Palliationssygeplejerske: Aktiv dødshjælp er svigt, ikke udfrielse

Aktiv dødshjælp er for mig også et enormt svigt over for mennesker, som står ansigt til ansigt med deres livs sværeste krise. At sige til dem, at man vil følge et ønske om aktiv dødshjælp, er det samme som at efterlade dem i stor ensomhed. Det er en måde at bekræfte dem i, at situationen er uværdig, og at de blot er til besvær, skriver palliationssygeplejerske Lisbeth Arbøl.

Jeg har været sygeplejerske i 30 år og arbejdet med palliation (lindrende pleje) i 10 år på et hospice og snart 8 år i et palliativt team, der arbejder med lindrende pleje i menneskers hjem. Jeg har fra arbejdet i to regioner erfaringer med rigtig mange kommuner og hospitaler. Jeg har passet blandt andet uhelbredeligt syge, døende kræftpatienter og als-patienter.

Nu blusser debatten om aktiv dødshjælp op igen. En flok læger med Svend Lings i spidsen står frem og fortæller, at de har hjulpet patienter med aktiv dødshjælp. Og det er vel at mærke ikke at slå ihjel, mente blandt andet professor og medlem af Det Etiske Råd Thomas Søbirk Petersen forleden ved et debatmøde arrangeret af Det Etiske Råd. Det er ikke at slå ihjel, mente han og andre, ”det er at udfri”.

Det er et virkelig svagt samfund, der ser døden og dens faser som en svaghed, som det ikke kan klare at tage sig ordentlig af og se i øjnene, men må bortskaffe ved at slå ihjel. Ved aktiv dødshjælp berøver man ikke alene et andet menneske livet rent fysisk, men også, og ikke mindre væsentligt, berøver man dette menneske muligheden for udvikling og liv oplevet igennem en gennemlevet, og selvfølgelig menneskeligt støttet, lidelse, smerte eller krise. Og de pårørende, som ellers ville have fået lov til at deltage i og opleve denne bestemt ikke nemme proces, afskæres fra en værdifuld erfaring.

Ved at give op over for smerter og lidelser med aktiv dødshjælp begår man faktisk tredobbelt drab. Drab på selve det fysiske liv, drab på de livsmuligheder og vækstmuligheder, den døende kunne have fået, og drab på de pårørendes livsmuligheder og erkendelser gennem processen. Aktiv dødshjælp er for mig også et enormt svigt over for mennesker, som står ansigt til ansigt med deres livs sværeste krise. At sige til dem, at man vil følge et ønske om aktiv dødshjælp, er det samme som at efterlade dem i stor ensomhed. Det er en måde at bekræfte dem i, at situationen er uværdig, og at de blot er til besvær.

Læs hele artiklen her: Palliationssygeplejerske: Aktiv dødshjælp er svigt, ikke udfrielse – Kristeligt Dagblad

Lignende indlæg:

1. april: Om fjender OM FJENDER Men til jer, som hører mig, siger jeg: Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. (Luk 6:27) Sagde Jesus virkelig det? Var det ikke bare en aprilsnar? Nej, den er […]
Ti er dræbt under angreb på koptisk kirke i Kairo En eller flere gerningsmænd har åbnet ild mod kristen kirke i den sydlige udkant af Egyptens hovedstad. Ti personer har mistet livet, heriblandt to politifolk, […]
Dødstrusler mod skoleelev får tyske politikere til at advare mod muslimsk jødehad Hun »troede ikke på Allah«. Derfor blev en skoleelev med jødisk baggrund mobbet og truet med døden af muslimske skolekammerater. En voldsom sag om dødstrusler og religiøst motiveret […]
DNPS26: Romerbrevet 111 Skulde Gud have forkastet sit Folk, siger jeg da? Fri os vel! Jeg er jo selv Iraelit af Abrahams Æt, af Benjamins Stamme. 2 Gud har ikke forkastet sit Folk, som han i Forvejen godt […]