Anders Vistisen: Hetz mod Israel er trættende

Siden israelske soldater og palæstinensiske terrorister og demonstranter stødte sammen 30.marts i Gaza, har debatten i Danmark kørt efter den samme velorkestrerede drejebog som de sidste fyrre år: Israel er den udfarende part, voldsudøveren, der altid reagerer med overdreven magt mod de stakkels palæstinensere

Og efter 30.marts, hvor op mod tyve palæstinensere døde efter en voldelig demonstration, spillede den sædvanlige klike af forargelsespolitikere fra venstrefløjen sin sædvanlige anti-israelsk plade. Og ganske, som det er sket før, spillede danske medier villigt med på ideen om den israelske voldsmassakre.

Og da den israelske ambassade i Belgien efterfølgende udsendte en meddelelse, der godtgjorde, at ti af de dræbte efter demonstrationen, var kendte terrorister fra Hamas og Al-Aqsa Martyrernes Brigade, blev det selvfølgelig ikke dækket af medierne. Men der havde Israel også fået sine sædvanlige forargelses-tæsk, og derfor var der selvfølgelig ingen grund til at nuancere, hvad der skete 30.marts. Og det selvom, at alle med den mindste viden om palæstinenserne ved, at ingen kan røre en finger i Gaza, uden terrororganisationen Hamas er involveret.

Hvis palæstinenserne er så uskyldige, hvorfor blev der så kastet i hundredvis af molotovcocktails fra Gaza ind i Israel? Hvorfor blev der så opdaget tre tilfælde af mortergranater skudt ind mod Israel? Og hvorfor brugte Hamasmedlemmer kvinder og børn som menneskelige skjolde under demonstrationen 30.marts, så det var stort set umulig for de israelske soldater at få ram på dem, der ikke ønskede en fredelige demonstration? Alt dette er ikke blevet afdækket væsentligt i danske medier og blandt meningsdannere, og det viser med al tydelighed den slagside mod fordømmelse af Israel, som ofte finder sted i Danmark.

Kilde: jyllands-posten

 

Lignende indlæg:

  • Europas urmennesker havde et moderne immunforsvar   Et nyt fund af et cirka 7000 årige europæiske urmenneske fra det nordlige Spanien overrasker forskere. Ifølge klassisk evolution tænkning skulle urmennesket stamme fra […]
  • DA31: Jeremias’ Bog 271 I Josias's Søns, Kong Jojakim af Judas, første Regeringstid kom dette Ord til Jeremias fra HERREN: 2 Således sagde HERREN til mig: Gør dig Reb og Ågstænger og læg dem på din Hals 3 […]
  • Lovsang: Engle sving lidt laverehttps://www.youtube.com/watch?v=UVymw3-hnjM Southern Raised spiller "Angels Swing A Little Lower"
  • Den katolske kirke tilbyder fuldkommen aflad År 2013 er en fest for katolske kristne verden over. Den katolske kirke fejrer ”Troens år”, og i den anledning kan katolikker vinde fuldkommen aflad for overtrædelser, der ellers ville […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development