Når Jesus gør ondt

Foto: maxpixel

»Jesus er vores glæde og fred« er det meget normalt at synge i missionshuse og andre steder. Derfor kan overskriften måske virke en anelse upassende, men alligevel er det sandt. Jesus kan gøre ondt, når vi bliver i tvivl, eller han bliver væk for os.

Kender du det at sidde til IMU en aften og høre nogle, som fortæller begejstret, om hvor fedt det er at tro på Jesus. Jo mere de fortæller, jo mere ondt gør det i dig, fordi du netop ikke synes, det er særlig fedt at tro på Jesus lige nu. Du sidder måske, og er i tvivl omkring dit eget kristenliv, fordi det liv, du fører, slet ikke ligner den forestilling, du har af at være en kristen, og som de andre lever op til. Jo mere de snakker om at høre Jesus til, jo længere væk føler du dig. Spørgsmålene dukker op: »Er der noget galt med mig? Er jeg faldet fra?«

Tvivl og tro

At tvivle er, når jeg bliver usikker på, om det, jeg har sat min lid til, virkelig holder. Det kan fremkalde en angst i mit liv, fordi hele min grundvold ser ud til at smuldre. Det er en virkelig frygtelig oplevelse, og pludselig bliver det trygge kristne miljø en stadig påmindelse om, at jeg ikke er som de andre. De oplever glæde, tryghed og fred i deres tro på Jesus, mens jeg kun oplever usikkerhed og angst i min mangel på tro.

Det værste er, hvis man så oven i købet skal gå med det selv, og ikke har nogen at dele det med eller spørge til råds.

En ting skal vi have slået fast: At tvivle er ikke lig med at være faldet fra. Endda langt fra. Bibelen fortæller om mange kendte folk, som troede på Gud, men som også havde deres tvivl. Disse mennesker blev ikke kasseret af Gud som ubrugelige, men tværtimod tog Gud sig af dem og brugte dem. Vi kan nævne disciplen Thomas (Joh 20:24ff), Moses (2Mose 3), Elias (1Kong 19) -bare for at nævne nogle.

Troens byggesten

Forestil dig, at du står midt i Guds store hånd. Den er kæmpestor, så der er plads nok at bevæge sig på. Det værste, der kan ske for en kristen, er, at han bevæger sig ud til kanten og pludselig falder ud over kanten.

Gud elsker dig, så han ønsker, at du skal blive i hans hånd, i hans kærlighed. Derfor handler Gud, når han ser, du er på vej ud mod kanten.

En af de ting, han kan bruge, er tvivlen. Det lyder lidt mærkeligt, men er alligevel sandt. I vores kristenliv har vi nogle gange en tendens til at fokusere på nogle forkerte ting. Fx oplever jeg meget, at når jeg spørger nogle om deres kristenliv, så afhænger svaret af, hvordan det går med andagtslivet, vidnetjenesten eller oplevelsen af at føle sig kristen. Det betyder, at jeg er en succes som kristen, hvis fx mit andagtsliv fungerer, eller jeg får vidnet for nogle folk, eller jeg føler mig som kristen.

De fleste kristne, som har gået i søndagsskole, kender svaret på, hvordan man bliver frelst: Nemlig ved troen på Jesus. Det sjove er bare, at vi glemmer, hvad der skal til, og pludselig har vi bygget på andagtsliv, vidnetjeneste og følelsen af at være kristen. Disse ting er gode ting, men de er ikke troen. Derfor bruger Gud nogle gange disse ting imod os, så vi oplever tvivl, netop for at vi ikke skal binde hele vores kristenliv på det, men alene bygge vores liv på Jesus og det, han gjorde for os.

I sikre hænder

Tvivl er ikke bare en fase i vores liv, som vi skal igennem. Tvivl vil følge os igennem hele livet. Tvivl er ligeledes heller ikke noget, vi bare skal trække på skuldrene af og tænke: »Nå ja, det går nok alt sammen.«

Tvivlsperioden er farlig, fordi vi er på vej ud til kanten af Guds hånd enten bevidst eller ubevidst. Mange er faldet fra i en af disse perioder med tvivl.

Jeg tror aldrig, vi kan slippe for at tvivle, men vi kan undgå, at vi falder ud af hånden ved at vende tilbage til midten af hånden. Ved at tro midt i tvivlen.

I Mark 9:14-29 fortælles om en mand, som havde en besat dreng. Han kom til Jesus og bad ham gøre drengen rask, hvis han kunne.

Jesus svarede: »Alt er muligt for den, der tror,« hvorpå faderen sagde: »Jeg tror, hjælp min vantro!« dvs. hans tvivl. Derpå gjorde Jesus drengen rask.

Troen var at vende sig til Jesus. Netop ved at komme til Gud, er vi i sikre hænder.

Troens cirkel

Når du sidder til IMU og oplever smerten og manglen på glæde i forhold til de andre, og spørgsmålet »Er jeg faldet fra?« dukker op, så kunne jeg godt tænke mig at vise dig troens cirkel. .

Troens cirkel kører rundt og rundt i ring uden at stoppe gennem hele livet. Vi mennesker er syndere. Vi kæmper med det, men alligevel kan vi ikke undgå at synde. Den store forskel består i, hvad du gør, når du synder.

Første trin er, at du erkender, at det, du gjorde, var forkert, og at du derefter fortæller det til Jesus. Fortæller ham, hvad du gjorde, at du er ked af, du gjorde det, eller at du netop ikke er ked af det, og det bekymrer dig.

Her fortæller Bibelen så det herlige budskab, at Jesus tilgiver os for al vor synd og renser os helt rene. Han har gjort os retfærdige ved sin død for vore synder. Desværre holder jeg ikke op med at synde, og derfor må vi gentage det hele en gang til. Dette er troens cirkel.

Når jeg står i den, så er jeg ikke faldet fra, uanset hvor stor min synd end måtte være, uanset hvor lidt glæde og fred jeg føler. For netop at være i cirkelen betyder frelsesvished. Jeg behøver ikke at føle det, men jeg må vide mig frelst. Netop dette er den ægte glæde, også selv om jeg ikke føler det.

At jeg synder, kan aldrig være grunden til, at jeg falder ud af cirklen, for Jesus kom jo netop for synderes skyld. Men der, hvor jeg kan falde ud, er, når jeg ikke vil erkende eller bekende synden for Jesus. Så er jeg på vej ud af Guds hænder.

Når tvivlen angriber dig, så søg Gud, for han findes og er dig nær. Han kan og vil frelse dig. Deri ligger trygheden.

Kilde: IMT 45/2001

Jesper Iversen

Lignende indlæg:

Iversens brev til IMU i København Til Iversens afskedsfest havde han i bedste Paulus stil skrevet et brev til IMU i København, men det kan med fordel læses af alle, særligt unge mennesker i vores studiebyer. Brevet kan […]
Komme dit rige – set med Jesu øjne Jesus vil selv i tidens fylde oprette hans rige, indtil da beder hans børn ”komme dit rige” Andre siger lettere tvært ”hvad skal alt den snak om Gudsriget til for? Vi er jo dog et […]
Et blik ind i Josvas liv I dette budskab får vi et blik ind i den åndelige verden. I Zakarias bog kapitel 3 læser vi at ypperstepræsten Josva, stod foran Herrens engel, mens Satan stod på hans højre side for […]
Jeg var en datter af islam Denne artikel er oversat fra 'I Was a Daughter of Islam', af Rae, som er et pseudonymt navn, fordi hun har fundet det for farligt at skrive under eget navn. Det er en rystende […]