Færre bliver skilt

Antallet af skilsmisser og separationer faldt sidste år sammenlignet med årene før. Tallet er dog stadig højt – »meget højt«, påpeger Børns Vilkår.

Sidste år besluttede 18.379 par at sløjfe ægteskabsløftet og lade sig skille eller separere. Det viser en opgørelse, som Statsforvaltningen netop har offentliggjort.

Antallet er næsten 10.000 færre end i 2012, hvor antallet var historisk højt: 28.323. Selv om der er tale om en god nyhed, så er der alligevel malurt i bægeret, mener Børns Vilkår. For de år, hvor antallet af skilsmisser og separationer var historisk højt, var også de år, hvor proceduren for at søge om skilsmisse blev ændret. Det blev med et markant lettere at føre beslutningen ud i livet, fordi man nu kunne udfylde papirerne hjemme fra sofaen ved hjælp af nem-ID.

Af de 18.379 sager var 3.028 separationsbevillinger og 15.351 skilsmissebevillinger, hvoraf langt de fleste blev udstedt på baggrund af en ansøgning om skilsmisse og uden forudgående separation – det, der kaldes en direkte skilsmisse.

I dag er det omkring 40 procent af alle ægteskaber, der ender i en skilsmisse. Af dem fører 10-13 procent af sagerne ifølge Børns Vilkår til langvarige konflikter mellem ægtefællerne, hvor børn risikerer at komme i klemme.

Kilde: Færre bliver skilt – men det er ikke helt så lykkeligt, som det lyder

Lignende indlæg:

  • Kristen ledere: Sådan skal man betragte os Overvejer du om du har kaldet til at træde ind i en kristen ledertjeneste? Gør dig selv og din menighed den tjeneste at høre denne undervisning først. Der er rigtig mange unge der […]
  • Gud virker gennem kristen radio i Afghanistan Saif* bor i Afghanistan, som er et af de lande, hvor kristne undertrykkes mest. Han stillede ind på en kristen radiokanal og hørte evangeliet. Derefter lykkedes det ham at skaffe et […]
  • Ugens ord: Bryllup og ægteskab (201445) https://www.youtube.com/watch?v=P6iHZ7lzI8A Dette ugens ord er: Bryllup og ægteskab. Vi er lige kommet hjem efter at havde være til et smukt bryllup over i København, Men det var mere […]
  • Det mener religionerne om abort Hvad siger de forskellige religioner om abort? Er det en handling, som er fuldstændig forkastelig, eller kan den i nogle tilfælde retfærdiggøres?   1. Buddhisme: Vi beskytter alt […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development