Indvandrerkritisk parti: »Vi er politiske garanter for jødisk liv«

Nu synes det indvandringskritiske parti Alternative für Deutschland (AfD) at positionere sig som jødernes parti. I et interview med Die Welt lyder det fra partileder Frauke Petry, at AfD er »en af de få politiske garanter for jødisk liv i en tidsalder med illegal antisemitisk migration til Tyskland.«

AfD er ellers blevet beskyldt for at huse antisemitiske elementer, og i januar skabte det forargelse, da formanden AfD i Thüringen, Björn Höcke, kaldte den 19.000 kvm. store stenlabyrint i Berlin, som udgør mindesmærket for Europas myrdede jøder, for »et skammens mindesmærke i hjertet af vores hovedstad.«

Höcke ventes at blive ekskluderet fra partiet, men lederen af Den Jødiske Verdenskongres, amerikaneren Ronald Lauder, kalder ikke desto mindre AfD for »en skændsel« for Tyskland.

»Dette parti har ingen plads i Tyskland. Jeg håber, at det snart forsvinder fra den politiske scene,« siger han til Die Welt og tilføjer, at et parti, som bagvasker andre religioner, som han mener, at AfD gør med islam, ikke kan være jødernes ven.

Petry mener dog ikke, at der er tale om bagvaskelse, men blot en kritik af »foruroligende tilstande,« hvor islam »ikke respekterer vores retssystem og endda bekæmper det.«

Der bor ca. 100.000 praktiserende jøder i Tyskland. En rapport udarbejdet af den israelske regering viste, at der i 2016 var dobbelt så mange antisemitiske overfald i Tyskland som i 2015. Fra januar til september 2015 blev der registreret 194 antisemitiske handlinger. I samme periode året efter var tallet nået op på 461. Det dækker over alt fra verbale angreb på de sociale medier til fysiske angreb.

Kilde: Indvandrerkritisk parti: »Vi er politiske garanter for jødisk liv« – Europa – International

Lignende indlæg:

  • Da Gud besøgte sit folk I denne undervisning skal vi for det første se på et af de helt fantastiske udtryk om Jesus vi møder i evangelierne. - »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit […]
  • Rumænske stats-tv sender julesang om at brænde jøder Et rumænsk tv-selskab distanceret sig fra en julesang der hylder holocaust. TVR3 Verde, en tv-kanal til landbosamfund, sendte julesangen den 5. december under sin første […]
  • DNPS26: Markusevangeliet 71 Saa samledes Farisæerne om ham og med dem nogen af de skriftlærde fra Jerusalem. 2 Og de saa nogen af hans Lærlinge nyde deres Maaltid med vanhellige, det vil sige uvaskede […]
  • DNPS26: Markusevangeliet 111 Da de saa nærmer sig til Jerusalem og til Betania over Oliehavebjerget, sender han to af sine Lærlinge afsted. 2 Gaa hen i den Landsby lige for jer, siger han til dem, saa finder I […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development