Hvad står der i bibelen om englene? (Del I)

engel2

facebook - Eskild2I denne gennemgang skal vi se på, hvad der står i bibelen om engle, og vi skal også se på nogle vidnesbyrd på disse op gennem tiden. Lad os begynde med at læse et vers fra Heb 1:14, hvor der står: “Er de ikke alle ånder i Guds tjeneste, som sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse?”

Hvis man spørger mennesker, hvad de mener om engle, vil de fleste nok svare, at det er overtro. De kan ikke ses, og derfor eksisterer de ikke! En teolog, som mener det samme, har formuleret det på denne måde: “Englene har ganske vist været realiteter for Jesus og hans disciple, men Kristus og hans mænd var på så mange måder bundet af tidens overtro”1.

Som et modsvar på sådanne argumenter har de bibeltro kristne noget at sige. For vi tror det, der står i bibelen, også når den taler om engle. I bibelen omtales englene direkte 227 gange, og dertil kommer ca. 75 indirekte henvisninger. Nogle af disse skal vi se i denne gennemgang. Går vi til den danske salmebog, omtales englene direkte ikke mindre end 781 gange – det er i gennemsnit mere end en gang i hver salme. Et par eksempler: I salmen ‘Lovsynger Herren, min mund og mit indre’, står der dette i vers 9:

‘Lover ham, engle, som herlig udretter ærinde hans, alt som orden lød.

Priser ham, kræfter! som fluks iværksætter, hvad med et vink kun den vældige bød’.

I salmen, ‘O store Gud, vi love dig’, skriver salmisten følgende i det andet vers:

“Lovsangen fra den frelste jord sig blande med dit englekor!

Ja, Adams æt istemmer glad kerubers og serafers kvad”.

Når der tales og synges så meget om engle, så er det fordi, de – og vi – har erfaret, at de eksisterer og er nærværende. Lad os nu først se på lidt af alt det, der står i bibelen om englene. Ordet engel (hebr. ‘malek’, græsk ‘angelos’) betyder direkte oversat ‘sendebud’, og bliver derfor også brugt om andre end engle. I Luk 7:27 står der fx, at “Jesus sendte to disciple (angelos, sendebud/engle) til Johannes Døber”. Det bruges desuden også indimellem i beskrivelsen af naturkræfternes virken, når de udsendes af Gud til et bestemt formål. Som fx i salme 104:4, hvor der står, at ‘vindene gør du til sendebud (malek, sendebud/engle)’.

I bibelen henviser ordet sendebud dog oftest til de af Gud skabte og oftest usynlige engle, som tilsammen udgør den himmelske hærskare. I forbindelse med, at hebræerbrevets forfatter taler om de troende, som (allerede nu) er indskrevne i Himlene, indleder han afsnittet med at beskrive denne hærskare af engle således: “I er kommet til Zions bjerg og til den levende Guds stad, til det himmelske Jerusalem og til en højtidsskare af engle i tusindtal”, Heb 12:22.

Engle i tusindtal. Det er vel ikke så mange? Jo, for uden for denne gruppe er der andre engle. Det er det, Johannes beskriver, da han i sit syn af det himmelske bl.a. siger dette: “I synet hørte jeg røster af mange engle rundt om tronen.. og deres tal var titusinde titusinder og tusinde tusinder”, Åb 5:11.

Daniel skriver om det samme, da Gud gav ham et himmelsk syn af det, der vil komme til at ske på den dag, hvor han vil dømme verden: “En strøm af ild flød ud og strømmede frem derfra. Tusinde tusinder tjente ham, og titusind titusinder stod ham til rede. Derpå sattes retten, og bøgerne lukkedes op”, Dan 7:10.

Titusind titusinder…! Hvor mange er det? Det sidste ord står i flertal, og kan derfor ikke udregnes. Der kunne ligeså godt havde stået, at der er så mange, at de ikke kan tælles – som det da også gør i fx Jer 33:22. Disse utallige engle bliver da også, som allerede nævnt, omtalt som den himmelske hærskare, og derfor kalder Gud sig også ofte for Hærskarers Gud (eller Herre). Et par eksempler fra salmerne: “Herre, Hærskarers Gud, bring os atter på fode, lad dit ansigt lyse, at vi må nå frem”, salme 80:20. Og “Hærskarers Herre, salig den, der stoler på dig”, salme 84:13.

