Omskæringens ground zero

Man skærer da ikke i raske børn«, lyder det fra forslagsstiller til borgerforslag nr. FT-00124.

Og det er populært, for hvem kan ikke skrive under på det? Forslaget, der lægger op til en kriminalisering af drengeomskæring, er godt på vej til at opnå de 50.000 underskrifter inden udgangen af fristen, og uanset udfaldet i Folketinget kan Intact Denmark, som er folkene bag den organiserede omskæringsmodstand, notere voldsom opbakning i meningsmålinger og iblandt Folketingets politikere.

Men kampagnen er samtidig en master class i dårligt medborgerskab – et skoleeksempel på, hvor nemt det er at skille folk fra flokken.

Allerede i udgangspunktet er der noget galt. »Man skærer da ikke i raske børn« er et klart afgrænset udsagn, der skiller os og dem. Der er dem, man er, og dem, man ikke er. »Man« er os, der tilhører den hovedkultur, der i meget ringe omfang praktiserer omskæring, og dem, »man« ikke er, er dem, der skærer i raske børn – de andre.

Her er opmærksomheden vagt over for det forhold, at vi har med en kampagne at gøre, der ikke retter sig mod de minoriteter, den vedrører. Den retter sig mod os andre, mens den taler inflammerende, dæmoniserende, sygeliggørende og vildledende om de andre og det, de gør.

Havde dette været et andet årti, ville man muligvis med det samme have set det. Man ville have identificeret dæmoniseringen af minoritetsforældrene, når teksten til borgerforslaget taler om, at samfundet har en særlig forpligtelse til at beskytte sine mest sårbare borgere. Man ville have opponeret imod, at forslagsstillerne bruger begreber som »tvangsamputation«, »kønslemlæstelse«, »overgreb«, og »legemsbeskadigelse« om forældreskabet blandt nogle milliarder verdensborgere og et par hundredtusinder danskere.

Læs meget gerne hele kommentaren her: www.weekendavisen.dk

Lignende indlæg:

Mennesker og Tro: Mennesker og tro i Jerusalem Generalsekretær Bodil Skjøtt i Dansk Israelsmission fortæller om en delt by, hvor troens spor ses overalt. Mennesker og tro er et samtaleprogram i troens rum, hvor både den personlige […]
DNPS26: Lukasevangeliet 111 Engang, da han dvælede paa et Sted, hvor han holdt Bøn, var der, da han holdt op, en af hans Lærlinge, der sagde til ham: Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine Lærlinge […]
WIE97: Johannes’ Åbenbaring 31 Og skriv til engelen for sardernes Kirke: "Dette siger Han, Som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg veed om dine gerninger, at du har navn for at leve - og dog er du død! 2 […]
Messiashåbet hos kristne og jøder Til de store berøringspunkter, som forbinder den kristne tro med den jødiske, hører ikke kun bekendelsen til den gamle pagts ene Gud, men også håbet om Messias' komme. Og netop disse […]