Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 18-20/10 -2014

Tidernes tegn

DET STORE BABYLON (Åb 17:5)

Virksomheder sælger udmeldelser af folkekirken
For 189 kroner klarer virksomheden afmeldkirkeskat.dk udmeldelsen. Alt, hvad du skal gøre, er at udfylde en formular med personoplysninger og underskrive med nemID, og så er dit medlemskab af folkekirken historie. ”Vi hjælper mennesker med en administrativ procedure på samme måde som revisorer hjælper folk med selvangivelsen,” siger Milad Avaz, som er partner og medstifter af afmeldkirkeskat.dk. Bondefangeri, kalder provst i Hjørring Søndre Provsti, Lars-Erich Stephansen, det. ”At tage penge for noget, der er gratis, og som i dag kan klares med en e-mail, er simpelthen bondefangeri. Hverken mere eller mindre,” siger han.

Vatikanet åbner skabsdør på klem
Den katolske kirke har netop afvist at være mere imødekommende over for homoseksuelle og fraskilte. Men det snævre afstemningsresultat viser, at der alligevel er udbredt støtte til den reformvenlige pave Frans’ ønske om liberalisering.

ETIK & MORAL (Kol 3:5)

Lonely Planet: København er det mest homo-venlige sted i verden
Verdens største udgiver af rejsebøger, Lonely Planet, har udråbt den danske hovedstad som nummer et på listen over verdens mest homovenlige rejsedestinationer.

FORFÆRDELIGE TING (Luk 21:11)

Norsk kvinde er rask efter ebola-angreb
Den norske kvinde, der blev smittet med ebola i Vestafrika, er efter behandling på Ullevål sygehus rask igen, fortæller hun selv på et pressemøde i Oslo. – I dag er jeg rask og ikke længere smittet. Jeg føler mig vældig frisk, og det føles egentlig ikke som om, jeg har haft ebola, fortæller Silje Lehne Michaelsen på et velbesøgt pressemøde.

ISMAELS ARV (1Mose 16:12-13)

Jihadister lider store tab ved Kobani
Adskillige jihadister fra Islamisk Stat (IS) har angiveligt mistet livet, efter at den amerikansk-ledede koalition har optrappet sine luftbombardementer mod islamisternes stillinger ved den strategisk vigtige by Kobani, der ligger på grænsen mellem Syrien og Tyrkiet. Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, der får sin oplysninger fra et bredt netværk af kilder inde i Syrien, oplyser således, at der har været en konstant strøm af døde jihadister, der er blevet kørt fra Kobani til et IS-kontrolleret hospital i byen Tal Abyad.

Boko Haram skræmmer Nigerias kristne
Den islamistiske bevægelse Boko Haram har hundreder af både muslimske og kristne liv på samvittigheden. På nuværende tidspunkt er det dog især de kristne i de nordlige regioner i Nigeria, som er pressede af terrororganisationen, mener den nigerianske teolog Clement Dachet, der arbejder for Mission Afrika i Danmark. Derfor var det heller ingen tilfældighed, at det overvejende flertal af de flere end 200 skolepiger, der blev bortført af Boko Haram for et halvt år siden, kommer fra kristne familier. ”Kun 10 procent af pigerne, der blev bortført, var muslimer. Resten kom fra kristne familier, og det er tydeligt, at det var en meget målrettet aktion. Hvis man ser på mange af de områder, som Boko Haram ellers har angrebet, og de mange kirker, som er blevet brændt ned, så er det klart, at det primært er kristne, der er målene,” siger han. Boko Haram betyder på det lokale sprog, hausa, ”vestlig uddannelse er en synd”, og terrororganisationen ser skoler som et udtryk for en vestliggørelse af Afrika og derved i modstrid med det kalifat, som Boko Haram prøver at indføre i hele Nigeria.

Tilhængere af Islamisk Stat afsløret i at planlægge en drive-by terroraktion
Scotland Yard i London har arresteret og sigtet fire unge muslimske mænd for at planlægge terror og en femte for at bistå dem ved at skaffe en pistol og ammunition. De fire forberedte en terroraktion, hvor de skulle ”skyde, dræbe politifolk eller soldater på åben gade i London”. Sådan lyder statsadvokatens formulering. Det skulle være et såkaldt ”drive-by” skyderi, hvor de skød mod offeret eller ofrene, mens de kørte forbi dem på knallert. Den type terroraktion på åben gade vil man formentlig komme til at se meget mere af i fremtiden.

