Livet venter!

livet-venter

Tænk dig at have livet foran sig. Det er, som om verden ligger for ens fødder. Ja – livet venter netop på dig! Der er så meget spæn­dende, skønt og tillokkende. Det gælder om at nå så meget som mu­ligt. Ja, at få noget ud af livet.

Egen herre

Nej, det er måske ikke helt sådan, du tænker. Men måske noget i den retning? Du ønsker at nyde livet, mens du er ung. Livet er jo vidun­derligt. Der er heller ikke så mange bånd, der binder dig mere. Dine forældre bestem­mer ganske vist lidt endnu, men det bliver mindre. Med andre ord, du er ved at være din egen herre.

Ej blot til lyst

For det første må jeg sige dig, at du har ret, når du mener, livet er vidunderligt. Livet er skabt af Gud, derfor er det vidunderligt. – For det andet må jeg sige: Du tager fejl, hvis du tror, at livet blot er til for at nydes. Den indskrift, vi finder i mange teatre, passer fint her: »Ej blot til lyst«.

En have

(Havearbejde interes­serer dig måske ikke, eller du elsker måske ukrudt. Prøv alligevel at se tanken med dette billede. Tak!) Jeg el­sker at kunne sætte mig i haven med en kop kaffe og nyde det. Glæ­den bliver dog mindre, jo højere græsset er. Eller hvis blomster for­svinder i ukrudt. Skal jeg kunne nyde haven, og dens frugter, så må den passes. Ofte irriterer det mig, at græsset og ukrudtet vokser, også når jeg ikke har lyst til at gå i haven. Der er blomster, der blev kvalt, frugter, der ikke blev modne.

En hobby

Ja, heldigvis lever jeg ikke af haven. Jeg kan hente frugter andre ste­der. Men – havde ha­ven været mere end hobby, kunne ødelagt frugt blive dyrt. Men hvad med livet, der ligger foran dig. Dette vidunderlige liv, hvad vil du med det? Skal det vokse sammen for dig? Vil du kunne glæde dig over dets skønhed? Skal det være hobby, eller?

For besværligt

Sådan synes du, det ser ud. Alle de gode råd. Var det ikke bedre at nyde livet og selv gøre sine erfaringer? Der er ingen, der har lovet, at livet er let. Men det er sådan, at dit liv kun kan leves en gang. Gør du ikke en indsats for dit liv, så vokser det til af sig selv.

Regnskab

Lad os et øjeblik vende tilbage til havebilledet. Skal det blive til glæde, må du kende forskel på ukrudt og blomster. Det må du lære af dem, som kender denne for­skel. Du må søge råd. Sådan er det også med livet. Du må søge råd hos Jesus. Gennem Bi­belen og i bøn til Ham. Han kender livet, for Han har levet det. Ja, livet er forresten Hans. Nej rettere, Han er li­vet. Overfor Ham skal du aflægge regnskab.

Livet venter

Personligt kan jeg for­tælle, at livet først blev rigt og spændende, da Jesus fik lov til at vise mig vejen. Han lærer os at leve rigtigt. Hvor fantastisk, livet er vid­underligt – det venter på dig. Skal dit liv vok­se til? Vil du tage dit ansvar op og leve det med Jesus?

»Glæd dig, yngling, i din ungdom, vær vel til mode i livets vår; gå, hvor dit hjerte lyster og nyd, hvad dit øje sku­er; men vid, at for alle disse ting skal du kræ­ves til regnskab af Gud.« (Præd 11:9).

Kilde: Indre Missions Tidende 45 – 1985

Jørgen Bloch

Lignende indlæg:

  • Reddet af kobberslangen Beretningen om kobberslangen er et stærkt eksempel på, hvordan Det Nye Testamente tager udgangspunkt i Det Gamle Testamente. Israel havde færdedes længe i ørkenen. Folket havde oplevet […]
  • Stilhed skal søges Vi har brug for stilheden, hvis vi skal nå det, Gud kalder os til Effektivitet, aktion, hurtige forandringer. Begreber, som vi kender i vores hverdag. Uafbrudt konfronteres vi med, at […]
  • Håbet er et anker »Det håb er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget, hvor Jesus gik ind som en forløber for os, idet han blev ypperstepræst for evigt på […]
  • En Herlig Ypperstepræst Gud lod Moses se det usynlige tempel i himlen, så han kunne bygge åbenbaringsteltet på ørkenvandringen som en synlig efterligning af det usynlige. Forfatteren af Hebræerbrevet gør det […]

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development