Indisk guru skal 20 år i fængsel for to voldtægter

En dommer i Indien har mandag idømt den indiske guru Gurmeet Ram Rahim Singh to gange ti års fængsel for at have voldtaget to kvinder.

Dermed skal guruen afsone i alt 20 år bag tremmer. Det meddeler en talsmand for Indiens efterretningskontor.

Den indiske guru vil anke dommen, siger hans advokat ifølge mediet al-Jazeera.

Guruen står i spidsen for sekten Dera Sacha Sauda, som hævder at have over 50 millioner tilhængere.

Tilhængere af guruen reagerede med voldelige protester, da Gurmeet Ram Rahim Singh i sidste uge blev kendt skyldig i voldtægt. Under urolighederne blev flere end 38 mennesker dræbt, og over 200 blev såret.

Situationen er fortsat højspændt i det nordlige Indien. Efter de voldsomme optøjer havde myndighederne skærpet sikkerheden før domsafsigelsen mandag.

Der blev indført udgangsforbud i flere områder i delstaterne Haryana og Punjab, mens den indiske hovedstad, New Delhi, har været i højt beredskab, skriver Reuters.

Kilde: Indisk guru skal 20 år i fængsel for to voldtægter – Asien – International

Lignende indlæg:

  • Stemmer i mit liv Dette budskab handler om de forskellige stemmer der kan og vil påvirke mit liv. Min egen, verdens og Guds stemme. Særligt vil vi havde fokus på tidsåndens stemme. Når Gud taler er det […]
  • Kristne arabere og messianske jøder: En historie om fællesskab og uenighed Antallet af messianske i Israel stiger. Hvordan er deres forhold til de Jesus-troende, israelske arabere? Ole Andersen fortæller om forholdet mellem kristne arabere og messianske jøder […]
  • Debat: Giver det mening at tro på en Gud?https://www.youtube.com/watch?v=j30iOo8CgMI Debat på Konnekt 2016 mellem formand for ateistisk selskab Anders Stjernholm og ungdomskonsulent i IMU Andreas Bøge.
  • Markant flere danskere står uden for folkekirkenAntallet af danskere, der ikke er medlem af folkekirken, er steget med 21 procent på fem år. Det skyldes indvandring og faldende dåbstal, siger eksperter Gruppen af danskere, som ikke […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development