Gud bevidner sit ord for os!

Gud bevidner sit ord for os2

facebook - Eskild2Når det gælder så store ting, som at være med til at bestemme, hvor vi skal tilbringe evigheden, må vi være vågne og ikke forkaste noget, før vi tilbunds ved, hvad det er vi forkaster. Det første, vi må tage stilling til, er, om Bibelen er det, den udgiver sig for at være; nemlig Guds Ord, dvs. ORD FRA GUD. I 2Pet 1:21 står der:

“Aldrig er noget profeti fremgået af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud”.

Jesus citerede igen og igen fra det gamle testamente, og bevidnede at hele skriften er Guds Ord. Her vidner den levende og almægtige Gud om sig selv og siger:

“Med hvem vil I ligestille mig, hvem vil I gøre til min lige?… Thi Gud er jeg … der er ingen som jeg, der forud forkyndte enden, og fra fordums tid dét, der ikke er sket (endnu)”, Es 46:5-10. Læs også Es 41:21-23.

Eksemplet Tyrus og Zidon

Gud lader mennesker se, at han er den, der åbenbarer det skjulte. Og som beviser, at hans ord til os er troværdige og sande, og som vi derfor i alle forhold, og i liv og død,  kan sætte vor lid til. Ezekiel fortæller:

“Menneskesøn! Fordi Tyrus siger om Jerusalem: ‘Ha, ha! Folkeslagenes port er knust, den står mig åben, den var rig, men er nu øde!’ Derfor vil jeg komme over dig, Tyrus, og føre mange folk imod dig… de skal ødelægge Tyrus’ mure, og nedbryde tårnene. Jeg fejer muldet bort og gør Tyrus til en nøgen klippe. En tørreplads for net ude i havet. Så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre Herren”, Ez 26:2-5.

Dette blev forkyndt til os fra Herren 590 før Kristus. På dette tidspunkt var Tyrus på sin magts tinde, og der var intet, det tydede på, at byen skulle blive ødelagt. Og der var helt sikkert mange, der lo af denne forudsigelse. Tyrus var et vigtigt handelscentrum, som lå godt befæstet bag tykke mure. Men ikke lang tid efter drog Nebukadnezar op og sejrede over Tyrus og lagde byen i ruiner. Alligevel byggede man igen byen op, denne gang 600 meter ude i havet og blev betragtet som ‘uindtagelig’. Da Alexander den Store i år 332 før Kristus kom dertil, samlede han de sidste rester fra det oprindelige Tyrus og brugte det til at bygge en dæmning ud til øen, så han kunne indtage Tyrus. Øen er der stadig, og jorden er frugtbart, og der er store kilder på stedet, men alligevel ligger det i dag øde som en nøgen klippe, nøjagtig som Gud forudsagde ved profeten Ezekiel.

Herren lod også sin tjener Ezekiel tale mod Zidon. Den var i modsætning til Tyrus en lille by i tilbagegang:

“Se, jeg kommer over dig, Zidon, og herliggør mig på dig. Og du skal kende, at JER ER HERREN, når jeg holder dom over dig. Jeg sender pest over dig og blod i dine gader, ihjelslagne mænd skal segne i din midte for sværd, der er rettet imod dig fra alle sider, og du skal kende at jeg er Herren”, Ez 28:22-23.

Som Gud talte, således skete det! Tyrus blev totalt udslettet, mens den lille by Zidon, som Gud kun talte tugt imod, stadig består.

På samme måde bevidner Gud evigheden for os

Dette var et par eksempler, som viser os, at Gud våger over sit ord for at fuldbyrder det, som han har sagt. Han ønsker, at vi må indse, at det, han har sagt altid vil ske, også når han taler om det, som endnu ikke er sket. Vi kender ikke selv fremtiden, men Gud ønsker, at vi må fæste vores lid til ham, når han taler til os om, hvordan vi kan blive frelst fra den evige fortabelse.

