Børn med handicap får ligeværd i tidligere sovjetstat

Onsdag den 1. marts markerer FN en dag med ”nul diskrimination”.

– Alle mennesker har ret til et værdigt liv uanset alder, køn, seksualitet, nationalitet, etnicitet, hudfarve, erhverv, uddannelse og overbevisninger, erklærer verdensorganisationen.

Mission Øst tilslutter sig med den tilføjelse, at også personer med handicap har ret til et værdigt liv. Den danske hjælpeorganisation har i over 20 år ydet lægehjælp, genoptræning og gået foran i at sikre inkluderende skolegang til børn med handicap i Armenien, og nu er arbejdet også i gang i det mindre kendte Tadsjikistan.

Det har tre tadsjikiske teenagepiger haft gavn af. Farishta, Zanjira og Parvina er døve – og de har aldrig lært at tale. Men nu har de fundet deres egen måde at komme til orde på: De syr!

På et genoptræningscenter for børn og unge med handicap, som støttes af Mission Øst, er pigerne nu i fuld gang med at fremstille kniplinger, puder og broderier. På centret i byen Kulob har de fået undervisning, så de er blevet endnu dygtigere.

Mission Øst opretter også støttegrupper for forældre til børn med handicap. Forældrene føler sig nemlig magtesløse i situationen – så længe de er alene. Men ved at møde andre i samme situation og blive oplyst om børns rettigheder, får forældrene styrke til at stå åbent frem og tale deres børns sag.

Fulde historie: Børn med handicap får ligeværd i tidligere sovjetstat | Mission Øst

Lignende indlæg:

  • 3. maj: Ja, jeg lever JA, JEG LEVER ”Se på mine hænder og fødder – det er mig. Føl på mig og se; en ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.” (Luk 24:39) Jeg er et af de mennesker, som ind i mellem […]
  • DNPS26: Første Timotheusbrev 31 Naar nogen tragter efter at blive Tilsynsmand, saa er det en god Gerning, han har Lyst til. 2 Saa bør ogsaa Tilsynsmanden være uangribelig, en Kvindes Mand, ædruelig, vare sig selv […]
  • Hvordan forstå den aronitiske velsignelse? Spørgsmål: Hvad menes der med sætningen i den aronitiske velsignelse "- og Herren løfte sit åsyn på dig -" ? Sidder Han og stirrer ned i gulvet? Hvorfor er Han ikke tilstede med mig i […]
  • Håbet er et anker »Det håb er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget, hvor Jesus gik ind som en forløber for os, idet han blev ypperstepræst for evigt på […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development