Præst: Jeg kan ikke stå og være med til at give kvinder et embede

Når en ny kvindelig præst aflægger embedsløfte – såkaldt ordination – har Per Damgaard Pedersen det bedst med at sidde på tilskuerrækkerne.

– Jeg kan ikke stå og være med til at give kvinder et embede og sådan overdrage det. Det passer simpelthen ikke med hele kirkens historie, siger Per Damgaard Pedersen, sognepræst i Kristkirken i Kolding.

– Jeg opfordrer ingen kvinder til at blive præster, fordi det er meget vigtigt for mig at holde fast i fællesskabet med alle dem, der gik forud for os. Det er faktisk ret nyt med kvindelige præster, siger Per Damgaard Pedersen og fortsætter: – Det er et nybrud, og det er vigtigt for mig, at vi fortæller den samme historie, som Jesus satte i gang. Det er jo den historie, vi skal fortælle videre, og spørgsmålet for mig er, hvor mange nye ting vi kan bringe ind i den historie, uden at den mister sin klarhed. Og her er jeg en forsigtigper.

Kvindelige præster er for længst blevet en fast del af den danske folkekirke, siden de første kvinder blev indsat i embedet for 70 år siden. I mange år har der været flest kvindelige præster, og i 9 ud af de seneste 10 år har der været overtal af kvinder på pastoralseminarierne, der uddanner præsterne til den danske folkekirke.

Kun otte procent af de mandlige folkekirkepræster er modstandere af kvindelige præster, viser en rundspørge foretaget af TV 2 Nyhederne.

Kilde: nyheder.tv2.dk

Lignende indlæg:

  • 24. juni: Glimt af Himmelen GLIMT AF HIMMELEN ”Og han sagde: »Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.«” (Apg 7:56) Verden er ikke, som vi ønsker den skal være. Det er tydeligst, at se i […]
  • Kristendommen blomstrer i Østeuropa Den kommunistiske ateisme slog fejl. I dag er religion en vigtig identitetsmarkør i mange tidligere sovjetstater, viser undersøgelse Kristendommen stortrives i Rusland og i flere […]
  • Blandt Jøder og Hedninger i storbyen Korinth En dag i foråret eller sommeren år 50 nåede en ensom jødisk rejsende frem til storbyen Korinth i Grækenland. Den rejsende var Paulus fra Tarsus. Engang havde han været berømt som […]
  • Årets løvhyttefest er indledt Onsdag aften indledte jøder i Israel og over hele verden fejringen af sukkot, løvhyttefesten. Løvhyttefesten er dels en høstfest og dels en mindefest for begivenhederne for mere end 3000 […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development