Skabelsen

Hvorfor har Gud skabt Verden? Svaret bliver: Af sin frie Almagts vilje skabte Gud verden, men desuden i sin evige kærlighed for at meddele af sin salighed og derved forherlige sit navn (se Rom. 11:36 og Åb. 4:9 og 11).

Hvorved skabte Gud verden? Ved Sønnen, ved Ordet (Joh. 1:1-2) skabte Faderen alle ting. Derfor hedder det også om Sønnen, at han bærer alt med sit mægtige ord (Hebr. 1:1-3). Og Guds Ånd svævede over vandene og meddelte skabningen de underfulde kræfter, den nu ejer. Af intet, ved ordet alene (SI. 33:9), frembragtes alle ting. Men Gud skabte ikke således, at der ikke skulle behøves en udvikling. Indenfor visse grænser har det skabte fået betingelser for en selvudvikling, og det er denne af Guds kraft bårne og fastsatte udvikling, der ligger til grund for de såkaldte naturlove. Disse love er også i hans hånd, der fastsatte dem. Når det behager ham, kan han gribe ind, som den, der er over alle naturlove, og sådan indgriben kalder vi underet.

Bibelens skabelsesberetning står uendelig højt over alle de hedenske sagn om verdens tilblivelse. Ofte er skabelsens »seks dage« bleven angrebet. Men også videnskaben, der dog endnu kun ved så lidt om tingenes virkelige væsen, må indrømme, at der er forskellige trin i skabelsen svarende til bibelens beretning.

Ordet står fast og skal nok bevise sin sandhed til sidst for alle. Spørger vi: Hvordan kunne Moses, der nedskrev det, vide dette om skabelsen, da svarer vi: Gud åbenbarede ham det. Derfor er det ikke gamle hebraiske sagn, vi møder på vor bibels første bade, men virkelighed, Guds åbenbarede Ord.

»I Begyndelsen«, står der, skabte Gud himmelen og jorden, for med verdens skabelse indtræder det, vi kalder tiden i modsætning til evigheden. Indenfor tiden ligger det, vi kalder historien, hvormed vi betegner den fremadskridende udvikling henimod målet. Skriften sætter derfor også tidens afslutning i den nye Jords og himmels skabelse. Da er evighedsriget oprunden, det rige, om hvilket der står, at det ikke kan rokkes (Heb. 12:28). Da er tiden gledet ud i evighedens fylde.

C. Asschenfeldt-Hansen

Kilde: Den sunde lære s. 15-16 Lohse 1922 (artiklen er moderniseret en smugle)

Lignende indlæg:

Åbenbaring & Kirkens Læresymboler Den almindelige Åbenbaring. Når vi spørger om Gudserkendelsens kilde, hvorfra vi har vor viden om Gud og Guds rige, da må vi svare, at Gud har åbenbaret sig, og vi skelner imellem den […]
Et blik ind i Josvas liv I dette budskab får vi et blik ind i den åndelige verden. I Zakarias bog kapitel 3 læser vi at ypperstepræsten Josva, stod foran Herrens engel, mens Satan stod på hans højre side for […]
Udvikling eller skabelse – del 1: Universets og dets begyndelse Når vi kommer ind på et emne som ’udvikling eller skabelse’, så vil de fleste kristne nok svare: Vi tror på, at Gud har skabt verden, som han har sagt det i sit ord. For ved Gud Ånd, som […]
DNPS26: Matt 91 Saa gik han ombord og satte over og kom til sin egen By. 2 Og der kom de med det samme og bar til ham en gigtlammet, liggende paa en Seng. Og da Jesus saa deres Tro, sagde han til den […]