriften. Denne bevægelse repræsenteredes bla. af præster som Charles og John Wesley, Charles H. Spurgeon, og biskop Ryle af Liverpool, samt prominente regeringsledere som William Wilberforce, Lord Palmerston og Lord Shaftesbury. Som et resultat af deres forkyndelse og aktivisme, var restorationisme allerede blevet den fremherskende opfattelse selv inden den anglikanske kirke på det tidspunkt den jødiske zionistiske bevægelse blev lanceret af Theodor Herzl i 1897.
Da det blev klart under Første Verdenskrig, at Storbritannien og dets allierede ville være i stand til at befri Mellemøsten fra det Osmannisk styre, anså regeringen under David Lloyd Georg det som et historisk øjeblik for at hjælpe de jødiske zionister til at genvinde deres hjemland. Seks af de ni medlemmer af hans krigskabinet, herunder udenrigsminister, Arthur James Balfour, var åbenlyst bekendende kristne zionister og de benyttede lejligheden til at udstede den moderne pendant til det gamle dekret af kong Kyros, at jøder kunne vende tilbage og genopbygge deres land. På grund af dette højtidelige løfte, som blev kendt som Balfour-deklarationen, blev Storbritannien givet mandat til at hjælpe med at skabe en jødisk nation i den frigjorte provins Palæstina.
Så vi har meget grund til at fejre 100-årsdagen for Balfour-deklarationen i år. Til november 2017 vil den Internationale Kristne Ambassade Jerusalem sponsorere begivenheder og fællesskab med jødiske og kristne venner for at fejre Balfour, herunder ceremonier i London og Jerusalem.
Balfour-erklæringen af 2 november 1917 underskrevet af Lord Balfour, blev sendt til det britiske jødiske samfunds leder Baron Walter Rothschild med besked om kabinettets beslutning om at støtte den zionistiske sag. Der stod:
“Hans Majestæts regering ser med fordel etableringen i Palæstina af et nationalt hjem for det jødiske folk, og vil gøre deres yderste for at lette gennemførelsen af dette objekt, idet det står klart, at intet skal ske, som kan skabe fordomme mod de civile og religiøse rettigheder for eksisterende ikke-jødiske samfund i Palæstina, eller for de rettigheder og den politiske status for jøder i noget andet land.”
Kilde: ET ÅRHUNDREDE DER SKAL FEJRES | ICEJ
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
