Overrabbiner: ’Muslimer burde lære af os jøder’

Efter 22 år som jødernes øverste religiøse leder i Storbritannien og Commonwealth-landene har Jonathan Sacks fundet en ny mission: Han vil hjælpe moderate muslimer med at generobre fortolkningsretten til deres egen religion.

Sagen om den nu 17-årige pige fra Kundby tydeliggør for Sacks, hvorfor det er vigtigt: Den danske pige fandt mening og identitet gennem islam – og først derefter opstod idéen om vold. Det gjorde den, mener overrabineren, fordi et mindretal af religiøse ekstremister i disse år har erobret retten til at fortolke Koranen.

Ønsket om at genvinde fortolkningsretten over islam er det centrale omdrejningspunkt i Jonathan Sacks seneste bog, Ikke i Guds navn, der snart udkommer på dansk. Bogen er en religiøs analyse af centrale tekster i Det Gamle Testamente, hvorfra alle de abrahamitiske religioner som kristendom, jødedom og islam udspringer. Og den gennemgående pointe er, at vold ikke kan retfærdiggøres i Guds navn, men er en helligbrøde og blasfemisk.

Han beskæftiger sig ikke direkte med Koranen.

»Det er åbenlyst, at en jøde ikke kan gå ind og genfortolke Koranen. Det må gøres af en muslim. Men mit håb er, at muslimer kan inspireres af det faktum, at jøder som mig er villige til at genfortolke vores tro i en fredelig retning,« siger Jonathan Sacks.

Jødehadet er et centralt element i radikal islam, siger overrabineren. Men det kan også brydes. Som led i sit arbejde for moderat islam, har Jonathan Sacks de sidste tre år undervist i religion på New York Universitet for klasser, hvor der kun går elever fra De Forenede Arabiske Emirater.

»Hvert hold er 25 af de dygtigste studenter fra Emiraterne. Det er fantastiske, unge muslimer, og jeg er den første jøde, de nogensinde har mødt. Alle tre klasser, jeg har undervist, har været skelsættende. Studenterne har sendt mig håndskrevne breve og takket mig. De skriver, at undervisningen har ændret deres syn på jøder,« fortæller Jonathan Sacks.

I Mellemøsten har antisemitismen ellers nået et punkt, der minder om 1930’ernes Tyskland, mener Sacks, og overgrebene mod kristne er i visse lande at betragte som »etnisk udrensning«. For 100 år siden udgjorde kristne ellers 20 procent af befolkningen i Mellemøsten og levede – nogenlunde – fredeligt, skriver han i Ikke i Guds navn. I dag er tallet fire procent. Men der er håb:

»De unge muslimer, jeg møder, har for længst indset, at islams radikalisering er ved at ødelægge alle de lande, hvor den finder sted. Den fører til blodsudgydelse, politisk kaos og en ekstrem disrespekt for islam i hele verden. De her unge, intelligente muslimer fra skolen, som om 20 år er ledere i deres hjemland, er klar over det,« siger han.

Læs hele artiklen her: ’Ikke i Guds navn’ af Jonathan Sacks – anmeldelse: Overrabbiner: ’Muslimer burde lære af os jøder’ | Information

Lignende indlæg:

Højsangen: 6. sang: Sulamit søger efter – og vidner om sin brudgom [kap. 5:2-6:1] Konsekvensen af, at Sulamit ikke lukkede op for brudgommen [kap. 5:2-3] Sulamit begynder at beskrive, hvordan hun pga. sin egen magelighed og [åndelig] ligegyldighed var kommet til at […]
20. maj: Den livslange kamp DEN LIVSLANGE KAMP Jesus rettede sig op og sagde til hende: »Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?« Hun svarede: »Nej, Herre, ingen.« Så sagde Jesus: »Heller ikke […]
Fra Bar Kokhba til Schneerson Jødiske Messias-skikkelser og messiansk forventning I kristendommen er det messianske fremtidshåb entydigt knyttet til en personlig Messias fra Israel. Ordet Messias er hebraisk og […]
DA31: Esajas’ Bog 21 Dette er, hvad Esajas, Amoz's Søn, skuede om Jerusalem: 2 Det skal ske i de sidste Dage, at HERRENS Huses Bjerg, grundfæstet på Bjergenes Top, skal løfte sig op over Højene. Did skal […]