Kvinden bag USA’s historiske abortsag er død 

Norma McCorvey, der under navnet Jane Roe ændrede USA’s abortlovgivning for 44 år siden, er død.

Hun døde lørdag af et hjertestop på et plejehjem i Texas. Det oplyser journalisten Joshua Prager, der er ved at skrive en bog om den banebrydende retssag Roe vs. Wade.

McCorvey blev 69 år.

Under navnet Jane Roe lagde Norma McCorvey i 1970 sag an mod delstaten Texas for at udfordre abortlovgivningen og få lov at få foretaget en abort.

McCorvey var på det tidspunkt 22 år og gravid med sit tredje barn. Hun var en fattig, enlig mor, og hun ønskede ikke at få endnu et barn.

Sagen endte efter et længere juridisk drama i den amerikanske højesteret, som i 1973 afgjorde i en skelsættende dom, at en kvinde har ret til at få abort.

I 1995 skiftede hun holdning og sluttede sig til abortmodstanderne. Det skete af religiøse årsager, efter McCorvey blev troende kristen.

I de seneste fire årtier har Roe vs. Wade-afgørelsen været omdrejningspunkt for utallige politiske, juridiske og moralske debatter om abort i USA.

Kilde: Kvinden bag USA’s historiske abortsag er død – USA – International

Lignende indlæg:

  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 18-20/10 -2014 DET STORE BABYLON (Åb 17:5) Virksomheder sælger udmeldelser af folkekirken For 189 kroner klarer virksomheden afmeldkirkeskat.dk udmeldelsen. Alt, hvad du skal gøre, er at udfylde en […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 241 Paa den første Dag i Ugen meget tidligt om Morgenen kom de til Graven og havde de vellugtende Urter med, de havde sørget for. 2 De fandt Stenen væltet bort fra Graven, 3 og da de […]
  • På Taget I 826 e.Kr. kommer kristendommen til Danmark gennem munken Ansgar, der dog, som så mange siden ham har, måtte sande at Danernes hjerte er kolde for det glædelige budskab og først 134 år […]
  • Lignelsen om den fortabte søn på dansk tegnsprog (Luk 15:11-32) Lignelsen om den fortabte søn på dansk tegnsprog er en del af Tegnbibel, som er autoriseret af Dronning Margrethe II og tages i brug den 3. februar 2013. Tegnbibel har været undervejs […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development