YDMYGELSE
Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes. (Matt 23:12)
Dette vers er der prædiket utrolig meget ud fra, og det er til stadighed et vers som vi må smage på og grunde over. Helt afgørende for at forstå disse vers er spørgsmålet: Hvad vil det sige at ophøje sig selv, og hvad vil det sige at ydmyge sig selv? Ophøjer jeg mig selv hvis jeg skubber mig frem for at komme først ind gennem dørene? Eller ophøjer jeg mig selv ved at fortælle andre hvad jeg er god til? Hvis jeg ydmyger mig selv betyder det så at jeg skal bære de andres tasker eller at jeg skal acceptere at jeg skal rydde op efter de andre. Eller at jeg lægger låg på mine kvaliteter?
Når Jesus taler om ydmyghed, ligger der et lag som hedder, hvad har du at være stolt af? Ydmyghed er ikke at jeg ikke kan være stolt af mine kvaliteter. Det er det vi i Danmark kalder Jantelov. At være ydmyg, i Jesu øjne, handler om hvad du kan prale med overfor Gud på dommens dag. Den som den dag ophøjer sig selv, vil blive grundigt ydmyget, men den som ydmyger sig selv og erkender, at han i sig selv intet har at prale med over for Gud, han skal ophøjes i Jesus. Det er hvad Jesus mener med at ydmyge sig, og ophøje sig
Bibellæseplan: Matt 23:1-12; 1Mose 48; Sl 38
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
Post your comments