Gud skabte altså ikke kun det, vi kan se med vore fysiske øjne, men han har også skabt de overjordiske personlige åndevæsener, englene: “Thi i ham (i Kristus) skabtes alt i himlen og på jorden, det synlige og det usynlige”, Kol 1:16.

Jeg tror, at den tyske forfatter, Johann Musæus, rammer plet, da han beskrev dette om englene i himlen og mennesker på jorden:

“Englene i himlen og menneskene på jorden er de herligste af Guds skabninger, på disse har Gud allermest åbenbaret sin visdom, godhed og magt, for at han kunne have en menighed af usynlig og synlige tjenere, der ærer og priser ham i himlen og på jorden, ligesom vi også beder: ske din vilje på jorden, som den sker i himlen”2.

Som nævnt i indledningen betyder engle ordret sendebud, og det giver god mening, når vi ved, at de er ‘i Guds tjeneste, som (netop) sendes ud til hjælp for deres skyld, der skal arve frelse’. Ifølge bibelen bliver denne hjælp givet på mangfoldige måder. De bringer bud og bønnesvar fra Gud. De vogter og værner os, de ledersager og trøster os; de bekæmper ondskab og hjælper os i kampen. De glæder sig desuden over hver synder, som omvender sig og lovpriser altid Gud. Vi kan selvfølgelig ikke komme hele vejen rundt om alt det, der står i bibelen om englene, og som troende mennesker til stadighed erfarer. Lad os først se på nogle få eksempler på det, der står i bibelen om disse engle:

Det måske mest kendte eksempel fra GT er fra 2Kong 6, hvor ‘Elisa slår en aramæisk hær med blindhed’, som der står i kapitlets overskrift. Faktisk var det ikke Elisa, der gjorde dette, men Gud; og baggrunden til dette var følgende: En stor aramæisk hærstyrke var kommet og belejret byen (Dotan), hvor kongen var, og alle blev bange – også Elisa’ tjener. Og så er det, at Elisa, som også er i byen, siger til dem: “Frygt ikke, thi de, der er med os, er flere end de, der er med dem! Og Elisa bad og sagde: Herre, luk hans øjne op, så han kan se! Da lukkede Herren tjeneres øjne op, og han så, at bjerget var fuldt af ildheste og ildvogne..”, 2Kong 6:16-17.

Her får også vi et vidunderligt indblik ind i den usynlige verden. Engle er som nævnt normalt usynlige for vore øjne, men gennem kirkehistorien har mange erfaret, som i eksemplet her, at engle fra tid til anden har vist sig for forskellige mennesker. Og det er værd at huske – om vi så ser dem eller ej, er ‘de, der er med os, flere end alle dem, der er imod os’. Gud sender sine engle for at hjælpe dem, der tror på ham. I salme 91:11-12 står der om Gud, at “han byder sine engle at vogte dig på alle dine veje; de skal bære dig på deres hænder, og du skal ikke støde din fod på nogen sten..”.

Selvom verset taler om Kristus, så gælder det, der siges her, i realiteten enhver, som sætter sin lid til Gud. Satan hader enhver tale om, at Gud gør dette, og bekæmper sådanne sandheder. Hvis vi kunne se ind i den åndelige verden, og se den kamp, der pågår – også lige nu, i dette øjeblik, om sandheden i Guds ord, såvel som vore sjæle – så ville vi helt sikkert blive forfærdet ved synet. Fjenden er nemlig langt stærkere, end vi tror – og som de fleste ved, så bruger han en mængde særdeles beskidte kneb; men stærkere er dog Gud, som siger: ‘Frygt ikke, thi de, der er med os, er flere end de, der er med dem!’ Slaget mod fjendens hær ender derfor altid godt til sidst, som det da også fremgår i det næste vers fra 1Kong 6: “Da nu fjenderne rykkede ned imod ham, bad Elisa til Herren og sagde: Slå de folk med blindhed! Og han slog dem med blindhed efter Elisa’ ord”, v. 18.

