Verdens ældste: Gud gav mig et langt liv

 

Jamaicanske Violet Mosse-Brown blev født i år 1900 og kunne den 10. marts fejre sin 117-års fødselsdag. Selv er hun ikke i tvivl om, hvorfor hun stadig lever og dermed er verdens ældste menneske. Det skyldes ”viljen til at tjene Gud og den stærke tro på Bibelens lære”, siger hun ifølge hjemmesiden Christian Headlines.

Og der er faktisk noget om snakken. Det bekræfter dr.theol. Niels Christian Hvidt, der blandt andet forsker i forholdet mellem tro og helbred:

”Forskning fra både Danmark og udlandet viser, at mennesker, der praktiserer en tro, på rigtig mange områder har en lavere sygdomsforekomst end ikke-troende mennesker,” siger han.

Violet Mosse-Brown, som blev født, da Jamaica stadig hørte under De Britiske Jomfruøer, er opdraget i et kristent hjem og har med sine egne ord brugt al sin tid i kirken og ”næsten lavet alt i kirken”. Og netop kirkegang er noget af det, som man kan se har størst sammenhæng med et godt helbred, siger Niels Christian Hvidt:

”Forskningen viser, at mennesker, der går i kirke ofte, er sundere end de, der ikke gør, hvilket også har med meningsbårne relationer at gøre,” siger han.

Kilde: Verdens ældste: Gud gav mig et langt liv – Kristeligt Dagblad

Lignende indlæg:

  • Debat i Folketinget om anerkendelse af Palæstina! Debat i Folketinget 11/12-14 om anerkendelse af Palæstina! Man kan se hele debatten her fra Folketingets TV B 21 om en palæstinensisk stat 1. behandling af B 21. Forslag til […]
  • WIE97: Hebræerbrevet 91 Den første Pagt havde ganske vist også sin gudstjenesteliturgi og sin jordiske helligdom; 2 der blev nemlig rejst et telt, det forreste, i hvilket både lysestagen og bordet med […]
  • Israel vil have forklaring på svensk Palæstina-udmelding Israel reagerer med vrede på, at Sveriges nye regering vil anerkende staten Palæstina. Den svenske ambassadør har fået ordre til at stille i det israelske udenrigsministerium mandag […]
  • Sjælden stenaldermaske opsporet i Israel De israelske myndigheders enhed til at finde stjålne antikviteter har opsporet en sjælden stenmaske, som stammer fra landets tidligste historie. En 9.000 år gammel stenmaske er […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development