Ambassaden flyttes kun 70 kilometer

Den amerikanske ambassade i Israel skifter mandag adresse fra Tel Aviv til Jerusalem.

Fredag pakkede ambassadøren og medarbejderne på den amerikanske ambassade i Tel Aviv deres sidste ting sammen.

Henover weekenden rykker staben små 70 kilometer sydøstpå, så de er klar, når den nye, omdiskuterede amerikanske ambassade i Jerusalem mandag skal indvies.

Her vil USA’s præsident, Donald Trump, via et videolink tale til 800 inviterede gæster fra USA og Israel, og når ceremonien er overstået, vil USA anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.

TV 2s mellemøstkorrespondent Steffen Jensen har netop taget turen fra Jerusalem til Tel Aviv.

Han fortæller, at stemningen i området er anspændt, og at man frygter, at ambassadeflytningen vil strø salt i såret på palæstinenserne.

– Det er mærkeligt, at det ikke indtil nu har udløst mere vrede, end det har. Netop fordi den anden intifada i september 2000 blev udløst af, at den daværende israelske premierminister Ariel Sharon spadserede rundt oppe ved Al-Aqsa-moskéen. Man kan ikke fuldstændig afvise, at flytningen af ambassaden vil få tingene til at eksplodere fuldstændigt, siger Steffen Jensen

Kilde: nyheder.tv2.dk

Lignende indlæg:

  • Alene Kristus er mit håb https://www.youtube.com/watch?v=BJmVzONITuQ Signe Walsøe - Alene Kristus er mit håb (In Christ alone my hope is found) 1. Alene Kristus er mit håb,han er mit sikre sejrsråb.Min […]
  • En fremtid for Jerusalems indbyggere Ole Chr. Kvarme, der tidligere var knyttet til Den norske Israelsmisjon i Jerusalem og nu er biskop i Oslo, har fortalt, at han for en del år siden besøgte det sydlige Indien. Da en […]
  • Tyske jøder: Flygtningestrømmen skal stoppes for at bremse jødehadTyske jøder frygter, at flygtningestrømmen vil medføre en stigende antisemitisme i Tyskland. Sådan lyder det tilsyneladende kontroversielle budskab fra Josef Schuster, der er formand for […]
  • Den sidste strækning mod det hellige land Vi har nu fulgt israelitterne fra Egypten til Horeb bjerg, som ligger i den nuværende Saudi-Arabien. I den forrige artikel så vi på selve opholdet ved bjerget, og har set på mange […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development