Lovsang: Du som gir os liv og gør os glade

Af Signe Walsøe. Tekst og Melodi: Hans Anker Jørgensen.

1 Du, som gir os liv og gør os glade,
du, som holder af os, som vi er,
du, som åbner bøgehækkens blade,
du, som skaber blomst og bi og bær,
uden dig var alle marker golde,
uden dig var alle hjerter kolde.

2 Uden dig har kolde spekulanter
skabt en hverdag uden lys og luft,
uden tid til børn og gamle tanter,
uden fuglesang og blomsterduft.
Uden dig må glæden gå på krykker,
uden dig må livet gå i stykker.

3 Uden dig forråder vi hinanden,
uden dig går vores sind i chok.
Uden dig går folket fra forstanden,
hele verden går mod ragnarok.
Derfor råber vi i angst og smerte:
Lær os én gang til, hvad Jesus lærte:

4 »I kan ikke tjene Gud og Fanden,
I må vælge mellem liv og død.
I skal ikke tjene på hinanden,
I skal dele glæde, sorg og brød.
Tjen hinanden, I er alle lige,
der er ingen rige i mit rige!

5 I skal se med kærlighedens øjne,
alt det skabte skal I passe på.
I skal ikke tro på gyldne løgne,
i mit rige er de store små.
I skal ikke frygte nogen fjende,
kærlighedens liv har ingen ende!«

6 Du, som åbner døren gennem døden,
når vi drikker af dit hjerteblod,
vis os midt i mørket morgenrøden,
giv os hvedekornets kraft og mod.
Du, som åbner bøgehækkens blade,
giv os liv og lys, og gør os glade!

Lignende indlæg:

  • Israel og Messias Det bliver tit sagt i kirken: ”Jøderne forkastede messias, i århundred havde de længtes efter ham og da han så endelig kom forkastede de ham”. Spørgsmålet er om det er rigtigt? Det […]
  • Netanyahu: Israel ikke forpligtet af amerikansk fredsplan Israel er ikke forpligtet til at acceptere alle punkter af det forestående amerikansk forslag til en fredsaftale med palæstinenserne, sagde premierminister Benjamin Netanyahu i en tale […]
  • WIE97: Andet Timotheusbrev 31 Men du skal vide dette: at der i de sidste dage skal komme hårde tider! 2 Thi da skal menneskene være selvglade, pengekære, pralende, hovmodige, spottende, ulydige mod deres forældre, […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 13-14/9 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Indiske ”spirituelle lærer” Sri Sri Ravi Shankar i Christianskirken i København. Christianskirken i København har inviteret Sri Sri Ravi Shankar på besøg i […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development