10. Oktober: Bekymringer

andagt emil 10,10,15

BEKYMRINGER

Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. (Fil 4:6)

Det er noget af det allermest naturlige og normale for os mennesker, at vi bekymrer os. Det ligger så indgroet i os at vi bekymrer os om alverdens ting. Har vi penge til sommerferien, er mit hjemmearbejde til skolen godt nok, kan hende den søde lide mig, og så videre, og så videre. Det er en del af vores natur som mennesker, og det på trods af Jesu ord: ”Vær ikke bekymrede for dagen i morgen”. Paulus går skridtet videre i brevet til filipperne. Han formaner dem ikke blot til ikke at bekymre sig. Han anerkender det menneskelige aspekt ved bekymringen, og peger direkte derhen hvor vi må tage vores bekymring hen. Til Gud.

Det modsatte af bekymring er bøn. Når vi bekymrer os er det dybest set os som kæmper en kamp for os selv, og vi vil ikke give slip på den kamp. I bønnens rum får vi lov til at lægge vores ønsker, tanker, drømme, fortrydelser, og alt hvad der ellers kan fylde os med bekymring, og lægge dem frem for Gud. Læg mærke til at Paulus ikke udspecificerer nogle enkelte forhold hvor du kan lægge dine ønsker frem for Gud. Han breder det ud og gør det klart at det må gælde i alle forhold. Intet forhold er for småt eller forkert. Det sætter mig fri til netop at løfte mit blik mod Gud, og vende bekymringens ak til bønnens tak.

Bibellæseplan: Fil 4; Neh 13; Hos 11:12-12:14

Lignende indlæg:

  • 11. Oktober: Gud har gjort dig duelig GUD HAR GJORT DIG DUELIG Tak med glæde vor Fader, som har gjort jer duelige til at få del i de helliges arv i lyset (Kol 1:12) Halleluja! Så bliver det ikke meget klarere. Det er […]
  • 9. Oktober: Himmellegemet HIMMELLEGEMET Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme med den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt. (Fil 3:21) Glæder du dig […]
  • 8. Oktober: I tillid til Herren I TILLID TIL HERREN Men i tillid til Herren stoler jeg på, at jeg også selv snart skal komme. (Fil 2:24) Når jeg skal ud på en rejse, længere eller kortere, så skal jeg købe en billet. […]
  • 7. Oktober: Jesu Kristi sind JESU KRISTI SIND I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, (Fil 2:5) Jesus siger i forbindelse med påskemåltidet til sine disciple: ”Et nyt bud giver jeg jer: I […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development