Katrine Winkel Holm: En præst forsvarer den kristne tro – og mister sin fine stilling

Historien begynder i Skotland Helligtrekongers dag. Den dag kirken fejrer, at Jesu guddommelighed bliver kendt også af ikke-jøder, nemlig af de hellige tre konger, der kommer vandrende langvejs fra for at tilbede barnet i krybben.

I Glasgows Saint Mary’s kirke fejrede man i år Helligtrekonger på en lettere bizar måde. Man fik nemlig en muslim til at læse en tekst fra Koranen midt i gudstjenesten. Og hvilken passage? Jo, lige præcis den passage, der fornægter hovedhjørnestenen i den kristne tro: At Jesus er Guds søn.

Den unge muslim læste bl.a. Sura 19, 35, hvor det hedder: ”Det passer sig ikke for Gud; højlovet være Han! – at tage sig en søn.”

Men denne gang vakte det opsigt og udløste kritik og en af dem, der tog til orde, var pastor Gavin Ashenden. Det særlige ved ham er, at han er en af dronningens præster.

Alligevel vakte det voldsom opsigt, at lige præcis dronningens præst var kritisk over for Koranoplæsningen. For det er jo bare et forsøg på at bygge bro, at skabe forståelse mellem kristne og muslimer i Glasgow, at udvise tolerance osv. osv. At det er udtryk for det modsatte af det, kirken er sat til at forkynde, netop ved en gudstjeneste, netop Helligtrekongers dag optog ikke Ashendens kritikere.

Efter et par dages pres trak Ashenden sig og gav afkald på at være en af dronningens præster. Begrundelsen var kuldegysende: ”Jeg nedlagde mit embede for at blive i stand til at tale mere frit om den kamp som kristendommen står overfor i vores kultur.” 

”Jeg anede ikke, at en skotsk domkirke planlagde at ”række ud til muslimerne” ved at skrotte bibellæsning ved Helligtrekongersgudstjenesten og erstatte det med den del af Koranen, der benægter at Jesus var Guds søn.

Det står for mig som endnu et skridt ned af den vej, som vil føre til ødelæggelsen af kristendommen i vores land, hvis kirken da bliver ved med at gå ad denne vej”.

Kilde: En præst forsvarer den kristne tro – og mister sin fine stilling – Katrine Winkel Holm – Blogs – Debat

Lignende indlæg:

  • WIE97: Johannes’ Åbenbaring 91 Og den femte engel blæste i basunen, og jeg så en stjerne fra Himmelen falde til jorden, og nøglen til Afgrundens brønd blev givet den. 2 Og han åbnede Afgrundens brønd, og der opsteg […]
  • DA31: Jeremias’ Bog 291 Følgende er Indholdet af det Brev, Profeten Jeremias sendte fra Jerusalem til de Ældste, som var tilbage blandt de bortførte, og til Præsterne og Profeterne og alt Folket, som […]
  • Antisemitismens bibel er rystende læsning »Denne Bog er Verdens mest læste Bog, mest omtalte Bog, fordi den er Verdens mest oplysende Bog. Den giver nemlig intet mindre end en fuldkommen […]
  • 14. Oktober: Læs den på eget ansvar LÆS DEN PÅ EGET ANSVAR og bed også for os om, at Gud vil åbne os en dør for ordet, så vi kan forkynde Kristus-hemmeligheden, som jeg sidder i fængsel for (Kol 4:3). Paulus’ ønske er, […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development