30. Oktober: Nådens kraft

andagt søren 30,10,15

NÅDENS KRAFT

Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! (2Tim 2:1)

Det var magtpåliggende for Paulus, at Timotheus var en trofast formidler af evangeliet. Men han forudså, at den unge mand ville møde store problemer og voldsom modstand, som han nævner i begyndelsen af kapitel 3.

Timotheus må være indstillet på at kæmpe som en god soldat for Jesus Kristus, og være parat til at lide ondt, ligesom andre der står i evangeliets tjeneste. ”Gud har ikke givet os en frygtsom ånd, der gør os modløse, men en ånd, der giver os kraft, kærlighed og sund fornuft,” har Paulus skrevet (2Tim 1:7).

Jeg kunne forestille mig, at Paulus’ har skrevet brevet med tårer til den unge Timotheus. ”Vær stærk, mit barn,” lyder den faderlige og omsorgsfulde opfordring. Paulus havde selv erfaret voldsom modstand, men han kendte også kraften til at holde ud. ”Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er,” skrev han i 1Kor 15:10. Det er på baggrund af den samme nåde, at han tør betro Timotheus hyrdeopgaven.

Kraften til at gøre fyldest i hyrdekaldet, er den samme som giver enhver kristen kraft til at blive bevaret i troen og opfylde det kald, som Gud har givet hver især. Det går som en rød tråd gennem hele Bibelen.

Lad os møde nogle af dem: ”Vær ikke bedrøvede, for glæde i Herren er jeres styrke” (Neh 8:10). ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed” (2Kor 12:7). ”Vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke” (Ef 6:10). ”Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft” (Fil 4:13). ”Guds nåde opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden (Tit 2:12).

Lad os altid begynde hver dag med denne nåde, for ”det er godt, at hjertet styrkes af nåden” (Heb 13:9).

Bibellæseplan: 2Tim 2; Jer 27-28; Jon 4

Lignende indlæg:

  • 1. November: Hverdagens vigtigste kamp HVERDAGENS VIGTIGSTE KAMP Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen (2Tim 4:7) Da jeg var ung, havde jeg en plakat, hvor der med store bogstaver stod: Grib det […]
  • 31. Oktober: Forret og hovedret FORRET OG HOVEDRET Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb (Jer 29:11) Der var en gammel dame, […]
  • 29. Oktober: Guds længsel efter at frelse GUDS LÆNGSEL EFTER AT FRELSE Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus […]
  • 28. Oktober: Troens skatkammer TROENS SKATKAMMER I min nød råbte jeg til Herren, og han svarede mig; fra dødsrigets dyb råbte jeg om hjælp, og du hørte mig (Jon 2:3) Jonas’ bøn er stykket sammen af flere ord fra […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development