Adam Price i Holocaust-stormvejr: »Nogle tillægger mig hensigter, jeg ikke har«

Foto: David Leth Williams

Manuskriptforfatter og tv-stjerne Adam Price har svært ved at forstå svenske kritikeres syn på teaterstykket »Samtale før døden«, der i øjeblikket spilles på Stockholm Stadsteater og debatteres heftigt i svenske medier.

Stykket omhandler de sidste to timer i nazisten Adolf Eichmanns liv. Han dømmes i 1962 til døden i Israel for at have været ansvarlig for store dele af jødeudryddelsen under Anden Verdenskrig.

I den svenske avis Dagens Nyheter kritiserer Leif Zern især stykkets afslutning, hvor Eichmann som sidste replik siger til de israelske dommere: »Hvad tror I, I kommer til at gøre mod palæstinenserne i fremtiden?«.

I en kommentar i avisen Expressen skriver den jødiske journalist Negar Josephi direkte, at »Holocaust relativeres« i stykket, ligesom forestillingen i hendes optik er en »boltren sig i Holocaust-fornedrelse«. Negar Josephi mener, at Adam Price blander Israel-Palæstina konflikten ind i historien om Holocaust, og at Adam Price ikke har forstået, hvad han har skrevet.

Den hårde kritik undrer imidlertid den danske forfatter. »Som forfatter må man acceptere, at nogle ikke kan lide det, man laver. Det har jeg ikke nogen problemer med overhovedet, men jeg har problemer med, at nogle tillægger mig hensigter med den forestilling, som jeg ikke har haft,« siger Adam Price. »Jeg synes, det var yderst relevant at bringe Israel ind i diskussionen, da Eichmann blev bragt til Israel og dømt i landet i en tid, hvor staten Israel var et faktum, og hvor der var de første massakrer i området fra begge parter (fra israelere og palæstinensere red.),« tilføjer han.

Adam Price ser den svenske debat som udtryk for, at flere anmeldere decideret ikke bryder sig om, at man diskutere holocaust på denne måde på en scene. Han pointerer, at ingen danske anmeldere efter urpremieren sidste sæson på Betty Nansen Teatret i København kom med disse kritikpunkter. »Det kan måske hænge sammen med en debatform, man har i Sverige, som er lidt mindre hårdhudet, end den man har i Danmark. Man ønsker ikke at kolportere visse synspunkter videre, fordi man ikke mener, de er i orden. Jeg tror, det kan være problematisk for et vestligt demokrati, hvis man erklærer en stor del af debatten for ikke-stueren,« siger han.

Kilde: Adam Price i Holocaust-stormvejr: »Nogle tillægger mig hensigter, jeg ikke har« – Nationalt | www.b.dk

Lignende indlæg:

  • Judas brev Judas brev er et meget lille skrift i vores bibel, men der ligger så meget guld gemt i det. Brevet hjælper os vi vores forståelse af nådegaver og det henviser til de faldne engle der i […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 31/10 – 2/11 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) "Jeg gruer for halloween" Halloween får mig til at føle et sug af smerte, for den er en tilbagevenden til en hedensk håbløshed i mødet med døden, skriver […]
  • 23 soldater dræbt i konfrontation mellem Iran og Israel En fire timer lang konfrontation mellem iranske styrker i Syrien og israelsk militær skal ifølge en observatørgruppe have kostet flere soldater livet i Syrien. Ifølge den […]
  • 10. april: Herre, lær os at bede HERRE, LÆR OS AT BEDE Og det skete, da han var et sted og bad, at en af disciplene sagde til ham, da han holdt op med at bede: »Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development