Palliationssygeplejerske: Aktiv dødshjælp er svigt, ikke udfrielse

Aktiv dødshjælp er for mig også et enormt svigt over for mennesker, som står ansigt til ansigt med deres livs sværeste krise. At sige til dem, at man vil følge et ønske om aktiv dødshjælp, er det samme som at efterlade dem i stor ensomhed. Det er en måde at bekræfte dem i, at situationen er uværdig, og at de blot er til besvær, skriver palliationssygeplejerske Lisbeth Arbøl.

Jeg har været sygeplejerske i 30 år og arbejdet med palliation (lindrende pleje) i 10 år på et hospice og snart 8 år i et palliativt team, der arbejder med lindrende pleje i menneskers hjem. Jeg har fra arbejdet i to regioner erfaringer med rigtig mange kommuner og hospitaler. Jeg har passet blandt andet uhelbredeligt syge, døende kræftpatienter og als-patienter.

Nu blusser debatten om aktiv dødshjælp op igen. En flok læger med Svend Lings i spidsen står frem og fortæller, at de har hjulpet patienter med aktiv dødshjælp. Og det er vel at mærke ikke at slå ihjel, mente blandt andet professor og medlem af Det Etiske Råd Thomas Søbirk Petersen forleden ved et debatmøde arrangeret af Det Etiske Råd. Det er ikke at slå ihjel, mente han og andre, ”det er at udfri”.

Det er et virkelig svagt samfund, der ser døden og dens faser som en svaghed, som det ikke kan klare at tage sig ordentlig af og se i øjnene, men må bortskaffe ved at slå ihjel. Ved aktiv dødshjælp berøver man ikke alene et andet menneske livet rent fysisk, men også, og ikke mindre væsentligt, berøver man dette menneske muligheden for udvikling og liv oplevet igennem en gennemlevet, og selvfølgelig menneskeligt støttet, lidelse, smerte eller krise. Og de pårørende, som ellers ville have fået lov til at deltage i og opleve denne bestemt ikke nemme proces, afskæres fra en værdifuld erfaring.

Ved at give op over for smerter og lidelser med aktiv dødshjælp begår man faktisk tredobbelt drab. Drab på selve det fysiske liv, drab på de livsmuligheder og vækstmuligheder, den døende kunne have fået, og drab på de pårørendes livsmuligheder og erkendelser gennem processen. Aktiv dødshjælp er for mig også et enormt svigt over for mennesker, som står ansigt til ansigt med deres livs sværeste krise. At sige til dem, at man vil følge et ønske om aktiv dødshjælp, er det samme som at efterlade dem i stor ensomhed. Det er en måde at bekræfte dem i, at situationen er uværdig, og at de blot er til besvær.

Læs hele artiklen her: Palliationssygeplejerske: Aktiv dødshjælp er svigt, ikke udfrielse – Kristeligt Dagblad

Lignende indlæg:

DA31: Ezekiels Bog 151 HERRENS Ord kom til mig således: 2 Menneskesøn! Hvad har Vinstokken forud for alle andre Træer, Ranken, som står iblandt Skovens Træer? 3 Tager man Gavntræ deraf? Eller tager man […]
DNPS26: Hebræerbrevet 111 At tro er at føle sig tryg i Haab, fuldt overbevist om Ting, man ikke ser. 2 Derom har jo de gamle faaet et godt Vidnesbyrd. 3 Ved at tro tilegner vi os det, at de Verdner, der […]
DA07: Johannes’ Åbenbaring 211 Og jeg saa en ny Himmel og en ny Jord; thi den forrige Himmel og den forrige Jord var veget bort, og Havet var ikke mere. 2 Og jeg saa den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned […]
28. December: Din sjæls begær DIN SJÆLS BEGÆR Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet, og alt det prangende og pragtfulde har du tabt, ingen skal kunne finde det mere (Åb 18:14). Den store skøge vi hørte om […]