Iraks kristne: 80% er “forsvundet”

Kristenforfølgelser er i dag værre “end på noget andet tidspunkt i historien”, afslørede en rapport fra organisationen ‘Aid to the Church in Need’ for nylig. Irak er “epicentret” for “udraderingen” af kristne fra historiebøgerne.

Kristne irakiske præster bar for nylig et sort tegn som et symbol på national sorg over de seneste ofre for antikristen vold: en ung arbejder og en hel familie på tre. “Det betyder, at der ikke er noget sted for kristne”, udtalte præsten Biyos Qasha fra Maryoskirken i Baghdad. “Vi betragtes som et lam, der kan blive dræbt når som helst”.

Få dage forinden havde shiitiske militssoldater opdaget en massegrav med kroppene af 40 kristne i nærheden af Mosul, der tidligere var Islamisk Stats højborg og de irakiske kristnes hovedsæde. Kroppene, herunder kvinder og børn, tilhørte tilsyneladende kristne, der var blevet kidnappet og dræbt af Islamisk Stat. Mange havde kors med sig i massegraven. Der blev ikke skrevet en eneste artikel om denne etniske udrensning i Vestens større medier.

En ny rapport fra Den Irakiske Menneskerettighedsorganisation har desuden netop afsløret, at irakiske minoritetsgrupper, såsom kristne, yazidier og shabakere, nu er ofre for et “langsomt folkemord“, hvor disse gamle samfund opsplittes i en grad, så de forsvinder. Tallene er markante.

Ifølge rapporten er 81% af Iraks kristne forsvundet fra Irak. Det tilbageblevne antal mandæere, der er et gammelt samfund, der tilbeder Johannes Døberen, er endnu mindre: 94% er forsvundet fra Irak. Selv 18% af yazidierne har forladt landet eller er blevet dræbt. En anden menneskerettighedsorganisation: Hammurabi, fortæller, at der indtil for nylig var 600.000 kristne i Baghdad; i dag er der kun 150.000.

Kristne bosiddende i lande, der tidligere var under “kalifatets” kontrol, er på tragisk vis blevet forrådt af mange i Vesten. Regeringer ignorede deres tragiske skæbne. Biskopper følte sig tit hævet over at tage afstand fra deres forfølgelse. Medierne opførte sig, som om de betragtede disse kristne som kolonialismens repræsentanter, der fortjente at blive fordrevet fra Mellemøsten. Også de såkaldte “menneskerettigheds”-organisationer opgav dem.

Kilde: da.gatestoneinstitute

Lignende indlæg:

  • Løven af Juda stamme Historien om løven af Juda stamme er historien om klage og sorg. Det er også historien om en overraskende forbindelse mellem nogle skriftsteder, der sjældent bliver læst. Men først og […]
  • 17. juli: Jesus er alt! JESUS ER ALT! Men jeg tillægger ikke mit liv nogen betydning, når bare jeg må fuldføre mit løb og den tjeneste, jeg har fået fra Herren Jesus: at vidne om evangeliet om Guds nåde. (Apg […]
  • Jesus elsker mig – også selvom jeg aldrig bli’r bedre Bibelens påstand er at Jesus elsker dig også selv om det aldrig bliver bedre med dig, men hvordan oplever du det budskab når du virkelig har syndet igennem? Når din samvittighed maser […]
  • 18. maj: Gud eller tosse GUD ELLER TOSSE Og blandt folket var der megen snak om ham (Jesus). Nogle sagde: Han er en god mand. Andre sagde: Nej, han fører folket vild. (Joh 7:12) Jesu liv har altid været grund […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development