Hvordan være kristen i et sækulariseret samfund?

Spørgsmål: ‘Jeg vil gerne vide, hvordan man som bibeltro kristen kan skabe balance mellem det offentlige verdslige liv og det religiøse indre liv? Hvordan får man plads til det hele? Det jeg mener er, at der i vores sækulariserede samfund må være nogle områder, hvor det besværliggøres at være bibeltro. For eksempel fordi vidensskaben har så meget indflydelse i vores samfund, at der er tale om forskellige verdensbilleder. Derfor vil jeg gerne vide, hvordan man som bibeltro/ Indre Missionsk skaber balance mellem det verdslige liv (hvor videnskaben og dermed et andet verdenssyn er dominerende) og det indre religiøse liv?’

Svar:

Først må det understreges, at der ikke er nogen modstrid mellem sand videnskab og bibelsk kristentro. Konflikterne opstår, fordi der i det mere og mere afkristnede samfund er en masse falsk videnskab, som bruges til at angribe Bibelen og opbygge et falsk verdensbillede. Der er altså ikke tale om, at vi skal leve med “to sandheder”, en religiøs og en videnskabelig, men at vi skal stå fast i den religiøse og videnskabelige sandhed over for al religiøs og videnskabelig usandhed.

Paulus skriver til Timotheus (1Tim 6:20): “Bevar det, der er dig betroet, og vend dig bort fra det ugudelige, tomme ævl og indvendingerne fra den “videnskab”, der med urette kaldes sådan.” (min gengivelse)

Det er ord, der har mindst lige så stor gyldighed for os i dag, og kristne gør klogt i at sætte sig ind i tingene, så de ikke bare tror, at alt, hvad der præsenterer sig som videnskab, også er sandhed. Det vigtigste er naturligvis at studere Bibelen (de ikke-kristne har som regel meget tågede begreber om, hvad der faktisk står i den), men der findes også mange gode bibeltro bøger om f.eks. darwinismen, “da Vinci-mysteriet” og hvad det ellers er, der i vor tid paraderer som videnskab og bringer nogle i anfægtelse. Et bibelskoleophold er guld værd for alle, der kan finde udvej for det.

I øvrigt er det svært at angive almindelige retningslinier for, hvordan man skal forholde sig, fordi konfliktsituationerne er så forskellige. Nogle kristne oplever mobning på deres arbejdsplads, hvis de får ry for at være “hellige”; sådan er det lykkeligvis ikke altid. Ansatte i hospitalsvæsenet kan komme i svære situationer, når de skal undgå at medvirke ved fosterdrab. Det samme gælder kirkeligt ansatte, når de skal undgå at medvirke ved vielse/velsignelse af homoseksuelle par. Den slags problemer vil sikkert blive både flere og større fremover.

Hvad der gælder alle vegne og til enhver tid, er selvfølgelig, at den kristne må rådføre sig med Gud i bøn og med medkristne, som han eller hun har tillid til. Det er godt at gøre sig klart, at vi lever i en på mange måder vanskelig tid, og at det altid har sine omkostninger at stå i sandheden. Men alene er vi aldrig.

Poul Hoffmann

Kilde: Jesusnet

Lignende indlæg:

  • 17. August: 100% Jesus – Til Guds ære 100% JESUS – TIL GUDS ÆRE ham, den eneste, vise Gud være ære ved Jesus Kristus til evig tid! Amen. (Rom 16:27) Paulus har her færdigskrevet sit brev til menigheden i Rom. Han kender […]
  • Israel fjerner metaldetektorer ved moské i Jerusalem Israelske sikkerhedsstyrker er begyndt at fjerne de metaldetektorer, der i forrige uge blev opsat ved området omkring moskéen al-Aqsa i Østjerusalem. Det oplyser lederen af moskéen, […]
  • Mennesker og Tro: Skærtorsdag i Jerusalem Skærtorsdag vasker Jerusalems patriarker og biskopper fødder på de fremmødte kirkegængere. Under sang og lidt morskab smøges ærmerne op og den årlige symbolske fodvask finder sted som […]
  • 30. juli: De helliges samfund DE HELLIGES SAMFUND eller rettere: så at vi sammen kan opmuntres ved vor fælles tro, jeres og min (Rom 1:12). ”Jeg er kristen på min egen måde”. Sådan hører man undertiden mennesker, […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development