Vidnesbyrd: Fisk og folded hænder

Bim er barnefødt i Thyborøn – helt ude på Danmarks vestkyst med Vesterhavet som nabo. Han er døbt Bent Krogh, men er altid blevet kaldt Bim. Faderen var fisker, og hans mor hjemmegående husmor med et stort hjerte for folk, der lige dumpede ind i det gæstfrie hjem. Fx kom mange af pigerne, der arbejdede på Sømandshjemmet. For hun var god at snakke med. God til at lytte.

Når Bim husker tilbage, brugte han meget fritid på fodbold og håndbold, men han kom også i den kirkelige ungdomsforening, hvor det vrimlede med unge og et godt fællesskab. Det var også her, han traf hustruen Hanne, som han giftede sig med i 1985. og nu er han far til fire. Han har altid boet i Thyborøn, hvor han nok kender de fleste. Det er jo et lille samfund, som han siger.

Først blev Bim uddannet skibsmontør og har stor erfaring med det. Siden blev han fisker som sin far. Sammen med en bror havde han en rejekutter i 10 år. Desuden har han haft hyre i yderligere 10 år. For to år siden blev sønnen Andreas også uddannet skibsmontør, så arbejdslivet ved havet fortsætter i næste generation.

En dag sagde ryggen stop efter mange års slid, for på havet gør man det, der skal gøres. Man er en del af et team, og det kan ikke nytte noget, at man ikke gør sit. Det forventes, det er nødvendigt, og indsatsen lægger man. Naturligvis. Han blev opereret i ryggen uden det store held, så nu er han i fleksjob som smed og altmuligmand på havnen i Thyborøn.

I Bims barndomshjem var Fadervor lige så naturligt som konsumfisken i garnet. Og netop de foldede hænder og troen på Gud har Bim taget til sig. Fx fisker han aldrig om søndagen. Det er et godt princip, mener han.

”Hvis jeg ikke havde haft min kristendom? Det kan jeg slet ikke forestille mig. Det er svært at sætte ord på. Det er et holdepunkt i livet. Et sted at gå hen med nogle ting i bøn. Det kan jeg ikke undvære”, siger Bim eftertænksomt. Han er ikke manden, der render rundt og prædiker for folk. Er først og fremmest menneske og så kristen. Med et roligt og gemytligt væsen. ”De skal da møde mig, inden jeg måske begynder på en snak om Gud! Jeg går heller ikke rundt og dømmer folk, og jeg håber, at mange ved, hvad jeg står for”. Bim er rundet af den slags vestjysk mentalitet, hvor folk hjælper hinanden, og der er plads til forskellighed.

Nar det er sommer, sejler Bim af og til Sømandsmissionens skib, Bethel. Som frivillig er hans passion at stå for motor og mekanik – være på forkant med ting, der skal ordnes ombord. Han kalder sig selv ”praktisk gris”, og han nyder tydeligvis fællesskabet med Sømandsmissionens andre frivillige og medarbejdere ombord. Af og til er hustruen Hanne også med. Opbakningen hjemmefra er vigtig.

Bim og Hanne er gode eksempler på hverdagenshelte der får hjulende til at dreje rundt i mange menigheder og kirkelige foreninger landet over. Pris og ære være til Gud, for Hans hverdagshelte.

Kilde: forkortede udgave af artiklen i Waves #3 2014

Lignende indlæg:

Vidnesbyrd fra Mikael Ishak, Randers FChttps://vimeo.com/133574058 Et indslag, hvor sidste sæsons Randers FC-topscorer fortæller om sin tro og ambitioner samt trygheden, han har fundet i Randers.
Vidne i himmel og på jord At være vidne handler om at stå på sandhedens side, hvis et samfund ikke holder sandheden høj er det dømt til at smuldre. At være vidne handler om at siger ja til noget og dermed nej […]
Vidnesbyrd: Jeg blev et bønnesvar På en kristen ungdomslejr greb Jesus fat i Jørgen Bloch og ændrede hans liv. "Jeg troede, da jeg blev personlig kristen, at jeg var den første i min slægt. Men jeg fandt ud af, at jeg […]
Jeg var en datter af islam Denne artikel er oversat fra 'I Was a Daughter of Islam', af Rae, som er et pseudonymt navn, fordi hun har fundet det for farligt at skrive under eget navn. Det er en rystende […]