I denne gennemgang skal vi se på en salme, som ‘kun’ har 176 vers. Det er selvfølgelig salme 119. Vi skal selvfølgelig ikke gennemgå alle vers, selvom det også ville være værdifuldt. I denne gennemgang skal vi nøjes med at se nogle af de hovedpunkter, som salmen er inddelt i og opbygget efter.

Salmens opbygning

Det første, der er speciel for denne salme, er, at den er opbygget på en ganske bestemt måde, som det da også er nævnt i de fleste bibler. I min 1948 bibeloversættelse står der fx dette i salmens overskrift: “Salmen er alfabetisk, således at de første otte vers alle begynder med det første bogstav i alfabetet, de næste otte alle med det andet osv.”.

Som de fleste sikkert er klar over, er der 22 bogstaver i det hebraiske alfabet, og det betyder, at salmens 176 vers er inddelt i disse 22 afsnit, med otte vers i hvert. I en del bibler ses denne inddeling ved, at der er et mellemrum mellem hvert af disse 22 afsnit, således at der er en tydelig adskillelse mellem disse. I andre bibler har man valgt at illustrere 22 afsnit ved at lade det aktuelle hebraiske bogstav stå som overskrift over de enkelte afsnit. Således står der fx Alef [A] over de første otte vers, og Bet [B] over de næste otte vers, etc.

Salme 119 er med andre ord opbygget efter en yderst vanskelig metode, som kræver stor visdom. Prøv engang selv i tankerne at bygge en meningsfuld sætning op, som skal begynde med A. Det er ikke så let. Efter et stykke tid lykkedes det dog for mig at konstruere denne ene sætning: “Agt vel på, at du ikke farer vild. Tag derfor imod Guds ord i dit hjerte”.

Det var den ene sætning. Og dermed mangler jeg ‘blot’ at konstruere syv nye sætninger med det samme bogstav. Og hvis dette er svært, hvor meget sværere ville det så ikke blive, hvis jeg ville prøve at gøre det samme med bogstavet C eller Q? Det lykkedes ganske vist for forfatteren til salme 119, godt nok med hebraiske bogstaver, hvilket ikke gør det lettere – og er for mig at se, umulig opgave. Netop dette har fået mig til at tænke på, om ikke også denne ‘umulige’ sætningsopbygning er inspireret af Gud?

Salmens syv substantiver

Det næste, vi skal se på vedr. salmens opbygning er, at hvert vers hele tiden kredser sig om i alt syv substantiver, dvs. navneord. Disse syv omhandler Guds ‘lov, bud, lovbud, befalinger, vedtægter, vidnesbyrd, ord’.

Hvert af disse syv navneord bliver i gennemsnit brugt ca. 25 gange, men dog med en overvægt i beskrivelsen af Guds ord, som bliver brugt i alt 37 gange gennem disse 176 vers.

Som vi ved, er tallet syv i bibelen et billede på det fuldkomne, det guddommelige. Et eksempel på dette er dette vers fra salme 12, hvor der står, at “Herrens ord er rene ord, det pure, syvfold lutrede sølv”, Salme 12:7.

Som nævnt kredser salme 119 sig konsekvent omkring de syv nævnte navneord, mens salmisten på forskellig måde, og med skiftende temaer, beskriver Gud storhed og barmhjertighed, og vores afhængighed af ham.

Det specielle ved denne salme er, at disse syv forskellige udtryksmåder desuden også bliver brugt synonymt gennem hele salmen. Det betyder konkret, at hvis teksten i et vers henviser til eksempelvis lovbud, så har det samme betydning, som hvis den havde henvist til Guds befalinger, vidnesbyrd eller ord. Vi skal se nogle eksempler, som viser, hvordan salmisten tilsyneladende bruger disse ord helt tilfældigt og synonymt, når han igen og igen vender tilbage til de/t samme tema/er:

I det første eksempel bliver beskrivelsen af Guds vej/veje fx knyttet sammen med hans: Ord, v. 9; Vidnesbyrd, v. 14; Vedtægter, v. 26; Lovbud, v. 30; Bud, v. 32; Befalinger 168.

Som vi kan se, bliver alle substantiver brugt om det samme tema. Det betyder ikke, at der så ikke er flere vers i salmen, der taler om det samme, men for overskuelighedens skyld har jeg valgt at nøjes med nogle få eksempler. Det samme er også tilfældet med alle de andre temaer, jeg har taget med i det følgende.

