Vagabonden Flemming Bach Laursen mødte ikke næstekærlighed i kirken

Flemming Bach Laursen har gået på landevejen i 38 år og stoppede sidste år. I hver ny by opsøgte han kirken og missionshuset, men blev kun meget få gange set eller budt velkommen.

”I al den tid har Bibelen ligget i min barnevogn, for den kristne tro har altid fulgt mig. Lige siden jeg var barn. Og derfor har det selvfølgelig også været vigtigt for mig at komme i kirke og høre evangeliet og møde det åndelige fællesskab, jeg føler mig som en del af,” fortæller Flemming Bach Laursen.

”Jeg har kun tre gange i alle de år oplevet, at folk hilste på mig eller overhovedet talte til mig. Det var, som om jeg var ligegyldig. Som om jeg var usynlig. Og jeg har tit tænkt, at jeg nærmest er gået fra at være åndeligt søgende, når jeg gik ind i kirken eller missionshuset, til at være åndeligt sørgende, når jeg forlod den,” siger Flemming Bach Laursen.

Han har i det seneste år brugt en del tid på at reflektere over sine oplevelser på landevejen og sit møde med den levende kristendom, som han ikke fandt meget af i de rum, hvor den ellers forkyndes.

”Der er da noget galt. Jeg troede, at fællesskabet handlede om at være fælles om troen på Jesus. Men i stedet virker det mange steder, som om man træder ind i en klub fyldt med os-selv-nokker, der lukker sig om sig selv. I en slags åndelig indavl. Samtidig kan folk ikke forstå, hvorfor der ikke kommer flere i kirke. Mig undrer det ikke, for man føler sig ganske enkelt ikke velkommen.”

I dag er Flemming Bach Laursen en del af menigheden i Kronjyllands Frimenighed i Randers, hvor han oplevede at blive mødt uden fordomme, selvom han ikke lignede en af de øvrige i forsamlingen, da han dukkede op første gang for et par år siden. I sin søgen efter et kristent fællesskab.

”Jeg har tit tænkt på, om der ville have været en anderledes åben holdning over for mig de andre steder, hvis jeg havde været velklædt og ikke lignede den vagabond, jeg jo var. Men for mig at se handler kristendommen om, at vi skal behandle alle som værende skabt i Guds billede. Uden at gøre forskel på rig og fattig.”

Kilde: Kristelig Dagblad

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Romerbrevet 71 Eller véd I ikke det, Brødre, — jeg taler til dem, der kender Loven — at Loven raader over Mennesket, saa længe det lever? 2 Hustruen, som har en Mand over sig, er jo med en Lov […]
  • DA31: Ezekiels Bog 201 I det syvende År på den tiende Dag i den femte Måned kom nogle af Israels Ældste for at rådspørge HERREN, og de satte sig lige over for mig. 2 Så kom HERRENS Ord til mig således: 3 […]
  • 23. juni: Gudsfrygt GUDSFRYGT At frygte Herren er begyndelsen til visdom, at kende den Hellige fører til forstandighed. (Ord 9:10) Mantraet for den tid vi lever i, er at Gud er kærlighed og ikke andet. […]
  • DA31: Prædikerens Bog 21 Jeg sagde ved mig selv: »Vel, jeg vil prøve med Glæde; så nyd da det gode!« Men se, også det var Tomhed. 2 Om Latteren sagde jeg: »Dårskab!« og om Glæden: »Hvad gavner den?« 3 Jeg […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development