Ifølge jødedommen kan Jesus ikke være Messias, blandt andet fordi han ikke opfyldte løfterne om fjernelse af had og lidelse. (Foto: Anita Koldtoft Hansen)
Forventer man i jødedommen, at Messias vil komme? Vil man svare på det spørgsmål, kan man stille sig på Oliebjerget og se ned mod Tempelbjerget. Så vil man i muren rundt om Jerusalems gamle bydel se Den Gyldne Port, som er tillukket. Men der er en tradition, som siger, at den vil blive åbnet, når Messias kommer, så han gennem den kan bevæge sig ind i Jerusalem.
Endvidere er der ved porten en masse grave. Fromme jøder har ønsket at blive begravet der. Når de opstår ved Messias’ komme, kan de på den måde være nogle af de første, der tager imod ham.
En jødisk trosbekendelse
I jødedommen har man ingen officiel trosbekendelse, der er bindende for alle jøder. Synagogen i København kan da også introducere, hvad jødedom er, uden at nævne nogen trosartikel.
Dog finder mange en bekendelse i ordene fra 5 Mos 6:4: »Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er ét.« Jesus henviser til disse ord i Mark 12:29. Men derudover lægger en del troende jøder vægt på de 13 artikler, som stammer fra den jødiske læge og rabbiner Maimonides (1135-1204).
Om dem har tidligere overrabbiner Bent Lexner sagt: »Skønt man godt kan være jøde uden at tro på de 13 trosartikler, så kan man dårligt være troende jøde uden at leve i henhold til de 13 trosartikler«.
Artiklerne omtales her, fordi den tolvte artikel nævner, at Messias vil komme. Efter ordlyden må man forstå det sådan, at der vil komme en person, som svarer til omtalen af Messias i Tanakh (Det Gamle Testamente). Men mange forestiller sig snarere en ny tid med retfærdighed og fred, som det er beskrevet af blandt andet Esajas (2:1-4) og Zakarias (9:10).
Måske har Maimonides også tænkt sådan, når han talte om messianske tider, hvor han forventede, at ofringerne kunne genoptages. Den jødiske professor Joseph Klausner (1874-1958) sætter i øvrigt ord på den forskellighed, når han i sin bog »The Messianic Idea in Israel« skelner mellem messiastro, hvor fremtidshåbet er en del af troen på en person, og messiansk forventning, hvor man ganske enkelt håber på en ny og bedre tilstand i verden, men ikke på en konkret person.
Som ikke-jøde kan man undre sig over, at jødedommen ikke betragter Jesus som en Messias, især i betragtning af, at der inden for jødedommen blandt andet har været højst ejendommelige personer, som har været anset for at være Messias.
Den amerikanske jøde Jerry Rabow har beskrevet dem i sin bog »50 Jewish Messiahs«. En del af dem fremstod før Maimonides (der sagde, at Messias vil komme). Det gælder for eksempel Simeon bar Kokhbar, som formåede at tilføje den romerske besættelsesmagt flere nederlag, og som etablerede et civilt styre i årene 132-135.
Han blev i øvrigt anerkendt af rabbi Akiva (50-137 e.Kr.), som kaldte ham Stjernesønnen. Jødedommen har i øvrigt fra gammel tid opereret med et dobbelt messias-begreb. Grundlæggende skal Messias være af Davids slægt, men kan godt have haft en forløber af Josefs slægt (ofte en hærfører).
Jødisk messiasforventning på Jesu tid
På Jesu tid var der egentlig en stærk forventning om Messias’ komme. Det kom for eksempel til udtryk, da Jesus havde mættet de 5.000, jf. Joh 6. Underet blev opfattet som et tegn på, hvem Jesus var, og de sagde: »han er sandelig profeten, som skal komme til verden.« Og Jesus oplevede, at folk ville tvinge ham med sig for at gøre ham til konge.
I Matt 16 står der, at apostlen Peter aflægger den gode bekendelse, nemlig: »Du er Kristus (hebraisk: Messias), den levende Guds søn.« Det kunne han sige, fordi Gud havde åbenbaret det for ham. Fra vers 21 står der så, at Jesus taler til disciplene om sin forestående lidelse i påsken i Jerusalem. Det reagerer Peter på ved at sige: »Gud bevare dig, Herre, sådan må det aldrig gå dig.« Selv Peter havde således ikke den lidende Messias med i sin messianske bevidsthed.
