24. juli: Ikke for få tomme kar

andagt Søren 24,07,15

IKKE FOR FÅ TOMME KAR

Elisa sagde: ”Gå ud og bed alle dine naboer om nogle krukker; det skal være tomme krukker, og der må ikke være for få af dem.” (2Kong 4:3)

En fattig enke, der står til at miste sine børn til en ågerkarl, redder sin familie ved at sælge den olie, som hun fra sin lille krukke olie kan fylde mange tomme krukker med.

Det vi særligt skal bemærke os ved dette skønne under, er, at krukkerne skulle være tomme og der ikke skulle være for få af dem.

Det er sådan Herren vil hjælpe. Han ønsker at give os frelsens olie, men det er kun de tomme krukker, han kan fylde. Er vore hjerter fyldt med selvretfærdighed, klogskab, selvtillid, indvendinger og forbehold, er der ikke meget plads til det, som Gud vil skænke os.

Derfor må Helligånden tømme vores hjerter, så vi indser, at vi intet er, og intet kan i os selv. Først da kan de fyldes med frelsens olie. Og så er der ingen begrænsninger for, hvor meget Gud vil give os (Ef 2:20)

Men havde enken ikke i forvejen en lille krukke med olie? Jo, det er korrekt, men vi kan ikke forestille os, at hun så den som betydningsfuld i forhold til al den olie, der kom til at flyde i de mange krukker.

Den lille krukke kan være et billede på vores vilje. Vores vilje afgør ikke, hvordan Gud formår at velsigne os. Alligevel bruger Jesus vores vilje, lille og ubetydelig som den er. Sådan som der står sidst i vores Bibel: ”Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet” (Åb 22:17).

Ligesom enken ikke kunne lade være med at fylde olie i de mange krukker, kan den tørstende heller ikke lade være med at drikke vand. På samme måde kan vi heller ikke lade være med at gå til Jesus med alle vores sorger, fristelser og vanskeligheder, for vi ved, at Han vil give nåde og kraft til at leve livet.

Bibellæseplan: Apg 26:1-18; 2Kong 4; Præ 9:1-12

Lignende indlæg:

  • 1. November: Hverdagens vigtigste kamp HVERDAGENS VIGTIGSTE KAMP Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen (2Tim 4:7) Da jeg var ung, havde jeg en plakat, hvor der med store bogstaver stod: Grib det […]
  • 31. Oktober: Forret og hovedret FORRET OG HOVEDRET Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb (Jer 29:11) Der var en gammel dame, […]
  • 30. Oktober: Nådens kraft NÅDENS KRAFT Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! (2Tim 2:1) Det var magtpåliggende for Paulus, at Timotheus var en trofast formidler af evangeliet. Men han forudså, […]
  • 29. Oktober: Guds længsel efter at frelse GUDS LÆNGSEL EFTER AT FRELSE Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development