Bjarne brænder for Gud og veteranbiler

Biler har altid været en af Bjarne Hvidbergs store interesser, og hans første bil var en Volvo B18 544. Mange år senere, da han ledte efter en veteranbil, blev han rådet til at finde en, der var som den første, og det gjorde han – bortset fra farven.

– Da jeg var ung var det sejt at have en Volvo, og i mit ungdomsmiljø var der var prestige i en 544, fortæller Bjarne Hvidberg, der er formand for den kristne veteranklub KV316.

– Jeg har altid interesseret mig for biler, det gør min kone ikke, men en dag, da vi var ude at køre, sagde hun, at hvis vi skulle have en veteranbil, så skulle det være en med de originale sorte nummerplader, fortæller Bjarne Hvidberg.

Efter de købte deres veteranbil, der er fra 1963, var Bjarne med til at stifte den kristne veteranbilklub KV316.

– Det er et fællesskab og et frirum. I det rum dyrker vi vores hobby, og vi har plads til at udleve det kristne, siger han, der er missionær i Indre Mission.

Det kristne kommer blandt andet til udtryk ved, at klubmedlemmerne ofte begynderes deres træf med at tage til gudstjeneste. Bagefter kan kirkegængerne se bilerne på parkeringspladsen, inden de kører videre.

Kilde: ugeavisen.dk

Lignende indlæg:

  • Flertal vil afskaffe blasfemiparagraffen Står det til et politisk flertal i Folketinget, bør der ikke være en paragraf i Straffeloven, der forbyder spot og forhånelse af religioner. Det står klart, efter Enhedslisten d. 27/3 […]
  • Berlinsk skolelærerinde må ikke bære kors i klasselokalet I Berlin må kristne skolelærere fremover indstille sig på at gemme kors og andre religiøse symboler væk under undervisningen. En kristen lærerinde har af ledelsen på en skole i […]
  • På Taget I 826 e.Kr. kommer kristendommen til Danmark gennem munken Ansgar, der dog, som så mange siden ham har, måtte sande at Danernes hjerte er kolde for det glædelige budskab og først 134 år […]
  • Fundamentalistisk set "Hvorfor bliver du ved at kalde dig fundamentalist?", spørger venner mig undertiden. "Folk tror, du står for noget andet, end du gør". Jeg er ikke blind for problemet. Hos de fleste […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development