Palliationssygeplejerske: Aktiv dødshjælp er svigt, ikke udfrielse

 

Aktiv dødshjælp er for mig også et enormt svigt over for mennesker, som står ansigt til ansigt med deres livs sværeste krise. At sige til dem, at man vil følge et ønske om aktiv dødshjælp, er det samme som at efterlade dem i stor ensomhed. Det er en måde at bekræfte dem i, at situationen er uværdig, og at de blot er til besvær, skriver palliationssygeplejerske Lisbeth Arbøl.

Jeg har været sygeplejerske i 30 år og arbejdet med palliation (lindrende pleje) i 10 år på et hospice og snart 8 år i et palliativt team, der arbejder med lindrende pleje i menneskers hjem. Jeg har fra arbejdet i to regioner erfaringer med rigtig mange kommuner og hospitaler. Jeg har passet blandt andet uhelbredeligt syge, døende kræftpatienter og als-patienter.

Nu blusser debatten om aktiv dødshjælp op igen. En flok læger med Svend Lings i spidsen står frem og fortæller, at de har hjulpet patienter med aktiv dødshjælp. Og det er vel at mærke ikke at slå ihjel, mente blandt andet professor og medlem af Det Etiske Råd Thomas Søbirk Petersen forleden ved et debatmøde arrangeret af Det Etiske Råd. Det er ikke at slå ihjel, mente han og andre, ”det er at udfri”.

Det er et virkelig svagt samfund, der ser døden og dens faser som en svaghed, som det ikke kan klare at tage sig ordentlig af og se i øjnene, men må bortskaffe ved at slå ihjel. Ved aktiv dødshjælp berøver man ikke alene et andet menneske livet rent fysisk, men også, og ikke mindre væsentligt, berøver man dette menneske muligheden for udvikling og liv oplevet igennem en gennemlevet, og selvfølgelig menneskeligt støttet, lidelse, smerte eller krise. Og de pårørende, som ellers ville have fået lov til at deltage i og opleve denne bestemt ikke nemme proces, afskæres fra en værdifuld erfaring.

Ved at give op over for smerter og lidelser med aktiv dødshjælp begår man faktisk tredobbelt drab. Drab på selve det fysiske liv, drab på de livsmuligheder og vækstmuligheder, den døende kunne have fået, og drab på de pårørendes livsmuligheder og erkendelser gennem processen. Aktiv dødshjælp er for mig også et enormt svigt over for mennesker, som står ansigt til ansigt med deres livs sværeste krise. At sige til dem, at man vil følge et ønske om aktiv dødshjælp, er det samme som at efterlade dem i stor ensomhed. Det er en måde at bekræfte dem i, at situationen er uværdig, og at de blot er til besvær.

Læs hele artiklen her: Palliationssygeplejerske: Aktiv dødshjælp er svigt, ikke udfrielse – Kristeligt Dagblad

Lignende indlæg:

  • 15. april: Fryderåb for Herren FRYDERÅB FOR HERREN En salme til takofferet. Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! (Sl 100:1) Gud har skabt os hver og en. Derfor hører vi Ham til, og bør være glade for […]
  • Guds Ord er levende: Patriarkernes liv "Guds Ord er levende” er en bibelundervisnings serie, med tidligere forstander på Luthersk Missionsforenings Højskole, Hans Erik Nissen som producer. Det er en enestående mulighed for […]
  • Auschwitz udsat for chikane efter strid om kontroversiel polsk holocaustlov Bølgerne er gået højt, siden det polske senat vedtog en lov, som gør det strafbart at omtale koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau som polsk. Israel har protesteret voldsomt mod […]
  • 5. juli: Lad os bede med David LAD OS BEDE MED DAVID En mands færd kan være retskaffen i hans egne øjne, men Herren prøver hjerterne. (Ord 21:2) Der findes ikke noget, der er mere bedragerisk end selvretfærdighed. […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development