Gud ønsker, at vi må vende os til ham og modtage syndstilgivelse og det evige liv. Det sker ved at modtage Jesus Kristus som den Frelser og Herre, som har overvundet døden og som betalte dine og mine synder på Golgatas kors. Og fordi Jesus har borttaget vore synder, kan han give os det evige liv, hvis vi tager imod ham. Og Han vil give os Helligånden, så bibelens budskab bliver levende og aktuelt. Det er kun ved Helligånden, at et menneske af hjertet kan sige:

“Jeg tror på det evige liv. Jeg tror på opstandelsen fra de døde. Jeg tror på, at alle mennesker bliver dømt, enten til evig frelse eller til evig fortabelse. Jeg tror, at jeg ved Jesu blod er frelst, ikke fordi jeg har fortjent det, ikke ved egen hjælp eller egen fortjeneste, men pga. Jesu dyrebare nåde skal jeg ikke gå fortabt.

Bibelen siger

“Thi således elskede Gud verden, at han sendte sin søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Thi Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, som tror på ham, dømmes ikke; den som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn”, Joh 3:16-18.

Jeg tror, at Jesus Kristus kommer igen for at borttage de kristne. Og en dag vil alle mennesker se ham, for han vil sætte sin fod på oliebjerget, og alle (ikke-troende) vil jamre ved hans komme, fordi de ved, hvad det vil indebære. Der står, at han vil komme som jordens dommer i kraft og vælde og fulgt af himmelske hærskarer. Og han vil dømme alle dem, der ikke har ønsket ham som Frelser og Konge i deres liv.

Der står skrevet, at ENHVER, som søger sandheden, vil finde den. Dette er et løfte, som gælder alle mennesker. Når nogle bliver frelst og andre går fortabt, er det ikke Gud, som gør forskel på mennesker, for det er den enkeltes indstilling til kaldet om frelse, der er forskelligt. Gud har sagt, at vi ikke bliver frelst ved visdom, eller ved, at vi har brugt hele livet for at prøve at forstå. Hvordan bliver et menneske så frelst? Bibelen siger klart, at den, som søge Jesus, også vil finde ham. Men derved er man ikke frelst. For det sker kun, hvis han må komme ind i dit liv og blive din Frelser og Herre.

Det er tragisk, hvis du tror, at du kan vente med at blive frelst. Hvordan ved du, at du kan blive det senere? Du ved jo ikke, hvornår dit liv er slut. Hvad får dig til at tro, at det er lettere at sige ‘ja’ til livet senere i livet? Bibelen siger derfor:

“Søg Herren, mens han findes, kald på ham den stund han er nær”, Es 55:6

Det er bare et af de mange steder, hvor bibelen klart siger, at Gud ikke til enhver tid vil lade sig finde. Hvis du siger nej nu, er det ikke sikkert, at der kommer flere anledninger. Derfor siger bibelen videre:

“Derfor: I dag, når I hører hans røst, så forhærd ikke dit hjerte”, Heb 3:7-8.

Gud siger ‘i dag’, men djævelen siger ‘det kan du gøre i morgen’. Netop nu står Jesus ved døren og banker, luk op for ham, mens det endnu hedder i dag. Kast ikke anledningen væk, men tag imod Guds frelse til dig i Jesus Kristus, som bibelen og Helligånden åbenbarer for dig. Søg Jesus, og når du har fundet ham, så slip ham ikke. Bibelen fortæller dig mere om ham, om, hvem han er og hvordan du kan komme til ham, og hvordan dine synder kan blive tilgivet af ham.

Kilde: jesus-lever.homepage.dk

Eskild Særkjær

Lignende indlæg:

  • Salme 119: 176 guldkorn fra GT. I denne gennemgang skal vi se på en salme, som 'kun' har 176 vers. Det er selvfølgelig salme 119. Vi skal selvfølgelig ikke gennemgå alle vers, selvom det også ville være værdifuldt. I […]
  • Profetier om Jesus og hans fødsel Vi skal igen være sammen om det mest vidunderlige budskab, som findes. Jesus Kristus kom ned til jorden og blev menneske. Målet var at give sit liv for at frelse os fra synden, døden […]
  • Babelstårnet og sprogforvirringen! I denne serie om 'bibelen og arkæologien' har vi tidligere set på skabelsen og syndfloden, og skal nu, i denne gennemgang se på det, der står i 1Mose 11 om babelstårnet og […]
  • Hvad står der i bibelen – om bibelen? Lad os som indledning se på et vers fra Johannes evangeliet, kap. 1: "Filip finder Nataniel og siger til ham: Ham, som Moses i loven og ligeså profeterne har skrevet om, ham har vi […]

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development