FORNUFTEN ELLER GUDS ORD
Men Jonas ville flygte til Tarshish, bort fra Herren (Jon 1:3)
Jonas fik en anderledes opgave end de andre profeter, og han handlede anderledes end dem. Hvor de skulle advare Guds folk, skulle han advare hedningerne. Hvor de lod sig sende, flygtede han.
Men han havde en god begrundelse for ikke at kalde assyrerne i den mægtige by Nineve til omvendelse. For han vidste, at hans eget folk ikke ville omvende sig og dermed kunne han frygte for, at Gud ville forkaste Israel til fordel for hedninger, som var folkets fjender.
Uanset hvor fornuftigt Jonas’ valg end var, havde han glemt, at Gud ved bedre. Det var den gamle synd fra Edens have som blev gentaget. Fornuften vandt over Guds befaling. Her endte det også med, at Adam og Eva skjulte sig for Gud.
Siden har dette gentaget sig igen og igen. Der er næppe nogen af os, der ikke har gjort samme erfaringer. Vi kender Guds gode ord og hans vilje. Vi ved, at han er god, og vil os det godt. Alligevel kan vi handle på egen hånd, når vi kommer i situationer, hvor vi føler, at vi kommer i klemme, hvis vi skal tage hensyn til Bibelens ord.
Men selv om vi mener, at vore valg er forsvarlige i forhold til den tid vi lever i, eller de situationer vi står i, kan de have ført os på afveje.
Kommer vi til at stå i sådan en denne situation, står vi over for et valg: vil vi omvende os, og søge nåde og kraft til at handle efter Guds ord, eller vil vi skjule os for Gud, fordi vi vil undgå det personlige møde med ham?
Lad os gøre som David, der bad: ”Min synd bekendte jeg for dig, og jeg skjulte ikke min skyld. Jeg sagde: Jeg vil bekende mine overtrædelser for Herren, og du tilgav min syndeskyld (Sl 32:5).
Bibellæseplan: 1Tim 5:1-22; Jer 21-22; Jon 1
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023