Selvbedraget

Det kunne jo hænde at der er en og anden som parallelt med jøderne kan sige: »Vi blev døbt og kom dermed ind i Guds familie. Gud er vores far, og vi møder ham da i kirken når vi kommer der.«

Teksten

Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.«

Jøderne sagde til ham: »Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?« Jesus svarede: »Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.« Joh 8:42-51

»Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham …« Sådan begyndes det afsnit som vores tekst er taget fra. Men troen som her er omtalt, viser sig hurtigt at være af meget overfladisk karakter. Jøderne bliver nemlig rasende på Jesus da han siger at hvis han får gjort dem frie, skal de være virkelig frie. De går øjeblikkelig i forsvarsposition og gør Jesus opmærksom på at de har Abraham til fader (Joh 8:39).

Vi har Abraham til fader

»Vi er skam frie. Vi er omskåret på den ottende dag og er dermed en del af pagtsfolket som har Guds løfte om frelse over sig.« Jo, jøderne var i deres rette element, mente de. De var aldeles ikke trælle for noget eller nogen sådan som Jesus antydede.

Ikke nok med at de har Abraham som far. De har også Gud som deres far. Jøderne har her nogle tungtvejende argumenter som understregning af at de lever i et ret forhold til Gud. De har deres slægtskab til Abraham som efter deres bedste overbevisning giver dem ret til at kalde Gud for deres far.

Frugterne mangler

»Hvis Abraham er jeres far,« siger Jesus, »hvorfor gør I så ikke Abrahams gerninger?« Abraham handlede i tro på Guds ord. Nu står jøderne over for Guds søn; ham vil de slå ihjel.

Derfor må Jesus sige: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig.« Hvor er der dog en stor kontrast mellem det jøderne tror, nemlig at Gud er deres far, og så virkeligheden. Virkeligheden som Jesus ser den. Deres virkelighed er at de har Djævelen som far.

Jesus kunne ikke se kærlighedens frugter i deres liv. Det han så, var kødets gerninger.

I dette tilfælde var det fjendskabet mod ham der var mest iøjnefaldende. Derfor måtte Jesus sige dem sandheden som han så den. »I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster.« Deres fars allerstørste lyst var at komme Jesus til livs. Djævelen er en morder og løgnens fader, men jøderne vidste ikke at de tjente ham. De troede de tjente Gud.

Vi kan næsten høre smerten i Jesu stemme når han siger til dem (v. 43): »Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord.« Siden siger han: »I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.«

Selv så stærke ord fra Jesus kan ikke vække dem. Ordene vækker derimod endnu større forargelse. Frem for at bekende at Jesus er Guds søn, kalder de ham for en samaritaner og besat af en dæmon.

Men hvor er Jesus dog tålmodig. Han svarer blot benægtende på deres beskyldninger og gør opmærksom på at han ærer sin far og at de vanærer ham. Derefter forkynder Jesus et herligt ord for dem og os når han siger: »Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.« Men det ord kunne jøderne ikke høre. Sandhedens ord var for dem løgn og bedrag. Derfor ville de sandheden – Jesus Kristus – til livs.

Hør Guds ord

For at holde fast ved Guds ord, må du først have modtaget det. Du kan ikke holde fast ved noget du ikke har modtaget. Har Helligånden fået lov til at bære Guds frelsende ord ind i dit hjerte så du tror på dine synders nådige forladelse? Det spørgsmål giver teksten anledning til at stille. Du har selv svaret!

Det kunne jo hænde at der er en og anden som parallelt med jøderne kan sige: »Vi blev døbt og kom dermed ind i Guds familie. Gud er vores far, og vi møder ham da i kirken når vi kommer der.«

Hertil er der at sige: Det er ikke kun et spørgsmål om hvad der skete engang og hvad du mener om dig selv. Det væsentlige i dag er at du kan høre Jesu stemme når han taler til dig om sandheden, om dig selv -og om ham. Den som kan høre Jesu stemme, får blik for Guds handling i dåben. Så bliver der grund til tak til Jesu Kristi og vores far.

Kilde: IMT 11/1998

Egild Kildeholm Jensen

Lignende indlæg:

Jesus – Guds tegn til verden Kender du til at søge bevis for at du tror - fx ved at se efter om du har den rette glæde i hjertet? Kender du til at søge efter beviset for frelsesvisheden i dit hjerte - fx ved at […]
Kristen Dåb – Hvad, hvorfor & hvordan? Vor Herre Jesus Kristus befaler os at døbe alle folkeslagene i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn (Matt 28:19) Men hvad betyder det og hvorfor? Dåbsynet er noget der altid har […]
Herligt kræfterne tiltage Engang var der et kært menneske som gjorde mig opmærksom på tre linjer fra et vers i sangen »Giv mig Gud en salmetunge« af Grundtvig: »mens i alderdommens dage herligt kræfterne […]
Vær stærk ved nåden I Guds rige er styrke ikke noget, som du bidrager med ved alt det, som du gør for Gud. Tværtimod. Du er stærk, når du er svag. Du vinder, når du taber til Gud. For styrken ligger i din […]