Palliationssygeplejerske: Aktiv dødshjælp er svigt, ikke udfrielse

Aktiv dødshjælp er for mig også et enormt svigt over for mennesker, som står ansigt til ansigt med deres livs sværeste krise. At sige til dem, at man vil følge et ønske om aktiv dødshjælp, er det samme som at efterlade dem i stor ensomhed. Det er en måde at bekræfte dem i, at situationen er uværdig, og at de blot er til besvær, skriver palliationssygeplejerske Lisbeth Arbøl.

Jeg har været sygeplejerske i 30 år og arbejdet med palliation (lindrende pleje) i 10 år på et hospice og snart 8 år i et palliativt team, der arbejder med lindrende pleje i menneskers hjem. Jeg har fra arbejdet i to regioner erfaringer med rigtig mange kommuner og hospitaler. Jeg har passet blandt andet uhelbredeligt syge, døende kræftpatienter og als-patienter.

Nu blusser debatten om aktiv dødshjælp op igen. En flok læger med Svend Lings i spidsen står frem og fortæller, at de har hjulpet patienter med aktiv dødshjælp. Og det er vel at mærke ikke at slå ihjel, mente blandt andet professor og medlem af Det Etiske Råd Thomas Søbirk Petersen forleden ved et debatmøde arrangeret af Det Etiske Råd. Det er ikke at slå ihjel, mente han og andre, ”det er at udfri”.

Det er et virkelig svagt samfund, der ser døden og dens faser som en svaghed, som det ikke kan klare at tage sig ordentlig af og se i øjnene, men må bortskaffe ved at slå ihjel. Ved aktiv dødshjælp berøver man ikke alene et andet menneske livet rent fysisk, men også, og ikke mindre væsentligt, berøver man dette menneske muligheden for udvikling og liv oplevet igennem en gennemlevet, og selvfølgelig menneskeligt støttet, lidelse, smerte eller krise. Og de pårørende, som ellers ville have fået lov til at deltage i og opleve denne bestemt ikke nemme proces, afskæres fra en værdifuld erfaring.

Ved at give op over for smerter og lidelser med aktiv dødshjælp begår man faktisk tredobbelt drab. Drab på selve det fysiske liv, drab på de livsmuligheder og vækstmuligheder, den døende kunne have fået, og drab på de pårørendes livsmuligheder og erkendelser gennem processen. Aktiv dødshjælp er for mig også et enormt svigt over for mennesker, som står ansigt til ansigt med deres livs sværeste krise. At sige til dem, at man vil følge et ønske om aktiv dødshjælp, er det samme som at efterlade dem i stor ensomhed. Det er en måde at bekræfte dem i, at situationen er uværdig, og at de blot er til besvær.

Læs hele artiklen her: Palliationssygeplejerske: Aktiv dødshjælp er svigt, ikke udfrielse – Kristeligt Dagblad

Lignende indlæg:

DNPS26: Galaterbrevet 51 Friheden skal vi nyde, dertil har Kristus frigjort os. Saa staa da fast, og lad jer ikke spænde under Trælleaag paany. 2 Ser I, det siger jeg Paulus jer, at, hvis I lader jer omskære, […]
Højsangen: 7. sang: Er igen hos brudgommen, som beskriver hende [kap. 6:2-10] Sulamit kommer i tanke om, at hun ved, hvor brudgommen er [kap. 6:2-3] I kap. 5 læste vi om Sulamits fortvivlelse over, at hendes elskede brudgom ’var gået sin vej’. Og hun havde så […]
10. juli: Tro på Herren Jesus TRO PÅ HERREN JESUS De svarede: »Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.« (Apg 16:31) Fangevogteren i Filippi stillede et spørgsmål, som mange efter ham har stillet: […]
DNPS26: Johannesevangeliet 141 Lad ikke jeres Hjerte blive overvældet af Uro. Tro paa Gud, og tro paa mig. 2 I min Faders Hus er der mange Boliger. Var det ikke saa, havde jeg sagt til jer: Nu gaar jeg hen og […]