Pakistan vil hænge kristen kvinde for krænkelse af islam
Asia Bibi skal henrettes. Det har landsretten i Lahore i Pakistan afgjort. Den 47-årige kvindes brøde: Hun er kristen og kom i skænderi med nogle muslimske kvinder i sin landsby. De knubbede ord, det afstedkom, førte til en blasfemisag mod hende. I 2010 blev hun dømt til døden for krænkelserne af islam. Det er den dom, landsretten nu har stadfæstet. Nu håber hun, at den pakistanske højesteret kan omstøde afgørelsen og redde hendes liv.

ISRAEL, HERRES ØJEÆBLE (Zak 2:12)

Svensk symbolpolitik duer ikke i Israel
Den svenske statsminister Stefan Löfvens anerkendelse af Palæstina betyder, at de militante palæstinensere i Hamas vil tro, at verdensopinionen svinger i deres retning. Og på den anden side vil de zionistiske israelske nationalister, ikke komme til forhandlingsbordet.

KONGERNE FRA SOLENS OPGANG (Åb 16:12)

30.000 løb maraton i giftig sky
30.000 løbere trodsede søndag den grå himmel over Kinas hovedstad, da Beijing International Marathon skulle gennemføres for 34. gang. Flere af deltagerne var iført ansigtsmasker i den smogbelastede by, hvor forureningen var svær at overse. Og søndagens partikeltal var faktisk så højt, at udendørs aktivitet normalt bliver frarådet i Beijing.

MAGOG (1Mose 10:2)

Rusland har brug for at føle kontrol over Østersøen
De svenske myndigheder er ikke i tvivl om, at besætningen på den ubåd, de siden i fredags har jagtet i den svenske skærgård ud for Stockholm, taler russisk. Det tyder de aktuelle svenske efterretninger på, og det stemmer med den kolossale interesse, man ved, at Rusland har i Østersøen. ”Russerne ser meget traditionelt på verden, når det gælder sikkerhedspolitik. De er meget utrygge ved de baltiske landes medlemskab af Nato, og de vil gerne sikre sig, at de i tilfælde af en krig eller konflikt kan kontrollere Østersøen. Vi ved, at de rutinemæssigt sender ubåde ind i svensk farvand, selvom det stadig er på et lavere niveau end under Den Kolde Krig,” siger Thomas Ries, lektor i strategi og sikkerhed ved Försvarshögskolan i Stockholm.

Baltere nervøse over russiske provokationer
Stadig mere åbenlyse og offensive russiske provokationer mod de baltiske landes suverænitet skaber frygt for, at de bliver næste ofre for Putins ekspansionsdrømme.

RIGET AF JERN & LER (Dan 2:42)

EU skal have en ebola-koordinator
Udbruddet af den dødelige sygdom ebola i Vestafrika og enkelte sygdomstilfælde inden for Europas grænser får nu EU-landene til at styrke deres samarbejde ved blandt andet at udnævne en særlig ebola-koordinator. De 28 EU-lande vil i løbet af få dage udnævne en person, der skal koordinere landenes indsats mod ebola

VIDNESBYRD FOR ALLE FOLKESLAG (Matt 24:14)

Bibelen oversættes igen og igen
I næste uge sker der noget særligt. Vi får en nudansk oversættelse af to berømte skrifter, Første Mosebog og Prædikerens Bog, fra Det Gamle Testamente. Knap to år har det taget en gruppe af eksperter i hebraisk og nudansk at nå frem til det resultat, der nu offentliggøres. Sammenfaldende med den nudanske udgivelse afholder Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet et stort arrangement om at oversætte bibelske tekster.

Lignende indlæg:

  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 15-16/11 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Mormoner erkender: Vores stifter havde op til 40 koner For første gang indrømmer mormonbevægelsen i USA, at dens grundlægger og profet, Joseph Smith, tog […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 10-14/11 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Kristne skal forberede sig på intelligent liv i rummet Hvad skal religion og særligt kristne gøre, når der bliver fundet intelligent liv ude i rummet? De […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 7-9/11 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Kirkeministeriet er politisk affaldscentral Efter en stribe af såkaldte møgsager om asyltal, nødløgn og ændringer i ministercitater flyttes […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 5-6/11 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Racisme kan vel ikke accepteres i folkekirken? 'Den forbudte dåb' fortæller om racistiske episoder mod indvandrerpræsten Massoud Fouroozandeh i kirkemiljøet […]
Tagged with:    

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development