Lad os se på endnu et eksempel fra GT. Vi kender beretningen i Dan 6 om, at Daniel ikke vil bøje sig for en kongens krav om at blive tilbedt, og bliver derfor kastet i løvekulen. Men kongen var blevet mere og mere bekymret, for gennem processen var han blevet overbevist om, at Daniel dyrkede den levende Gud, og lige før, han blev dømt til døden hos løverne, sagde han til ham: “Din Gud, som du vedblivende dyrker, redde dig”, Dan 6:17. At han virkelig er kommet til tro på, at Daniels Gud er den levende og almægtige Gud, møder vi næste morgen, hvor han skynder sig ud til løvekulen og råber: “Daniel, du levende Guds tjener! Mon din Gud, som du vedblivende dyrker, kunne redde dig fra løverne? Da svarede Daniel kongen: Kongen leve evindelig! Min Gud sendte sin engel og lukkede løbernes gab, så de ikke har gjort mig nogen men, fordi jeg er fundet skyldfri for hans åsyn og heller ikke har forbrudt mig mod dig, o konge”, v. 21-23.

Daniel var overbevist om, at ‘Gud sendte sin engel og lukkede løvernes gab’, og således sender Gud også i dag sine engle for at hjælpe os, som vi læste det i Heb 1:14. Når vi læser om engle i bibelen, falder de, der ser og hører dem, ofte med ansigtet til jorden i ærefrygt. De er jo sendt fra Gud med bud, og det er let at forstå, at nogle får lyst til at ære og tilbede dem. Men bibelen siger, at ‘kun Gud må du tilbede’, fordi det er han alene, som er mægtig til at passe på os, som han har lovet, et mægtigt vidnesbyrd for verden. Beretningen i Dan. 6 ender da også med, at det er Gud, der får al æren, for kongen udsendte nemlig et dekret til alle stammer og tungemål i hans rige, og i det stod der bl.a.: “Hermed byder jeg, at man, så vidt mit rige strækker sig, skal frygte og bæve for Daniels Gud. Thi han er den levende Gud og bliver i evighed; hans rige kan ikke forgå, og hans herredømme er uden ende. Det er ham, der redder og udfrier, og han gør tegn og undere i himmelen og på jorden, han, som reddede Daniel fra løvernes vold”, v. 27-28.

Mens vi er i Daniels bog, bliver der givet læserne en interessant og vigtig information om, hvad der sker i himmelrummet, hvor ondskabens åndemagter holder til, og som også vi er sat til at bekæmpe, efter at vi har iført os Guds fulde rustning. Men, i Dan 10 fortælles det, at vi ikke er alene i denne kamp.  Først åbenbarer der sig én for Daniel, som må være Jesus, for han beskrives på samme måde som i Åb. 1 – og han fortæller ham, at han selv er gået ind i kampen – en hård kamp mod ondskabens fyrster i himmelrummet, først mod Persiens fyrste, og dernæst Grækenlands fyrste. Bibelen siger altså, at onde åndsmagter stod bag disse nationer – og mon ikke det er det samme, der er tilfældet den dag i dag? Det samme kunne sikkert også siges om alle de andre nationer? Jesus, der har åbenbaret dette for Daniel, fortalte videre, at ærkeenglen Michael hjælper ham i denne kamp mod de nævnte åndsmagter. Hvorfor er det ærkeenglen Michael, der nævnes, og ikke alle de andre mægtige engle? – og hvorfor er det Persiens og Grækenlands fyrster, der nævnes – og ikke alle de andre

Årsagen hertil er, at Michael er den englefyrste, som specielt er sendt ud for at hjælpe Israels folk, som skal befris for disse landes onde åndsmagter, således at Guds vilje med Israels folk kan gå i opfyldelse. Og således er der også i dag en kamp i himmelrummet, ikke bare om vores sjæle, men også om Guds ords opfyldelse. I Åb 12 beskrives denne kamp i himmelrummet mere udførligt.

Forsættes…

Lignende indlæg:

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development