31. Oktober: Forret og hovedret

FORRET OG HOVEDRET

Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb (Jer 29:11)

Der var en gammel dame, der lå for døden, som havde det sidste ønske, at der blev lagt en kniv og gaffel i kisten, når hun skulle begraves. Familien troede, at det rablede for hende, men ønsket kom af, at når der ved fester var serveret en forret, blev tallerkenen samlet ind, men kniven og gaflen skulle bruges igen til hovedretten. ”Nu har jeg fået forretten,” sagde hun. ”Når jeg kommer hjem til Jesus, skal jeg have hovedretten.”

Denne fortælling falder godt i tråd med det brev, som profeten Jeremias på Herrens vegne sendte til de landflygtige jøder i Babylons fangenskab.

De fik et løfte om, at de inden for en overskuelig fremtid ville kunne vende tilbage til deres fædreland. Det var naturligvis en stor opmuntring for dem. Men fremfor blot at vente på befrielsen, ved at sidde ved Babylons floder og græde (Sl 137:1), skulle de indrette sig som borgere i landet, og tage ansvar for, at det måtte gå det godt (5-7).

Men livet ved Babylons floder var kun som en forret. Hovedretten hed Jerusalem, og det måtte de ikke glemme: ”Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, så gid min højre hånd må lammes” (Sl 137:5).

Som kristne har vi ikke kun et ansvar for at bringe evangeliet videre, men også et særligt ansvar for at bringe velsignelse til vort fædreland. Man skal kunne regne med os, derfor skal vi gøre os umage med at overholde landets love og ikke gøre fortræd (1Thess 4:11-12). Sådan skal det være, selv om vort borgerskab er i himlene, hvorfra vi også venter med længsel på, at Jesus som frelser kommer og genopretter alt (Fil 3:20-21).

Forretten er skøn at få, men hovedretten ser vi frem til med størst forventning. Sådan skal det også være i forhold til Guds rige.

Bibellæseplan: 2Tim 3; Jer 29-30; Mika 1

Lignende indlæg:

1. November: Hverdagens vigtigste kamp HVERDAGENS VIGTIGSTE KAMP Jeg har stridt den gode strid, fuldført løbet og bevaret troen (2Tim 4:7) Da jeg var ung, havde jeg en plakat, hvor der med store bogstaver stod: Grib det […]
30. Oktober: Nådens kraft NÅDENS KRAFT Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus! (2Tim 2:1) Det var magtpåliggende for Paulus, at Timotheus var en trofast formidler af evangeliet. Men han forudså, […]
29. Oktober: Guds længsel efter at frelse GUDS LÆNGSEL EFTER AT FRELSE Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus […]
28. Oktober: Troens skatkammer TROENS SKATKAMMER I min nød råbte jeg til Herren, og han svarede mig; fra dødsrigets dyb råbte jeg om hjælp, og du hørte mig (Jon 2:3) Jonas’ bøn er stykket sammen af flere ord fra […]