Palmesøndag sidste år eksploderede to bomber i to egyptiske kirker beliggende i henholdsvis Tanta og Alexandria. Terrororganisationen Islamisk Stat tog skylden for angrebene, som sårede mindst 100 og dræbte i hvert fald 36 mennesker, alle kristne koptere, der gik i kirke. Det var hverken første eller sidste gang, de kristne koptere var mål for terrorangreb i Egypten; julen forinden var 25 mennesker blevet dræbt ved en koptisk kirke i Kairo, hvor 25 mennesker blev dræbt, og i maj 2017 blev 28 koptere dræbt af maskerede mænd, der åbnede ild mod deres bus. De var på vej til at besøge et kloster i al-Minya-provinsen, og der var flere børn blandt de dræbte.
De kristne koptere udgør små 10 pct. af Egyptens befolkning på omkring 80 millioner mennesker og er således en del af den kristne minoritet i Mellemøsten. Det er i dramatisk grad en svindende minoritet, og det går stærkt med at udrydde og fordrive de kristne overalt i området. I løbet af de sidste 15 år er antallet af kristne i Irak faldet fra 1,3 millioner til mindre end en fjerdedel. I Mosul er kristendommen de facto afskaffet, for da Islamisk Stat erobrede byen, flygtede omkring 100.000 kristne, og det gjorde de ret i, for de, der blev tilbage, blev tvangskonverteret til islam eller ganske enkelt slået ihjel. Før den seneste krig var mere end 10 pct. af indbyggerne i Syrien kristne, men under borgerkrigen er kristne flygtet i hundredtusindvis, fordi de jages af islamister, mens myndighederne vender ryggen til. På Sinai er de kristne fredløse, og læg dertil den almindelige diskrimination af kristne i Egypten, hvor de hører til den fattigste del af befolkningen.
Over 215 millioner kristne praktiserer i dag deres tro med livet som indsats. En ud af 12 kristne bor i et område, hvor det er strafbart at være kristen. Og året 2017 var det værste hidtil, når det gælder forfølgelse af kristne. Kristendommen er i fuld gang med simpelthen at blive udryddet i Mellemøsten, og dermed slettes også mere end 2.000 års historie, mens vi ser passivt til og lader som ingenting.
Journalisten Klaus Wivel har skrevet en fortræffelig bog om emnet med den aktuelle titel ”Den sidste nadver”. Også han undrede sig over den modvilje, han mødte, også i sin egen kreds, når det kom til at diskutere emnet. Det var noget, man ikke rigtigt ville vide og ikke brød sig om at diskutere. Og når han prøvede at vække de danske politikere, lød et typisk svar, at det ville være »uklogt at fokusere på denne enkelte gruppe«.
Det ligner en fælles front. Udryddelsen af kristendommen i Mellemøsten mødes med en sær tavshed fra de formelt set kristne vestlige lande, herunder Danmark. Og tavsheden fra de herværende muslimske organisationer, der normalt ikke er sene til at hævde minoriteters rettigheder, er nærmest isnende, når det gælder muslimske majoriteters behandling af kristne mindretal.
Hvoraf tavsheden?
På Naser Khaders initiativ afsatte man for nogle måneder siden beskedne 2 mio. kr. på finansloven til at belyse emnet om de forfulgte kristne. Jørgen Skov Sørensen, generalsekretær i en organisation med det pudsige navn Danmission, kritiserede idéen for at kunne »forværre islamdebatten i Danmark«.
Det er jo et interessant synspunkt. Og hermed nærmer vi os måske en begrundelse for den store tavshed. Man vil så nødig støde an, så nødig stødes væk fra det gode selskab, så hellere vende ryggen til kristenforfølgelser; man vil jo helst ikke blive misforstået.
Kilde: jyllands-posten.dk
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020
