Lovsang: Du som gir os liv og gør os glade

Af Signe Walsøe. Tekst og Melodi: Hans Anker Jørgensen.

1 Du, som gir os liv og gør os glade,
du, som holder af os, som vi er,
du, som åbner bøgehækkens blade,
du, som skaber blomst og bi og bær,
uden dig var alle marker golde,
uden dig var alle hjerter kolde.

2 Uden dig har kolde spekulanter
skabt en hverdag uden lys og luft,
uden tid til børn og gamle tanter,
uden fuglesang og blomsterduft.
Uden dig må glæden gå på krykker,
uden dig må livet gå i stykker.

3 Uden dig forråder vi hinanden,
uden dig går vores sind i chok.
Uden dig går folket fra forstanden,
hele verden går mod ragnarok.
Derfor råber vi i angst og smerte:
Lær os én gang til, hvad Jesus lærte:

4 »I kan ikke tjene Gud og Fanden,
I må vælge mellem liv og død.
I skal ikke tjene på hinanden,
I skal dele glæde, sorg og brød.
Tjen hinanden, I er alle lige,
der er ingen rige i mit rige!

5 I skal se med kærlighedens øjne,
alt det skabte skal I passe på.
I skal ikke tro på gyldne løgne,
i mit rige er de store små.
I skal ikke frygte nogen fjende,
kærlighedens liv har ingen ende!«

6 Du, som åbner døren gennem døden,
når vi drikker af dit hjerteblod,
vis os midt i mørket morgenrøden,
giv os hvedekornets kraft og mod.
Du, som åbner bøgehækkens blade,
giv os liv og lys, og gør os glade!

Lignende indlæg:

Lovsang: Ingen er så tryg i farehttps://www.youtube.com/watch?v=NcbV3RUXAxw Aera Salmer - Ingen Er Saa Tryg I Fare. 1 Ingen er så tryg i fare som Guds lille børneskare, fuglen ej i skjul bag løvet, stjernen ej […]
DNPS26: Johannes’ Åbenbaring 11 Jesus Kristus' Aabenbaring, som Gud gav ham, for at han skulde vise dem, han har i sin Tjeneste, hvad der maa ske og det snart. Han sendte Bud med sin Engel til sin Tjener Johannes, 2 […]
29. Oktober: Guds længsel efter at frelse GUDS LÆNGSEL EFTER AT FRELSE Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus […]
Hvorfor høres håbets ord så lidt blandt os? »Og da brudgommen lod vente på sig, blev de alle døsige og faldt i søvn.« Matth. 25:5. Hvad er da grunden til, at det herlige, mægtige, vækkende, rensende og opmuntrende ord om vor […]