Vold i hjemmet berører tusindvis af danske børn

Flere undersøgelser har i denne uge blotlagt, at flere tusinde danske børn har været vidne til eller ofre for vold i hjemmet. I går mødtes politikere og fagfolk på Christiansborg for at diskutere problemet.

Således konkluderer den ene rapport, som i tirsdags udkom fra Det nationale forskningscenter for velfærd, SFI, at hvert tyvende barn, 5,3 procent, er vokset op i en familie, hvor der i barnets første otte leveår er sket en form for vold i hjemmet, som har ført til enten politianmeldelse eller til en registrering på en skadestue. Og selvom børnene ikke selv skulle blive udsat for volden, påviser rapporten, at det at være vidne til vold i hjemmet kan få store konsekvenser for børnene.

Sammenlignet med en kontrolgruppe af børn med samme baggrund bliver dobbelt så mange af de voldseksponerede børn anbragt uden for hjemmet eller får forebyggende foranstaltninger.

Af rapporten fremgår det, at der fra 2010 til 2015 er sket en tredobling af antallet af anmeldelser om vold begået mod børn under ni år, hvilket dog ikke er ensbetydende med en tredobling af voldsepisoder som sådan.

Rapporten refererer desuden en SFI-rapport fra 2016, hvori godt hver sjette barn i 8. klasse, 17 procent, i en spørgeskemaundersøgelse svarede, at de havde været udsat for fysisk vold fra mindst en af deres forældre inden for de seneste 12 måneder. I en anden refereret undersøgelse fra Børnerådet i 2016 svarede knap hvert tiende barn i 7. klasse, ni procent, at de havde været udsat for grov fysisk vold som slag eller spark inden for de seneste 12 måneder.

Kilde: Vold i hjemmet berører tusindvis af danske børn – Kristeligt Dagblad

Lignende indlæg:

  • DA31: Jeremias’ Bog 491 Om Ammoniterne. Så siger HERREN: Har Israel ingen Sønner, eller har det ingen Arving? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og hans Folk bosat sig i dets Byer? 2 Se, derfor skal Dage […]
  • Jesu Kristi præeksistens: Jesu Kristi åbenbaring som sand Gud, før han blev menneske. De fleste kristne kender til mange af de vidunderlige profetier om Jesu Kristi komme i GT – og tror og bekender, at han sammen med Gud Fader og Helligånd er sand treenig Gud fra […]
  • DNPS26: Johannesevangeliet 181 Da Jesus havde sagt det, gik han ud med sine Lærlinge over Kedronbækken, hvor der var en Have, og der gik han og hans Lærlinge ind. 2 Men Judas, som forraadte ham, vidste ogsaa Besked […]
  • Bjarne brænder for Gud og veteranbiler Biler har altid været en af Bjarne Hvidbergs store interesser, og hans første bil var en Volvo B18 544. Mange år senere, da han ledte efter en veteranbil, blev han rådet til at finde […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development