Vi skal nu se, hvordan salmisten på samme måde som ovenfor beskrevet, omtaler Guds vej/veje sammen med hans: befalinger, v. 15; vedtægter, v. 33; bud, v. 35 og ord, v. 105.

Jeg tror ikke, det er tilfældigt, når salmisten i nogle vers nævner Guds vej/e, og i andre hans sti/stier, for der er bibelsk set en forskel. Denne forskel vil jeg dog ikke uddybe nærmere i denne gennemgang.

Det næste eksempel, vi skal se på, handler om Guds frelse, som er forbundet med hans: ord, v. 41; vedtægter, v. 117; lov, v. 174; bud, v. 176.

Vi skal nu se nogle vers, hvor der gives udtryk for, at Gud giver os helse og liv, og det sker ved hans: bud, v. 32; ord, v. 50; vedtægter, v. 68; befalinger, v. 93; lov, v. 165.

I der, som i det sidste vers. nævnes fred, så er dette altafgørende for det liv og den helse, Gud har skænket os. Han er jo Fredsfyrsten, som holder, hvad han har lovet.

I det næste eksempel skal det handle om vores gensvar på de værdier, der vi finder i Guds: ord, v. 50; lov, v. 72; bud, v. 97; vidnesbyrd, v. 129.

Salmen giver os desuden også en beskrivelse af, hvordan Gud vil retleder mig/os ved sine: befalinger, v. 4; ord, v. 9; vedtægter, v. 33.

Sådan kunne vi blive ved med at finde forskellige temaer, men dem vil jeg opfordre læserne til selv at finde. Det kan fx være de mange vers, der handler om bønslivet, eller de vers, som omtaler den visdom, vi får ved at lytte til det, Gud siger til os.

Dog vil jeg som et sidste punkt i dette afsnit tage nogle af de mange steder, hvor salmisten, med de samme navneord, beskriver, hvordan det er ‘en lyst’ at holde Guds: vedtægter, v. 16; vidnesbyrd, v. 24; bud, v. 35; ord, v. 162; lov, v. 174.

Den troendes glæde over Guds bud og ord

At have lyst til… at holde Guds love og befalinger. Det, der her beskrives, fortæller os om en situation, som går stik mod det, mange kristne forestiller sig. For, i de, vi netop har læst, fremgår det jo tydeligt og klart – ligesom det i øvrigt også er tilfældet mange andre steder i GT, at de troende i den gamle pagt var glade for de lovbud og vedtægter, som Gud havde givet dem. Når mange ikke ser dette, er det nok fordi, vi ofte har fået GT udlagt på den måde, at det var en forfærdelig tung byrde for de troende i den gamle pagt at skulle overholde Guds bud og befalinger. Stakkels dem! Men her får vi altså et helt andet vidnesbyrd.

Men, står der da ikke i NT, at det ikke var (og er) muligt for noget menneske at holde loven? Hvordan kunne de troende så glæde sig over at være under den? Jeg tror, det skyldes, at mange kristne har en forkert opfattelse af, hvordan de troende så på loven i den gamle pagt, og hvad Gud gjorde for at kunne tilgive dem, når de brød den.

Ganske vist er der eksempler i NT, hvor det umiddelbart ser ud til, at loven både var streng og byrdefuld, men det var den faktisk kun, hvis man, som mange jøder var begyndt på, havde gjort den til frelsesvejen. Gud havde nemlig ikke givet loven til Israels folk, for at de kunne blive frelst ved den, men han gav den derimod for, at den skulle være en rettesnor for deres liv, så de forstod nødvendigheden af at være et helligt folk, for kun således kunne Gud bo i deres midte. Loven havde dog også endnu en hensigt. Det er den, som Paulus nævner i Rom 3:19, hvor han siger: “Vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal stoppes og hele verden stå strafskyldig for Gud”.

Jeg tror, at de troende i GT var klar over dette forhold; at alle mennesker synder og står strafskyldige overfor Gud. Men, på samme tid kunne de ane lidt af den frelse og frelsesplan, som Gud har beredt til enhver, som elsker ham, jfr. 1Pet 1:11f. Jeg tror, de kunne se, at loven, som dømte dem til døden, på samme tid pegede frem på denne frelse. At det er således, kommer da også konkret til udtryk i forbindelse med, at Gud gav dem loven – for det er jo i den samme forbindelse, at han gav dem dette løfte: Hver gang de kom til ham i deres nød og med deres synd, så ville han tilgive dem, selvom de var skyldige til tilgive dem. Ikke pga. deres fortjeneste – de havde jo lige brudt loven, men pga. det stedfortrædende blod. Derfor er det, at da Gud indstiftede loven med blod, befalede han Moses om at give et stedfortrædende, og i denne forbindelse sagde han: “Se, dette er pagtens blod, den pagt, Herren har sluttet med jer på grundlag af alle disse ord”, 2 Mose 24:8.