Lad os også vende blikket mod Apg 1:3ff. Efter sin død og opstandelse talte Jesus til apostlene om Guds rige og sagde, at de ville blive døbt med Helligånden og på den måde få kraft. Der skulle altså ske noget stort. Og derfor kom det spørgsmål, som lå og simrede hos dem (Luk 19:11): »Herre, er det nu … du vil genoprette Riget for Israel?« Men det var åbenbart ikke nu. De skulle først være vidner lige til jordens ende.
Hvad kan være grunden til disciplenes forestilling?
Forklaringen kan være, at Det Gamle Testamentes budskab er, at Messias kommer; ikke at han kommer to gange. Derfor måtte Jesus ved sit første komme understrege, at han vil komme en gang til – ikke til lidelse og svaghed, men i kraft og megen herlighed (Matt 24:30).
Som kristne kan vi lære af den jødiske misforståelse. Vi må spørge os selv, om også vi er ensidige, så vi mest er optagede af Jesu gerning ved hans første komme. Men sagen er jo, at løftet om Messias’ komme drejer sig om både et komme i sagtmodighed og et i herskermagt – hvilket lidt skjult fremgår af Zak 9:9-10.
Jødisk messiasforventning i dag
Men lad os nu vende os til nutiden. For det første vil jeg referere til Schalom Ben-Chorin (1913-1999), som jeg i 1978 fik lejlighed til at besøge i Jerusalem sammen med Per Weber. Han var reformjøde, delvis liberal og lyttende over for kristne.
Forholdet til kristne definerede han sådan: »Jesu tro forener os, men troen på Jesus skiller os.«
Han kaldte Jesus for sin spørgende broder og ikke den ophøjede Kristus. Han anså ikke Jesus for at være Messias, og det havde han fortalt ham. Men det gjorde ondt at sige det. Det kan godt være, at Jesus mente, at han havde en messiansk opgave. Men Ben-Chorin mente ikke, at han var Messias, fordi han ikke opfyldte de bibelske løfter og ikke forløste verden.
For en rettroende jøde kan Jesus ikke være Messias. Jesus var nok en historisk person. Men han opfyldte ikke de messianske profetier om fjernelse af had og lidelser. Han besad heller ikke de personlige kvalifikationer. Han skulle være efterkommer af David på faderens side, men ikke være en guddommelig person.
En jødisk lærd har givet udtryk for, at beretningen om Guds forbindelse til jomfru Maria, der er basis for troen på Jesus som Guds søn, forekommer jøder ubegribelig og næsten blasfemisk. Hvis Jesus var Messias, må man — set med jødiske øjne — konstatere, at resultatet af hans komme totalt er udeblevet. Messias vil jo ikke lade nogen i tvivl om sin identitet.
Et par udfordringer til jøder og kristne
Både før og i dag skal Messias efter jødisk forståelse, som nævnt, være søn (efterkommer) af kong David og ikke være af guddommelig slægt.
Men holder det? Jesus spurgte netop farisæerne: Hvis søn er Messias? Svaret kom prompte: »Davids.« Jesus spurgte så yderligere med henvisning til Salme 110:1 i den jødiske bibel: »Hvordan kan David så ved Ånden kalde ham herre — og når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?« (Matt 22:41-46). Der kom ikke noget svar.
Hvis jødisk teologi fortsat ikke har et svar, har teologien, som jeg ser det, yderligere et problem, idet man mener, at Davids søn skal bygge det tredje tempel. Forjættelsen om tempelbyggeriet står blandt andet i Første Krønikebog 22:9-10. Den pegede i første omgang tydeligt på Salomo som ham, der skulle bygge templet — hvilket han også gjorde. I anden omgang pegede den på Davids evige søn, som David kalder Herre, men som ikke byggede noget materielt tempel.
Jøder har grundlæggende forstået, at der med Messias’ komme vil ske en gennemgribende historisk ændring af situationen i verden. Det står der jo i Bibelen. Men de har ikke set, at denne ændring ikke skulle ske i forbindelse med Messias’ første komme, men hans andet komme.
Mange kristne, derimod, har i det væsentlige stort set kun lagt vægt på den ændring, som sker hos mennesket i det åndelige møde med Jesus. Til gengæld er der en tendens til at glemme løftet om den store forvandling, når han kommer anden gang.
Samuel Roswall
Kilde: Ordet & Israel 1/2017
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
