28. Oktober: Troens skatkammer

andagt søren 28,10,15

TROENS SKATKAMMER

I min nød råbte jeg til Herren, og han svarede mig; fra dødsrigets dyb råbte jeg om hjælp, og du hørte mig (Jon 2:3)

Jonas’ bøn er stykket sammen af flere ord fra Salmernes Bog. Dette vidner ikke alene om den fortrolighed, som han havde til de gamle salmer, men også om den betydning de fik for ham, da han var i den allerstørste nød. Han finder ord, som netop udtrykker de tanker og følelser, han havde.

Det er et kendetegn ved Salmernes Bog, at de indeholder hele registret af et menneskes situation og sindstilstand, lige fra den dybeste sorg til den mest jublende glæde. Der er da heller ikke noget, som er større, end at bringe sin nød frem for vor himmelske Far med de ord, som han selv har givet ved Helligånden. Jesus selv levede og åndede i salmerne.

Den fortrolighed som Jonas havde til Salmernes Bog, har været til stede lige siden de blev skrevet. Selv kan jeg flere vers fra Salmernes Bog udenad. De er til særlig stor glæde, når jeg oplever en mathed, hvor jeg ikke selv kan finde ord til bønnen. Så lukker Helligånden dette skatkammer op, med de mange skønne ord, som giver mig ny kraft.

Det er tilmed noget særligt, at jeg i dag kan dele de samme ord, som tusinder af troende har brugt før mig, og blandt dem er Jonas.

Jonas’ nød var voldsom. Han var omgivet af den største håbløshed, hvor der ikke synes at være nogen udvej fra døden. Han oplevede dødens forgård, som Jesus senere sammenligner med sin egen død (Matt 12:40). Det er ikke noget at sige til, at bønnen var meget indtrængende og heftig. Men vi skal bemærke, at den er rettet mod Herren alene. Jonas var sat ud af spillet. Han kunne absolut intet gøre selv.

Til gengæld hørte Herren ham nede fra dødsrigets dyb. Sådan hører han også os i dag, uanset hvilken håbløs situation vi står i.

Bibellæseplan: 1Tim 5:23-6:21; Jer 23-24; Jon 2

Lignende indlæg:

  • 1. November: Hverdagens vigtigste kamp HVERDAGENS VIGTIGSTE KAMP Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen (2Tim 4:7) Da jeg var ung, havde jeg en plakat, hvor der med store bogstaver stod: Grib det […]
  • 31. Oktober: Forret og hovedret FORRET OG HOVEDRET Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb (Jer 29:11) Der var en gammel dame, […]
  • 30. Oktober: Nådens kraft NÅDENS KRAFT Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! (2Tim 2:1) Det var magtpåliggende for Paulus, at Timotheus var en trofast formidler af evangeliet. Men han forudså, […]
  • 29. Oktober: Guds længsel efter at frelse GUDS LÆNGSEL EFTER AT FRELSE Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development