5. april: Guds vrede

andagt Nicki 05,04,15

GUDS VREDE

Vi går til i din vrede, vi forfærdes ved din harme. (Sl 90:7)

Du og jeg står under Guds vrede, for Gud tolererer ikke synd, og vi er syndere, fra vi står op, til vi går i seng. Vi kan prøve at vente på, at Gud ikke er vred længere, men den går ikke, for Herrens vrede lægger sig ikke, før han har iværksat og gennemført sit hjertes planer (Jer 23:20). Vi kan prøve at bortforklare Guds vrede; et eller andet med: i det gamle testamente var Gud sur og vred, men så kom Jesus, så nu er han sød og venlig, men det er løgn og at undertrykke sandheden. På en sådan måde nedkalder vi blot mere af Guds vrede over os (Rom 1:18).

Sandheden er, at vi i det nye testamente ser Guds vrede over vores synder, nøjagtig så forfærdelig og opslugende som i det gamle, MEN i det nye testamente ser vi Guds vrede udgydt på korset. Vi ser Guds vrede og straf nagle hans egen søn til korset for vores synders skyld.

Der findes ingen mennesker, der kan undslippe Guds vrede. Vi haster mod Guds store vredes dag, og da er der ingen, der kan bestå (Åb 6:15-17). Spørgsmålet er, om du bliver ramt af Guds vrede den dag, eller om du blev det for 2000 år siden på Golgata?

Evangeliet lyder: Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, han blev begravet, og han opstod på den tredje dag efter Skrifterne (1Kor 15:3-4). Tro det og lev, for Gud har ikke bestemt dig til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus (1Thess 5:9).

Bibellæseplan: Luk 8:26-56; 5Mose 3-4; Sl 90

Lignende indlæg:

  • 31. December: Godt Nytår GODT NYTÅR Herren Jesu nåde være med alle (Åb 22:21)! Så er vi kommet til årets sidste dag og dermed også den sidste andagt i denne serie. I morgen begynder noget nyt, et nyt år. En ny […]
  • 30. December: Guds løfte til David GUDS LØFTE TIL DAVID Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham […]
  • 29. December: Gud skal du tilbede GUD SKAL DU TILBEDE Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du […]
  • 28. December: Din sjæls begær DIN SJÆLS BEGÆR Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet, og alt det prangende og pragtfulde har du tabt, ingen skal kunne finde det mere (Åb 18:14). Den store skøge vi hørte om […]
Tagged with:     ,

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development