KIABB08 – vor slægtning, som forløser os

DEN SMUKKE kærlighedshistorie om Ruth og Boaz giver et udtryksfuldt billede af Jesus Kristus som vor Forløser.

Ruth og hendes svigermor Naomi vendte tilbage til deres hjemland som fattige enker. Ruth møder Boaz, en slægtning til hendes afdøde mand, og de fattede kærlighed til hinanden og tænkte på at gifte sig. Efter jødisk sædvane havde en slægtning to pligter. Man forventede, at han giftede sig med sin afdøde slægtnings enke og således fortsætte slægten for den afdøde, og desuden var det hans pligt og privilegium at købe enhver arvelod, som stod i fare for at blive forældet eller at indløse de allerede forældede.

Imidlertid måtte han være villig til at udføre denne pligt, og han måtte være i stand til at kunne gøre det.

Boaz indløste Ruth og Naomis marklod. Han indfriede alle kravene. Han var den slægtning, der skulle løse dem. Han var villig til at indløse ejendommen, og han var i stand til at gøre det. Selvfølgelig var Boas ovenud lykkelig for at blive gift med Ruth, for han var forelsket i hende.

Kristus var født af en kvinde, ligesom vi er; derfor er han vor slægtning. Han forlod villigt Himlens herlighed og kom til Jorden for at udgyde sit uskyldige blod på Golgatas kors for at løskøbe os fra synden. Han var den eneste, der var i stand til at løskøbe os. Ingen anden kunne opfylde kravene.

I Johannes Åbenbaring ser Johannes en bog forseglet med syv segl. Men ingen var i stand til at åbne bogen, før Lammet – Jesus Kristus, som var blevet slagtet og oprejst fra døden – trådte frem og tog bogen fra hans højre hånd, som sad på tronen.

Da han tog bogen, »faldt de fire livsvæsener og de 24 ældste ned for Lammet … og de sang en ny sang: Værdig er du til at tage bogrullen og bryde dens segl, thi slagtet blev du, og med dit blod har du købt mennesker af alle stammer og tungemål og folk og folkeslag« (Åb. 5:8-9).

Oral Roberts

Lignende indlæg:

  • KIABB09/10 – Vor trofaste profet På den tid, da Eli var dommer og ypperstepræst i Israel, var Samuel kun en lille dreng. Hans moder indviede ham til Herren, og hun bragte ham til Eli, for at han skulle bo i […]
  • KIABB07 – Vor Dommer og Lovgiver Efter Josvas død »lod Herren dommere fremstå, og de frelste dem fra deres hånd, som udplyndrede dem« (Dom. 2:16). Gud oprejste tretten mænd som dommere over Israel. En dommer var […]
  • KIABB06 – Fyrsten over Herrens Hær EFTER MOSE død blev Josva Israels fører. Han blev stillet over for et af sit livs største opgaver - Jerikos indtagelse. Det var en tid med stor spænding for Josva, og han behøvede i […]
  • KIABB05 – Profeten Som Moses GUD SAGDE til Moses: » Jeg vil lade en profet som dig fremstå for dem af deres brødre og lægge mine ord i hans mund, og han skal sige dem alt, hvad jeg byder ham« (5. Mos. 18:18). Gud […]
Tagged with:     ,

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development