Flere missionærer er ramt af Putins religionslove

En amerikansk missionær er dømt for at bryde en omdiskuteret russisk lov, der forbyder mission uden for anerkendte kirkebygninger. Nu går han til den russiske forfatningsdomstol, og sagen kan blive afgørende for kristne i landet. Mindst 50 sager er rejst med afsæt i loven.

I 14 år har Donald Ossewaarde arbejdet som kristen missionær i byen Orjol 360 kilometer sydvest for den russiske hovedstad, Moskva. Den 56-årige amerikanske baptist er et kendt ansigt blandt indbyggerne. Men hans arbejde endte brat, da tre politibetjente en søndag formiddag i august sidste år satte sig på stolerækkerne under en gudstjeneste i hans dagligstue og jog en skræk i livet på menigheden.

”Alle disse mennesker har minder fra tiden under Sovjetunionen. De ved, hvad der kan ske med troende og systemkritikere, især dem, der er i kontakt med ’fremmede agenter’,” skriver han på sin hjemmeside.

Måneden inden havde den russiske præsident, Vladimir Putin, underskrevet en lov, som forbyder at praktisere religion andre steder end anerkendte institutioner såsom russisk-ortodokse kirkebygninger. Loven er et led i en kampagne mod ekstremisme og terrorisme i Rusland. Den betyder, at mission og bøn i privat regi kan give bødestraf, mens religiøse aktiviteter kan straffes med fængsel, hvis myndighederne vurderer, at aktiviteterne er ekstreme.

Donald Ossewaarde blev dømt til at betale 5000 kroner i bøde for ulovlig missionsvirksomhed, men ankede dommen hele vejen op gennem det russiske retssystem, og nu skal forfatningsdomstolen afgøre, om hans mis-sionsvirksomhed er ulovlig.

Kilde: Flere missionærer er ramt af Putins religionslove – Kristeligt Dagblad

Lignende indlæg:

  • FN kræver alle sexmistænkte katolske præster fjernet FN kræver onsdag, at Vatikanet øjeblikkeligt fjerner alle præster, som er kendt eller mistænkt for sexovergreb mod børn, fra deres embede. Præsterne skal overgives til de civile […]
  • Paven opfordrer til forhandlinger om konflikt med Nordkorea Pave Frans opfordrer til forhandlinger for at løse den anspændte situation omkring Nordkorea og landets ambitioner omkring atomvåben. I samme ombæring nævner han Norge som en mulig […]
  • DA31: Nahums Bog 11 Et udsagn om Nineve. En bog om Elkosjiten Nahums Syn. 2 En nidkær Gud, en Hævner er HERREN, en Hævner er HERREN og fuld af Vrede, en Hævner er HERREN mod Uvenner, han gemmer på Vrede […]
  • Blasfemilovgivning – tros- og religionsfrihed DMR inviterer til debat på Folkemødet i teltet Mellem Himmel & Jord (J31, Kæmpestranden) den 16. juni kl. 12.00-12.50. FN’s rapportør for tros- og religionsfrihed besøgte i 2016 […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development