Selvmordsbombere angriber kirker i Indonesien

Selvmordsbombere har søndag angrebet tre kirker i Indonesiens næststørste by, Surabaya, der ligger på øen Java.

Mindst 11 personer meldes dræbt, mens omkring 41 mennesker er såret under angrebene.

Det oplyser politiet i Indonesien ifølge flere internationale nyhedsbureauer.

– Der har været tre angreb ved tre kirker, siger Frans Barung Mangera, talsmand for politiet på Østjava.

– Vi er i færd med at identificere ofrene, tilføjer han.

Angrebene blev udført med ti minutters mellemrum, og den første bombe blev detoneret klokken 7.30 lokal tid.

Desuden har politiet fundet og “sikret” en intakt bombe i en kirke i Surabaya, oplyser politiets talsmand ifølge Reuters.

Ingen har endnu taget skylden for angrebene. Men de indonesiske myndigheder mistænker gruppen Jemaah Ansharut Daulau, der er inspireret af Islamisk Stat (IS), for at stå bag angrebet.

Indonesien er det største land i verden med en overvejende muslimsk befolkning.

Det folkerige land med 260 millioner indbyggere består dog også af mange kristne, hinduer og buddhister.

Kilde: dr.dk

Lignende indlæg:

  • Borgmester: Israel involveret i Paris-angrebIslamisk Stat har taget ansvaret for det forfærdelige terrorangreb i Paris den 13. november, som kostede 129 mennesker livet. Alligevel valgte en ungarsk borgmester, Gabor Huszar, for […]
  • Tidernes Tegn: Nyhedsoverblik 11/9 -2014 ETIK & MORAL (Kol 3:5) Juridiske fædre kan blive biologiske mødre Kvinder, der juridisk har skiftet køn til mænd, men bevaret deres æggestokke, kan blive gravide - og få […]
  • DNPS26: Johannesevangeliet 71 Siden færdedes Jesus i Galilæa. For Judæerne stræbte ham efter Livet, og derfor vilde han ikke færdes i Judæa. 2 Men Judæernes Løvhyttefest var nær forestaaende. 3 Saa sagde hans […]
  • Guds Ord er levende: Esajas’ Bog “Guds Ord er levende” er en bibelundervisnings serie, med tidligere forstander på Luthersk Missionsforenings Højskole, Hans Erik Nissen som producer. Det er en enestående mulighed […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development