Jo, der var en grund til, at de troende i den gamle pagt jublede og glædede sig over Guds lov. Derfor er der da heller ikke et eneste vers eller eksempel i GT, der så meget som antyder, at loven blev betragtet som byrdefuld. Tværtimod gav de ofte udtryk for den samme glæde over Guds ord og lov, som vi ser det i salme 119. På en måde tror jeg, at de betragtede Guds ord og lov på næsten samme måde, som vi gør det i dag, når vi læser Guds ord. Nogle vil måske nok se på Jesu ord i NT som byrdefulde, men så er det fordi, de har misforstået budskabet.

Guds ord, Kristus

Apropos Guds ord, så er der, når vi læser salme 119, en vigtig pointe at få fat på, men som desværre ikke kan ses i de fleste bibeloversættelse. Grundteksten åbenbarer nemlig, at ligesom Guds ord er synonymt med Guds lov, bud, befalinger, osv. i salmen, således er dette ord også synonymt med Ordet, som ifølge Joh 1 er Gud og Kristus. Det er da også det samme ord, der bruges i den græske oversættelse af GT; og det ligger faktisk også indforstået i den danske oversættelse. Lad os som eksempel se på vers 81: “Efter din frelse længes min sjæl, jeg bier på dit ord”, v. 81

Salmisten giver altså udtryk for sin længsel efter Guds frelse, og der er kun en måde at få den på; og det er at ‘bie (vente) på dit ord’. Den første del af verset er, så vidt jeg kan se, en profetisk henvisning til den frelse, som Gud har beredt alle folk ved Jesus Kristus, for det er jo ham, som ifølge GT er Guds frelse. Det hebraiske ord for ‘frelse’ er nemlig Yehshua, og betyder direkte oversat ‘Jesus’. Den fulde betydning af verset kan derfor forstås på den måde, at salmisten længes efter den dag, hvor Guds frelse – eller Frelser – vil komme, og det sker ved hans ord, som er Jesus Kristus.

Det er usandsynligt, at salmisten forstod dybden af disse ord, og det var jo også derfor, de grublede og grundede over det. Og det er derfor et vidnesbyrd om, at ordet er inspireret (ordret: indåndet) af Gud. De talte nemlig uden helt at forstå, hvad de skrev.

Selvfølgelig henviser beskrivelsen af Guds ord i salmen, såvel som i resten af bibelen, først og fremmest til det skrevne ord. Men det er ikke så ligetil at adskille dette ord fra ham, som er Ordet. I Joh 14:23 siger Jesus fx, at “hvis I elsker mig, så vil i også elske mit ord”. Vi kan ikke gøre forskel, for samtidig med, at han er Ordet, er han også Guds ords fylde.

Et andet eksempel, som viser, at Guds skrevne ord bliver gjort til, eller ‘er’ et synonymt ord for Kristus, finder vi i 5Mose 30:11-12, 14, hvor der står: “Thi buddet, som jeg i dag pålægger dig, er ikke ufatteligt og heller ikke langt borte. Det er ikke i Himmelen, så du måtte sige: ‘Hvem skal stige op til Himmelen for os og hente det ned til os og kundgøre os det, så vi kan handle derefter.. Nej, ordet er dig ganske nær, i din mund og i dit hjerte, så du kan handle derefter”.

Der er altså her tale om Guds bud og ord. Men, i Rom 10, hvor de samme ord bliver citeret, gør Paulus opmærksom på, at de citerede vers fra GT i virkeligheden handler om Jesus. Han er dette ord, som GT taler om, og som nu er kommet nær, ‘i din mund og i dit hjerte, nemlig det troens ord..’..

Det, at Guds ord både er det skrevne ord, samtidig med, at det på en måde bliver personliggjort til at være Kristus, er et mysterium, som vi ikke kan fatte, men det er ikke desto mindre dét, bibelen underviser om. Inden vi, om et øjeblik går tilbage til salme 119, så lad os først lige se på et andet vers fra salmerne, hvor Guds Ord også ser ud til at blive personliggjort til at være Kristus. “Han (Herren) sendte sit ord (altså Kristus) og lægede dem, og frelste deres liv fra graven”, Salme 107:20.

