Lesbisk par i Costa Rica bliver viet efter lovændring

De første vielser i Costa Rica mellem par af samme køn har fundet sted tirsdag. Det skriver BBC. Dermed er Costa Rica det første centralamerikanske land, der tillader homoseksuelle par at gifte sig.

Det lesbiske par Alexandra Quiros og Dunia Araya blev de første til at sige “ja” til hinanden. Brylluppet blev vist på nationalt tv.

Præsident Carlos Alvarado siger, at lovændringen betyder, at Costa Rica nu anerkender de rettigheder, som lesbiske og homoseksuelle altid har fortjent.

Nogle religiøse grupper i Costa Rica var imod tilladelsen, og mere end 20 lovgivere forsøgte at udsætte ændringen i loven.

Ægteskab mellem personer af samme køn er allerede muligt i Argentina, Brasilien, Colombia, Ecuador, Uruguay og nogle dele af Mexico, men Costa Rica er det første land i Mellemamerika, der tillader det, skriver BBC.

Kilde: kristeligt-dagblad.dk

Lignende indlæg:

  • 12. November: Frygt ikke, Zion FRYGT IKKE, ZION På den dag skal det siges til Jerusalem: »Frygt ikke, Zion, lad ikke hænderne synke! (Sef 3:16) Sefanias bog kan opdeles i tre afsnit: 1. en advarsel om dommens dag, […]
  • På besøg i Israel bakker Samuelsen op om tostatsløsning Få dage før den amerikanske præsident, Donald Trump, lander i Israel, er den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen, onsdag og torsdag på en 36-timers rundrejse i Israel og de […]
  • Jesu fristelser uden for ørkenen Vi plejer normalt at høre forkyndelser og undervisninger om Jesu fristelse i ørkenen. Men Jesus blev fristet igen og igen, Ja bibelen siger ligefrem om Jesus som vores ypperstepræst: ”vi […]
  • Vil forbedre livet i Gaza til gengæld for fangeudvekslingTilværelsen for borgerne i Gaza er præget af håbløshed og mangel på basale ressourcer såsom elektricitet og rent drikkevand. Hamas, som har kontrollen i den lille enklave med mere end […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development