Skabelsen

Hvorfor har Gud skabt Verden? Svaret bliver: Af sin frie Almagts vilje skabte Gud verden, men desuden i sin evige kærlighed for at meddele af sin salighed og derved forherlige sit navn (se Rom. 11:36 og Åb. 4:9 og 11).

Hvorved skabte Gud verden? Ved Sønnen, ved Ordet (Joh. 1:1-2) skabte Faderen alle ting. Derfor hedder det også om Sønnen, at han bærer alt med sit mægtige ord (Hebr. 1:1-3). Og Guds Ånd svævede over vandene og meddelte skabningen de underfulde kræfter, den nu ejer. Af intet, ved ordet alene (SI. 33:9), frembragtes alle ting. Men Gud skabte ikke således, at der ikke skulle behøves en udvikling. Indenfor visse grænser har det skabte fået betingelser for en selvudvikling, og det er denne af Guds kraft bårne og fastsatte udvikling, der ligger til grund for de såkaldte naturlove. Disse love er også i hans hånd, der fastsatte dem. Når det behager ham, kan han gribe ind, som den, der er over alle naturlove, og sådan indgriben kalder vi underet.

Bibelens skabelsesberetning står uendelig højt over alle de hedenske sagn om verdens tilblivelse. Ofte er skabelsens »seks dage« bleven angrebet. Men også videnskaben, der dog endnu kun ved så lidt om tingenes virkelige væsen, må indrømme, at der er forskellige trin i skabelsen svarende til bibelens beretning.

Ordet står fast og skal nok bevise sin sandhed til sidst for alle. Spørger vi: Hvordan kunne Moses, der nedskrev det, vide dette om skabelsen, da svarer vi: Gud åbenbarede ham det. Derfor er det ikke gamle hebraiske sagn, vi møder på vor bibels første bade, men virkelighed, Guds åbenbarede Ord.

»I Begyndelsen«, står der, skabte Gud himmelen og jorden, for med verdens skabelse indtræder det, vi kalder tiden i modsætning til evigheden. Indenfor tiden ligger det, vi kalder historien, hvormed vi betegner den fremadskridende udvikling henimod målet. Skriften sætter derfor også tidens afslutning i den nye Jords og himmels skabelse. Da er evighedsriget oprunden, det rige, om hvilket der står, at det ikke kan rokkes (Heb. 12:28). Da er tiden gledet ud i evighedens fylde.

C. Asschenfeldt-Hansen

Kilde: Den sunde lære s. 15-16 Lohse 1922 (artiklen er moderniseret en smugle)

Lignende indlæg:

Åbenbaring & Kirkens Læresymboler Den almindelige Åbenbaring. Når vi spørger om Gudserkendelsens kilde, hvorfra vi har vor viden om Gud og Guds rige, da må vi svare, at Gud har åbenbaret sig, og vi skelner imellem den […]
Ordet og ordene At leve i sandheden er en erfaret virkelighed, der er næsten umulig at dele med vantroen. I nutidens begejstring for »dialog« her og der og alle vegne kommer det tit til at stå, […]
6. August: Jerusalem JERUSALEM Jeg beskytter denne by og frelser den, for min og min tjener Davids skyld (2Kong 19:34). Assyriens konge Sankerib udfordrer det jødiske folk og deres Gud: ”Skulle Herren da […]
Migrantpræst indvier ny kristen menighed i Vissenbjerg Den nye kirke i Vissenbjerg er en kristen valgmeninghed under folkekirken, der prædiker om Guds kærlighed. Kirkens præst, 47-årige Massoud Fouroozandeh, der sammen med sine kone og to […]