Min vurdering er, at alle henvisninger til Guds ord i salme 119, på samme måde, er en enten direkte eller indirekte henvisning til Jesus, som er Ordet. I de følgende teksteksempler, vil de enkelte vers blive citeret efter den danske oversættelse, men undervejs vil jeg, hver gang der står Logos på græsk, i parentes indføre tekstens dybere betydning. Prøv undervejs at fornemme, hvordan teksten også her passer på Jesus Kristus, til hans forherligelse.

1. “Herre, dit ord (som er Jesus) er evigt, står fast i himlen”, v. 89.
2. “Hvor sødt er dit ord (som er Jesus) for min gane, sødere end honning for min mund”, v. 103.
3. “Dit ord (som er Jesus) er en lygte for min fod, et lys på min sti”, v. 105.
4. “Støt mig efter dit ord (som er Jesus), at jeg må leve..”, v. 116.
5. “Før din sag og udløs mig, hold mig i live efter dit ord (som er Jesus)”, v. 154.
6. “Jeg glæder mig over dit ord (som er Jesus) som en, der har gjort et vældigt bytte”, v. 162.
7. “Lad min bøn komme frem for dit åsyn, frels mig efter dit ord (som er Jesus)”, v. 170.

Salmistens lovprisning af Guds ord

Når man læser salmens 176 vers, er det tydeligt, at salmisten ophøjer Gud og priser ham for hans værdifulde åbenbaring gennem det, han har sagt og lovet os gennem sit ord. Vi skal se på nogle få af disse lovprisninger; og læg også her mærke til, hvordan de enkelte substantiver bliver brugt synonymt undervejs:

1. “Jeg glæder mig over dine vidnesbyrds vej, som var det al verdens rigdom”, v. 14.
2. “Oplad mine øjne, at jeg må skue de underfulde ting i din lov”, v. 18.
3. “Jeg vil fryde mig over dine bud, som jeg højligen elsker”, v. 47.
4. “Din munds lov er mig mere værd end guld og sølv i dynger”, 72.
5. “Hvor elsker jeg dog din lov! Hele dagen grunder jeg på den”, v. 97.
6.  “Derfor elsker jeg dine bud frem for guld og skatte”, v. 127.
7. “Dit ord er fuldkomment rent, din tjener elsker det”, v. 140.
8. “Summen af dine ord er sandhed, og alt dit (alle dine) retfærdige lovbud varer evigt”, v. 160.

Andre eksempler

Vi kunne blive ved med at finde andre temaer i denne salme, som alene og tilsammen er guld for enhver, som studerer salmens værdifulde indhold. I den forbindelse vil jeg også kort nævne et emne, som vi ikke har været inde på i denne gennemgang. Det er den, at der udover de mange vers med gennemgående temaer, også findes en del vers med tekster, som ikke bliver gentaget i salmens andre vers. Man kan på en måde derfor godt kalde disse tekster for nogle enkeltstående fyrtårne. Vi skal her nøjes med at se på et enkelt vers, der beskriver, hvem der er salmistens, såvel som vore, trossøskende og medvandrere på vor vej mod himlen: “Jeg er fælle med alle, der frygter dig og holder dine befalinger”, v. 63.

Vidnesbyrd om, hvad Gud har givet os gennem sit ord

Vi har nu set, hvordan salmisten gør brug af syv forskellige substantiver for at give udtryk for, at alt, hvad Gud har sagt til os i denne salme, ved Jesus Kristus, er [med salmistens egne ord]: “Gode, al verdens rigdom, min lyst og min frelse, min lykkelige lod, retfærdig, min længsel og min trøst, sødere end honning og mere værd end guld og sølv i dynger, en lygte og et lys, mit hjertes glæde og underfulde”.

Og samtidig, siger salmisten, er Guds ord også dét, der “holder mig i live og giver mig fred, står fast i himlen og varer til evig tid, giver mig forstand og indsigt, gør min skridt faste og får mig til at synge din pris”.

– – – – – – – – – – – – – – –

Pris ske tak til Gud for hans ord til os, i bibelen og ved Jesus Kristus, vor frelser.

Amen

Kilde: jesus-lever.dk

Eskild Særkjær

The following two tabs change content below.

• Profil
• Nyeste indlæg

Skriften

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)

• Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
• Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
• Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
• Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
• Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023