HØR, HVAD GUD HAR GJORT FOR MIG
“Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min sjæl” (Sl 66:16)
Vi kender budskabet om, at det var pga. Guds kærlighed til os, at han sendte Jesus Kristus til jorden for at dø i vores sted – for at enhver, som tror, ikke skal fortabes, men have (få) evigt liv. David kender Gud og gang på gang lovpriser han Gud, fordi han er til, og for alt det, han har skabt så herligt. Men først og fremmest priser han Gud, fordi han er en barmhjertig, nådig og tilgivende Frelser og Herre, som er hans faste klippe og tilflugtssted. David har nemlig erfaret det gennem sit liv, og han ved, at Gud står bag sit ord og holder sine løfter. Derfor skriver han i salme 32: ‘Salig den, hvis overtrædelser er forladt, hvis synd er skjult; saligt det menneske, Herren ej tilregner skyld..’. Det er nemlig det største af alt!
Det var forresten disse ord, som forfærdede Luther, da han som god katolik læste disse ord; for hvordan kunne Gud tilgive synd, for skriften vidner jo netop om, at alle mennesker er syndere og dermed skyldige til fortabelse? Hvordan kunne han få del i den nåde og tilstand, David taler om? Dengang havde Luther kun hørt om Guds krav til mennesket om at leve et rent og helligt liv, men havde endnu ikke hørt om frelsen i Jesus, der handler om, at ‘det, vi ikke kunne, det gjorde Gud, da han sendte sin Søn’. Det var, da han fandt ud af dette, at hans hjerte blev forvandlet, og begyndte at vidne om frelsen i Jesus, som David, og millioner af mennesker har gjort gennem tiden. Har du taget imod denne nåde, så vær med til at prise Gud for hans godhed imod os ved Jesus Kristus.
Bibellæseplan: Mark 10:1-31; 3Mose 13; Sl 66
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020
Post your comments