Romerkirken offentliggør navne på 300 præster anklaget for overgreb

Den katolske kirke i den amerikanske delstat Texas har offentliggjort navnene på 300 præster, der beskyldes for overgreb mod mindreårige.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Overgrebene går mere end 70 år tilbage.

“Biskoppen i Texas har besluttet at offentliggøre navnene, fordi det er det rigtige at gøre og for at tilbyde håb til de, der har lidt,” udtaler kardinal Daniel D. DiNardo, der leder ærkebispesædet.

Størstedelen af præsterne, der er anklaget for overgreb, er døde eller blevet fjernet fra tjeneste, oplyser ærkebispesædet i Galveston-Housto, Texas.

Kardinal Daniel D. DiNardo fra Texas leder også den amerikanske forening for katolske biskopper. Han skal efter planen deltage i et topmøde, som pave Frans har indkaldt til i februar.

Målet med topmødet er at gøre katolske kirkeledere verden over opmærksomme på ofrenes smerte og gøre dem klogere på, hvordan sager om overgreb skal undersøges og håndteres.

I december sidste år løftede justitsministeren i den amerikanske delstat Illinois, Lisa Madigan, sløret for en opsigtsvækkende rapport om præsters systematiske sexovergreb mod børn.

Af rapporten fremgik det, at den katolske kirke har undladt at identificere mindst 500 præster, der er anklaget for sexmisbrug af børn.

Også i de tilfælde var overgrebene sket over en periode på 70 år.

Kilde: kristeligt-dagblad.dk

Lignende indlæg:

  • 13. Oktober: I skal huske på I SKAL HUSKE PÅ Haman sagde da til kong Ahasverus: »Der findes et folk, der lever spredt og isoleret blandt folkene i alle provinserne i dit kongerige. Deres love er forskellige fra […]
  • 5. juli: Lad os bede med David LAD OS BEDE MED DAVID En mands færd kan være retskaffen i hans egne øjne, men Herren prøver hjerterne. (Ord 21:2) Der findes ikke noget, der er mere bedragerisk end selvretfærdighed. […]
  • Livsværdier (01) Bertel Haarderhttps://www.youtube.com/watch?v=rtkt8pKMafk Dina Al-Erhayem Fra KKRTV interviewer Bertel Haarder i programmet Livsværdier. Bertel Geismar Haarder er en dansk politiker fra partiet […]
  • Spændende lys fra Det gamle Testamente over »troen alene« »Troen alene« var et kernepunkt i Luthers og de andre reformatorers teologi. Et menneske får ikke fred med Gud og redning fra Guds vrede over vores synd gennem gode gerninger eller […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development