Generalsekretær: Hvor er den nye regerings forståelse for de forfulgte kristne?

Den nye socialdemokratisk ledede regering vil basere sit fremtidige arbejde på en såkaldt fælles forståelse med sit parlamentariske grundlag. I dokumentet ”Retfærdig retning for Danmark” beskrives en række mål for den kommende regering, men et meget vigtigt emne er ikke nævnt med ét ord, nemlig indsatsen for verdens forfulgte kristne og trosfriheden.

Der er ellers nok at tage fat på, da forfølgelsen af kristne bestemt ikke har været aftagende de senere år. Netop i disse dage er det fem år siden, Islamisk Stat indtog store landområder i Irak og Syrien, som kulminerede med udråbelsen af et kalifat den 29. juni 2014. Islamisk Stats fremfærd fra sommeren 2014 var ualmindelig grusom og terrorgruppen videodokumenterede, hvordan den i nogle tilfælde dræbte kristne, som ikke ville konvertere til sunni-islam. Kristne såvel som andre mindretal blev fordrevet fra byer og egne, hvor deres familier havde boet i mange generationer, blot fordi de ikke var sunni-muslimer.

I de seneste år er de forfulgte kristne og andre forfulgte minoriteter kommet på den politiske dagsorden og med finansloven for 2018 blev der oprettet en enhed i Udenrigsministeriet, der skulle fremme arbejdet for trosfrihed, ligesom der blev udpeget en ambassadør for tros- og religionsfrihed. Som generalsekretær i Dansk Europamission har jeg flere gange besøgt Udenrigsministeriet og mærket medarbejdernes oprigtige interesse for ad diplomatiske kanaler at hjælpe forfulgte kristne og andre minoriteter der forfølges på grund af deres overbevisning. Det har været opmuntrende at høre om de konkrete tiltag fra dansk side, blandt andet gennem FN og EU og indsatsen for samvittighedsfanger.

Danmark kan trods sin størrelse spille en betydelig rolle i international politik, ikke kun vedrørende klima, som den nye regerings dokument nævner, men også i arbejdet for forfulgte kristne og andre forfulgte mindretal. Det er Dansk Europamissions dybtfølte ønske, at den gode indsats, som den tidligere regering igangsatte, og hvis potentiale slet ikke er udfoldet endnu, ikke kun må fortsætte, men også må kunne videreudvikles under den nye regering.

LÆS MERE PÅ KILDE LINK: kristeligt-dagblad.dk

Lignende indlæg:

  • Kunstskolen Yuval På Ordet og Israels sommerstævne 2013 var der besøg af Irit og Jael fra musik- og kunstskolen Yuval i Jerusalem. Denne video beskriver kort skolens indhold. Kilde: Ordet og Israel
  • Religionsfriheden er under pres i mange vestlige samfundI Sverige har en række politikere netop argumenteret for et forbud mod etablering af religiøse skoler samt udvidelse af allerede eksisterende skoler. Årsagen er, at skolerne efter deres […]
  • Gud Er Skaber – vi er skabthttps://www.youtube.com/watch?v=g_sLqVON_4Q Gud Er Skaber – vi er skabt. I denne time vil Bjarke komme ind på 4 punkter. 1. Hvor kom Gud fra? 2. Hvorfor skabte Gud? 3. Hvordan har […]
  • Daniels bog – forseglet til endetiden I del 1 vil vi se på historien op til begivenhederne i Daniels bog samt Daniels sammenhæng med de vise mænd fra østerland. I del 2 vil se hedningernes tider profeteret af historiens […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development